Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Analytikere: Frigast bør forlade Pandoras bestyrelse

Morten W. Langer

søndag 26. maj 2019 kl. 23:37

Axcel partner Christian Frigast har siddet i Pandoras bestyrelse siden børsnoteringen, og han er stadig næstformand. I Økonomisk Ugebrevs årlige Formandsurvey svarer 58 procent af analytikerne, at Frigast bør fratræde, ligesom formanden har varslet. Selv siger Frigast, at ”det er ingen hemmelighed, at jeg har siddet relativt længe i bestyrelsen.”

De seneste års udvikling i den store børsnoterede danske smykkekoncern har været spektakulær med et aktiekursfald på 75 procent, et enormt milliardtab for aktionærerne og stigende usikkerhed om selskabets fremtid. Se også analyse herom i søndagens udgave af Økonomisk Ugebrev Finans.

Bestyrelsesformand Peder Tuborgh har allerede varslet sin afgang. Han er til daglig adm. direktør i Arla Foods og formand for Pandora siden oktober 2014. Christian Frigast har siddet i Pandoras bestyrelse siden august 2010 og de seneste mange år også som næstformand. Frigast kom ind i Pandoras bestyrelse, efter ”hans” kapitalfond Axcel opkøbte majoriteten af selskabet, hvor kapitalfondens aktiepost senere er blevet solgt med en enorm milliardfortjeneste.

I lyset af selskabets dramatiske nedtur de seneste år, har Økonomisk Ugebrev i årets Formandsrating valgt at stille et specialspørgsmål til analytikerne, som lyder så-dan: ”Christian Frigast har i mange år været næstformand for Pandoras bestyrelse. Vurderer du, at han bør overtage formandsposten (efter Peder Tuborgh) eller fratræde ligesom formanden.”

19 analytikere og porteføljemanagere har svaret på spørgsmålet: 58 procent svarer, at han ”muligvis” eller ”helt sikkert” bør fratræde. 26 procent er neutral eIler ”ved ikke”. Endelig svarer 16 procent, at han ”muligvis” kan overtage formandsposten.

Økonomisk Ugebrev har stillet Christian Frigast spørgsmål om hans syn på analytikernes vurderinger. Blandt andet har vi spurgt: Hvordan ser du din rolle/deltagelse i Pandoras bestyrelse på 1-2 års sigt? / Har du overvejelser om at fratræde? Kan du forstå, i lyset af Pandoras udvikling, at en majoritet af analytikere finder det ønskeligt, at du fratræder?

Vi har modtaget følgende svar fra Frigast: ”Pandora har som virksomhed været igennem en massiv udvikling og fordoblet omsætningen på blot fire år. I det seneste år har både ledelsen og bestyrelsen også været igennem en markant fornyelse. Bestyrelsen er blevet komplementeret med to nye medlemmer i 2019 og senest er vores nye CEO, Alexander Lacik, tiltrådt 23. april. Nominerings-komiteen er derudover aktuelt ved at identificere en ekstern kandidat til posten som bestyrelsesformand efter Peder Tuborgh. Fornyelse vil uændret være et tema, når den nye bestyrelsesformand er identificeret, og det er ingen hemmelighed, at jeg har siddet relativt længe i bestyrelsen.”

Flere analytikere siger ligefrem til Økonomisk Ugebrev, at der er en ”skandale,” hvis han ikke snart trækker sig på grund af sin dybe involvering i Pandora de seneste år. Den aktuelle nedtur ses som markant mere alvorlig end den første krise. Det påpeges, at bestyrelsen siden starten af 2017 (eksklusiv de to nye) har kunnet se, at like-for-like tallene har udviklet sig negativt. Men det var ikke viden, der kom til markedets kendskab på grund af en bevidst forringet offentlig rapportering.

Tuborgh og Frigast ses som de centrale arkitekter bag den nye strategi fra starten af 2018, som nu bliver fuldstændig kuldkastet. Opfattelsen er, at hvis det ikke skal have konsekvenser for de toneangivende folk i bestyrelsen, er det dybt forunderligt. Makkerparret stod også bag CEO Anders Kolding-Friis og CFO Vekslund, som analytikerne i dag ser som eklatante fejlansættelser. Bundlinjen er, at bestyrelsen har set problemerne tårne sig op de seneste år, og først meget sent for alvor har grebet ind.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank