Log ind
Log ind
Ledelse

2020: BCG overhaler Accenture, Bain-fusion skuffer

Morten W. Langer

fredag 03. december 2021 kl. 7:00

I Økonomisk Ugebrevs analyse af de danske ledelseskonsulenter var der sidste år lagt op til et intensiveret opgør mellem de tre nålestribede: BCG, McKinsey og Bain, der var på vej til at overtage det markant større Quartz. Men de tre har udviklet sig meget forskelligt i corona-året. Generelt klarede Top 40 ledelseskonsulenterne sig rigtig godt med en vækst i bruttoresultatet på 14 procent, og branchen mistede et par hundrede ansatte efter justering for fusionen mellem Bain og Quartz. Særligt konsulenterne efter Top 20 havde et hårdt år.

Generelt var 2020, trods viruskrisen, et supergodt år for ledelseskonsulenterne under ét: Det samlede bruttoresultat blev øget 14 procent til 4,95 mia. kr. mod 4,33 mia. kr. året før. Driftsoverskuddene blev også løftet markant.

Men under overfladen var billedet meget uensartet. Økonomisk Ugebrev beskrev sidste år, hvordan det noget mindre Bain var parat til at udfordre de to andre nålestribede globale konsulenthuse, Boston Consulting Group og McKinsey. Især efter at Bain var på vej til at overtage det markant større konsulenthus, Quartz.

Hvis man lagde bruttoresultatet for Quarts og Bain sammen for 2019, ville det lande på 632 mio. kr. Altså kun lidt efter BCG med 716 mio. kr. og langt foran McKinsey på 349 mio. kr. Men udviklingen hos de tre globale ledelseskonsulenter har været meget forskellig.

For det første har det nye Bain slet ikke leveret det, man umiddelbart kunne forvente, hvis der var sket en sammenlægning af de to enheder. Bruttoresultatet endte på 291 mio. kr. og altså under halvdelen af det sammenlagte bruttoresultat fra de to selvstændige enheder.

Af flere grunde afspejler dette grove regnestykke ikke virkeligheden. Quartz blev ifølge regnskabet først integreret i Bain i starten af april 2020, hvorved der naturligvis mangler tre måneders omsætning, alt andet lige 160 mio. kr. Hvis der korrigeres herfor, ville bruttoresultatet alt andet lige ende på ca. 450 mio. kr. Og altså solidt foran McKinsey, men efter IT-fokuserede Accenture.

For det andet oplyser Bain-partner Hans Henrik Beck i et interview i dette tema, at det ”nye” konsulenthus ved sammenlægningen mistede flere medarbejdere end forventet. Og det fremgår også af regnskaberne: I 2019 havde Bain og Quartz tilsammen 389 ansatte ifølge regnskaberne. I det ”nye” Bain oplyses, at der nu er 178 ansatte.

Hård beskæring af stabsfunktioner
Oplagt er der skåret hårdt i organisationens stabsfunktioner, hvor der ikke har været brug for dobbeltdækning af ansatte. Og det er antageligt også forklaringen på det meget negative resultat med minus 87 mio. kr. på driften. Aftrædelsesgodtgørelser, flytteomkostninger og ekstra IT har naturligvis kostet ekstraordinære omkostninger.

Bain oplyser, at konsulenthuset i forbindelse med sammenlægningen har mistet flere folk end forventet. Og det er sket i en periode, hvor der allerede over sommeren efter nedlukningen kom rigtig meget gang i strategiovervejelser og omstillingsprocesserne i mange af de store danske virksomheder.

Som Økonomisk Ugebrev har beskrevet det seneste år, har der været gang i overvejelser og omstilling af rigtig mange forretningsprocesser, som har skullet gentænkes. Som eksempler kan nævnes forstærket digitalisering, ikke mindst distributionskanaler, logistik, outsourcing og forsyningskæder, forstærket fokus på bæredygtighed og klima, tilrettelæggelse af de ansattes arbejder og ledelsesstrukturer, med overvejelser om hjemmearbejde og tilpasning af virksomhedens fysiske ramme, eksempelvis gennem indskrænkninger på grund af et mindre behov for kontorarbejdspladser.

Med andre ord kan man godt sige, at der er skyllet en bølge af nye hasteopgaver ind over de konsulenthuse, som betjener de store virksomheder i dansk erhvervsliv. Og det er denne bølge, som de store konsulenthuse har formået at udnytte meget forskelligt.

Flaskehalse i konsulentressourcer
Bain har været på gaden, herunder omtale i medierne, med budskaber om, at man betalte 35.000 kr. for ”anskaffelse” af nye konsulenter. Bain oplyser, at flaskehalse i konsulentressourcer har begrænset firmaets aktivitet, og det skyldes altså langt hen ad vejen mangel på erfarne konsulenter. Det er ikke nogen hemmelighed, at der i mange specialistfunktioner i erhvervslivet er massiv knaphed på arbejdskraft.

Tilsyneladende har BCG langt bedre formået at tiltrække nye konsulenter: Ifølge regnskaberne har konsulenthuset øget medarbejderstaben til 224 fra 178 året før, altså med 46. BCG har ifølge regnskabet for det svenske moderselskab også øget bruttoresultatet meget markant fra 741 mio. kr. til 1.027 mio. kr., altså med hele 39 procent.

BCG forklarer ikke noget om udviklingen i regnskabet for det svenske moderselskab. Men det er påfaldende, at udviklingen i bruttoresultatet i Finland og Norge har været meget negativ fra 2019 til 2020, samtidig med en mindre fremgang i Sverige.

Hvad der har gjort BCG til en særligt positiv historie, ville vi gerne have spurgt BCG’s danske ledelse om. Men de har tilsyneladende for travlt til at kunne afsætte tid til at fortælle om den danske succes.

Under alle omstændigheder er det påfaldende, at et af de andre store konsulenthuse har mistet omsætning og mange konsulenter, mens BCH har øget medarbejderstaben med 46. Så hvis man skal gætte lidt, så virker det som om, at mange af de tidligere konsulenter hos Quartz/Bain har trukket over til BCG – og det har måske være en del af historien bag den massive fremgang sidste år.

Stilstand hos McKinsey
Det er dog samtidig påfaldende, at det tredje globale nålestribede konsulenthus, McKinsey, nu på andet år står stort set stille, efter en tilbagegang på én procent til 346 mio. kr. Antal medarbejdere er reduceret med to til 154. Omsætningen dykkede otte procent.

Ledelsen med CEO Klaus Lund Dallerup i spidsen skriver i regnskabet, at ”Covid-19 pandemien har påvirket selskabets aktiviteter sammenholdt med 2019, men det har samtidigt været et år hvor vi har valgt at investere i at hjælpe vores klienter med at håndtere de udfordringer som Covid-19 har medført. Årets realiserede resultat blev som forventer set i lyset af den globale Covid-19 pandemi og de investeringer vi som virksomhed har foretaget. For at styrke selskabets danske kapitalposition, har selskabets ejere indskudt TDKK 70.000 i virksomheden. Globalt set har McKinsey-gruppen fortsat en sund økonomi.”

Over de seneste fire år har den danske McKinsey forretning givet et underskud på bundlinjen på samlet næsten 400 mio. kr., men dog kun på godt tyve mio. kr. sidste år.

Som største danske ledelseskonsulent fastholder Implement Consulting positionen med et bruttoresultat på 1.123 mio. kr., elleve procent højere end året før, og et driftsoverskud på 273 mio. kr. Konsulenthuset med CEO Niels Ahrengot har skævt regnskabsår, så det starter først i juni 2020 efter de hårdeste nedlukningsmåneder.

Regnskabets beskrivelse af selskabet er mere fyldigt og informativt end hos de andre konsulenter, men der skal heller ikke så meget til. Det meste af beskrivelsen handler om people, bæredygtighed og klima.

Om regnskabsresultatet oplyses det, at ”FY2020/21 has been heavily influenced by the global COVID-19 crisis. Despite this, management is satisfied with the results achieved, although the anticipated growth rate was not in line with the initial expectations for the year. Management expects the company’s success and growth to continue, with revenue and earnings expected to continue to rise in the coming fiscal year.”

Generelt gik det godt for de 40 største ledelseskonsulenter, men de store firmaer klarede sig langt bedre end de mindre konsulenter. Det samlede bruttoresultat blev øget fra 4,3 mia. kr. til 4,9 mia. kr. Blandt konsulenterne på ranglisten var der tilbagegang hos 13 ud af de tyve mindste, og der blev også afskediget folk hos de flere af de mindre firmaer.

Særlig galt gik det hos Emendo, der halverede bruttoresultatet fra 24 mio. kr. til 12 mio. kr. Modsat gik det rigtig godt for Red Associates, der rådgiver i ejendomsbranchen, og som øgede med 50 procent, fra 23 mio. kr. til 37 mio. kr.
Morten W. Langer

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Jobannoncer

Nyt job
Økonomichef til Hjemrejsestyrelsen
Formuerådgiver til Sparekassen Kronjylland
ARGO søger kulturbærende økonomichef
Vendor Finance Manager til Danish Agro
Vi søger endnu en produktionsmedarbejder med opgaver inden for pension og særlig indlån
Udviklingsorienteret financial controller til Vejdirektoratet
Energinet søger Seniorøkonom til Energiøer
Plesner søger økonom til Team EU & Competition
Nyt job
Business Controller for International Afdeling i Røde Kors
Energinet søger forretningsudvikler med fokus på innovationsprocesser
Økonomichef til en vild kommune
Økonomichef med ansvar for HR ARKEN Museum for Moderne Kunst
Gorrissen Federspiel søger Compliance Seniorkonsulent – med primært fokus på forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering

Mere fra ØU Ledelse

Seneste nyt

Langers skarpe

af Morten W. Langer
af Morten W. Langer
Seneste indlæg

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

OM ØU

Log ind

KONTAKT

Salg: salg@ugebrev.dk
Jobannoncer: jobannoncer@ugebrev.dk
Redaktion: redaktion@ugebrev.dk
Annonce materialer: annonce-mat@ugebrev.dk
Bogholderi: bogholderi@ugebrev.dk

Skriv til os på: kontakt@ugebrev.dk.
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.
Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Forbindelsesvej 12, 2. tv
2100 København Ø

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

I vores Nytårsudgave af Formue der udkommer d. 8. januar udpeger vi vores 10 vinderaktier for 2022. I denne særudgave får du dog meget mere end det.

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.
*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]