Aktiemarkedet har stort set bevæget sig sidelæns den seneste uge, men det er sket med store kursudsving i enkelte aktier.
Eksempelvis var det indtil fredag middag vanskeligt at regne ud, hvad markedet egentlig mener om A.P. Møller-Mærsks årsregnskab. På regnskabsdagen i onsdags styrtdykkede APM-aktien med 5%, men allerede dagen efter blev det meste af tabet udlignet ved en stigning på 4,2%.
Fredag skulle man tro, at investorerne havde haft tid til at nærlæse regnskabet, og dagen startede da også med en markant kursstigning til 11.860, som var 2% højere end lukkekursen dagen før årsregnskabet blev offentliggjort. Men så begyndte kursen at sive nedad. Inden den fredag sluttede som mest stigende C20-aktie.
Det var forvirrende. Men vi hæfter os ved, at det markante kursfald i onsdags ikke skete under en tilsvarende stor omsætning. Ganske vist var omsætningen i APM-aktien i onsdags den højeste siden november, men forskellen i forhold til den gennemsnitlige omsætning i aktien var ikke dramatisk. Der kan findes adskillige handelsdage de seneste par måneder, hvor omsætningen i APM har været tilnærmelsesvis den samme som i denne uge.
Vi valgte derfor at holde fast i aktien i overbevisningen om, at investorernes overordnede vurdering af regnskabet er positivt. Dette bekræftes af, at APM B var den tredjemest købte aktie på listen over udenlandske investorers foretrukne aktier i denne uge.
Den liste topper FLSmidth, og her var der ingen slinger i valsen mht. reaktionen på årsregnskabet. Efter en sivende kurs op til årsregnskabet i torsdags, blev kursen sendt i vejret med 8,2%. Den stærke stigning fortsatte fredag, og vi glæder os over at have aktien i porteføljen.
Basisporteføljens afkast ligger i år markant hø-jere end aktiemarkedets gennemsnit, og det er vores overbevisning, at de aktuelle aktier i porteføljen kan fortsætte den positive start på året.
Bruno Japp
Hvad er Basisporteføljen?
Basisporteføljen er en fiktiv portefølje, som er AktieUgebrevets bud på, hvordan en privat portefølje kan administreres med en tidshorisont på 1-3 måneder for sine handler. Porteføljen har en forsigtig tilgang til aktiemarkedet, og målet er at opnå et højere afkast end markedets gennemsnit over en årrække med både op- og nedturer. Vi anbefaler, at modelporteføljen anvendes som inspiration og ikke til kopiering.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her












