Formue

Bestyrelsen skal sikre, at CEO’en tænker på sorte elefanter

Sten Kristensen

torsdag 08. oktober 2020 kl. 7:00

Selv om mange virksomheder har brugt meget energi på at forberede sig på eksterne risikofaktorer, viser coronakrisen, at de fleste har manglet fantasi, da de formulerede risikoscenarier. Det viser, at der er behov for ledelsesudvikling, argumenterer konsulentfirma.

Langt de fleste større selskaber har som en del af deres risikostyring planer i skuffen for, hvad de stiller op i forskellige situationer, hvor selskabets fundament i større eller mindre grad bliver undermineret.

Men da disse planer blev åbnet tilbage i februar og marts, måtte de fleste topledelser lede forgæves efter forskrifter for, hvad man gjorde i tilfælde af en pandemi. I den forstand kom COVID1-19 som en såkaldt black swan – en meget usandsynlig begivenhed.

Konsulentfirmaet skriver i en gennemgang af denne problemstilling , at det er mere retvisende at tale om en sort elefant, hvor man også inddrager talemåden om ”en elefant i rummet” om fakta, som alle kender til, men som ingen ønsker at tale om.

Truslen var kendt
Set i bakspejlet var det nemlig oplagt at tage højde for en pandemi. Der har over de seneste årtier været adskillige tilfælde, hvor man har frygtet alvorlige pandemier, f.eks. i forbindelse med SARS, fugleinfluenza og ebola. Ydermere har – som det nu er almindelig kendt – i hvert fald Bill Gates i årevis advaret om, at en pandemi som den nuværende ikke bare kunne komme, men ville komme.

Blandt de myriader af forudsigelser, der bliver udviklet, kan man ikke vide, hvilke der vil vise sig at holde stik. Men risikostyring handler netop heller ikke om at forudsige en kommende ulykke, men om at tage højde for de mulige ulykker. Håndteringen af COVID-19 krisen er altså på mange måder udtryk for et kollektivt svigt i erhvervslivets risikostyring.

Man kan koge det ned til, at virksomhedernes ledelser – bestyrelser og direktioner – har overset en væsentlig og reel risiko. Det fører igen til den konklusion, at virksomhederne generelt har behov for at arbejde med deres lederudvikling. Artiklens forfattere nævner fem fikspunkter for hvilke kvaliteter, topledelsen i denne sammenhæng må besidde:

1) Ledere skal handle ud fra tydelige værdier og afveje behov her og nu med, at virksomheden også på det lange sigt har goodwill fra stakeholdere. Kommunikationen skal være tydelig, og dårlige såvel som gode nyheder skal deles – ikke med henblik på at udpege skurke og helte, men på at få faktuelle problemer løst.

2) Ledere skal se på virksomheden ud fra et holistisk standpunkt, der rækker ud over deres daglige gøremål og ansvarsområde.

3) Ledere skal agere ud fra et nordstjerne-princip – det vil sige definere tydelige formål, som alle forstår, der bliver navigeret efter.

4) Ledere skal handle hurtigt, når det er nødvendigt, men også lære af de fejl, der næsten uundgåeligt vil være en konsekvens af hastværket.

5) Ledere skal være intellektuelt nysgerrige. De skal se mulighederne i de små, men sigende, detaljer, og de skal være parate til at gøre ting på nye måder, når de gamle ikke længere virker. De må, i erkendelsen af at verden ændrer sig, ikke hvile på laurbærrene, selv om det er gået godt i en periode.

Forfatterne indser naturligvis, at der ikke er noget quick-fix – man kan ikke bare forbedre ledelsen, og så forvente, at risikostyringen pludselig fungerer fortrinligt. I nogle brancher kan opgaven med at tage højde for en pandemi være særdeles vanskelig.

Tag f.eks. rejsebranchen. Der har været flere tilfælde af, at den i kortere periode blev lagt ned, f.eks. efter terrorangrebet den 11. september 2001 og efter vulkanudbruddet på Island i 2010. Man må gå ud fra, at ledelserne i f.eks. flyselskaber også har diskuteret risikoen for begivenheder, der ville holde flyene på jorden i længere perioder. Men derfra og så til at gøre noget ved det, er der et stykke vej, for det vil næsten uundgåeligt involvere et betydeligt bedre kapitalberedskab.

Dette står i modsætning til aktiemarkedets kontante krav om, at virksomheder ikke skal være alt for velpolstrede, men udbetale overskydende kapital til sine investorer. Hvis flyselskaber, eller f.eks. hotelkæder og rejsebureauer, således skal have en stor kapitalbuffer stående, vil investorer forvente et højere afkast, hvilket vil betyde prisstigninger på rejser, og dermed lavere omsætning.

Sten Thorup Kristensen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 249 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

[postviewcount]

Mere fra ØU Formue


Seneste nyt



Aktuel artikelserie

Trænger First North vækstbørsen til en opstramning?

Chefredaktør Morten W. Langer har i en artikelserie påpeget en stribe huller i NasdaqOMX’s arbejde med at skabe en dansk vækstbørs, investorerne kan have tillid til. Selskaber som Conferize og NPinvestor har fra start været baseret på ekstremt svage forretningsmodeller og overvurderede værdiansættelser. Aktuelt viser sagen om Waturu, at institutionen med Certified Advisors ikke fungerer godt nok, når det gælder sikring af fyldestgørende information til investorerne. Baggrunden for ØU’s fokus på First North er, at en velfungerende dansk vækstbørs er samfundsmæssig vigtig som formidler af risikovillig kapital til små vækstvirksomheder.

Andre artikelserier

Sustainable Finance: Nye spilleregler for den finansielle sektor
Nye krav til bestyrelsen i kølvandet på Coronakrisen
Kontroversielle investeringer
Hvornår stopper lovgiverne Forsikringsmafiaens fidus?
Hvilke strategier sikrer den bedre performance under coronakrisen?
Finansiering af den grønne omstilling


Seneste nyt

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Covid-19: Midlertidige konkurrenceretlige rammebestemmelser
Covid-19: Hvordan krisen kan påvirke dine låne- og finansieringssaftaler
Momslån til små og mellemstore virksomheder og lønsumsafgiftslån til visse erhverv
Se det fulde rapportindeks →
Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15

Skriv til os på: [email protected]
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Sundkaj 125, 3. sal
Nordhavn 2150

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]
X