Et lækket notat fra EU-kommissionen om store ambitioner for grønt hydrogen (brint) som fremtidens energiform, et dansk konsortium med planer om at bygge verdens største brintfabrik samt pres fra europæiske elselskaber på EU om at satse på brintteknologi sendte i den forgangne uge brintaktier i vejret.
Der tegner sig et billede af, at brint bliver det helt store væksteventyr i den grønne omstilling.
Flere begivenheder i den seneste uge peger i retning af, at hydrogen fra vedvarende energikilder bliver fremtidens energiform i EU.
Men kigger man på udviklingen i de tre største børsnoterede selskaber, der arbejder med brintteknologien, har fremsynede investorer lugtet lunten længe før nyheden den 19. maj i et lækket notet om EU’s ” green recovery plan ” sivede fra EU.
Norske NEL, britiske ITM Power og tyske McPhy, der alle arbejder med udvikling af brintenergiløsninger, viste sig nemlig særlig robuste under aktienedturen som følge af coronakrisen.
Det er alle dyre aktier. Men investorer, der 1. januar satte penge i selskaberne, kom igennem krisen uden tab og efterfølgende har alle tre aktier set meget store kursstigninger.
NEL er år til dato i plus på næsten 60 procent, McPhy i plus 50 procent og ITM Power i svimlende plus 230 procent
Hvor de store ledende aktieindeks år til dato i bedste fald nu viser stigninger på 10 procent kan de tre brintselskaber fremvise helt andre størrelser. NEL er således år til dato i plus på næsten 60 procent, McPhy i plus på 50 procent og ITM Power i svimlende plus 230 procent.
De store kursstigninger er i overvejende grad sket på bagkanten af coronakrisen. Og her har flere politiske udmeldinger og initiativer spillet en central rolle. Det kom bl.a frem, at EU’s genrejsningsplan i stor stil satser på brintenergi.
I den endelige plan, der blev offentliggjort 27. maj er der kun sparsomme beskrivelser af konkrete initiativer, og den omhandler hovedsagligt de grundlæggende rammer og økonomiske aspekter.
Men i et lækket notat fra den 20. maj, som mediet Euroactiv har fået indsigt i, beskrives mere detaljeret, hvordan EU vil genrejse den europæiske økonomi gennem en række grønne tiltag.
Her anføres, at EU-kommissionens intentioner er, at ”Double the amount of funding for clean hydrogen research and innovation, currently standing at €650 million. A further €10 billion over the next ten years – involving co-financing – to “substantially reduce risks” of large and complex projects such as hydrogen. In order to scale up production of clean hydrogen, the Commission also intends to launch a 1 Million ton of clean hydrogen commitment.”
Udmeldingen var formentlig medvirkende til, at aktiekurserne på NEL, ITM Power og McPhy i den seneste uge steg tre gange så meget som det generelle marked.
Medvinden for brintmarkedet har i ugen fået yderligere næring, da et dansk konsortium bestående af Københavns Lufthavne, Mærsk, DSV, DFDS, SAS og Ørsted meddelte , at de ville etablere et nyt produktionsanlæg til hydrogen og e-brændstoffer allerede i 2023.
Anlægget kan blive et af verdens største hydrogenanlæg. En nærliggende samarbejdspartner vil være norske NEL.
Aktien steg da også i kølvandet på oplysningen, og det norske medie Finansavisen skriver , at projektet kan føre til en stor kontrakt for NEL, der i forvejen samarbejder med Ørsted. CEO i NEL, Jon André Løkke, var da også hurtigt ude med en respons.
”Dette er helt klart en positiv nyhed for hydrogenmarkedet”, udtalte han til Finansavisen.
Åbent brev til EU fra europæiske el-giganter
Hydrogenmarkedet fik yderligere opbakning den 22. maj, da ti grønne energiselskaber – herunder Ørsted og Vestas – og brancheorganisationer i et åbent brev til EU-kommissionens næstformand Frans Timmermans opfordrede til at prioritere brint som fremtidens energiform.
Bl.a. fordi de mener, at brint er en meget omkostningseffektiv teknologi at benytte i omstillingen til en lav-emissionsøkonomi, samt vil kunne anvendes også i industrier, hvor energibehovet er stort.
”Direkte elektrificering vil være den primære driver for dekarbonisering af opvarmning og vejtransport. Men der er andre energianvendelser, der kan være for dyre at fuldt elektrificere (…). I disse sektorer vil vedvarende brint spille en nøglerolle og kan være den mest omkostningseffektive og bæredygtige løsning til dekarbonisering”, skriver energiselskaberne i brevet til Frans Timmermans.
Der blev dermed øjeblikkeligt efter lækket sat pres på EU-systemet for at følge op på intentionerne, og det udløste også investorenes gavmildhed og sende yderligere kapital i retning af brintaktier.
