Boganmeldelse: Mental toughness – det er der behov for nu!

panorama city blurring lights abstract circular bokeh on blue background with horizon, closeup

Harvard Business Review har udgivet en letlæst bog med korte artikler om lige dét, erhvervsledere har brug for i denne tid, hvor mange virksomheder og samfundet som helhed er lukket ned under coronakrisen. Bogen omfatter ti artikler under titlen ”On Mental Toughness.” Den handler netop om, hvordan ledere kan styrke og opbygge deres emotionelle styrker og udholdenhed – for at opnå fremragende resultater, skriver journalist Hugo Gaarden i denne anmeldelse.

Det er ikke uden grund, at nogle af artiklerne tager udgangspunkt i sportens eller militærets verden, hvor der hele tiden er kamp om medaljerne eller livet. Flere af forfatterne er eksperter i ledelse, enkelte er psykologer og militærfolk.

Artiklerne er skrevet før coronakrisen. Men når man læser deres artikler, kan man sige én ting med sikkerhed: Der er ingen af dem, der vil sige, at den næsten ensartede løsning, som de europæiske lande har fundet på krisens håndtering, er den rigtige. De ville alle som én have grebet ind tidligere, og de ville være parate til at bruge mere kontante og hårdhændede metoder, end dét, vi ser med eksempelvis lynhurtig test og isolering af de mest risikofyldte grupper og områder.

En af de bedste artikler er skrevet af Graham Jones, der er professor i psykologi, og som har rådgivet olympiske mestre og militærfolk. Hans tema er, hvordan ”de bedste af de bedste bliver bedre og bedre,” og det bliver de ikke ved at følge flokken eller en folkestemning, men ved konstant at presse sig til at gøre det uladsiggørlige.

Læs også:  Eksperter i frontalangreb på sociale mediers udemokratiske censur

Gå over grænsen. Det handler om mental toughness. Om at blive véd, når presset er ubærligt. Det handler om konstant at forbedre sig selv.

Der skal være et klart mål, og det skal normalt ligge nogle år forude, som når en idrætsmand planlægger at deltage i OL. Det kræver mindst fire års forberedelse. Men så handler det ellers også om at tage de mange små skridt, og det handler om at tage nederlagene med oprejst pande. Det lyder jo simpelt. Men er det ikke, vil enhver topidrætsmand sige.

Det handler f.eks. ikke om at yde ofre, dvs. at droppe familielivet for at kunne ende på skamlen som nr. et. Nej, det drejer sig om et valg. Man må aldrig være belemret med negative tanker, som at ofre sig. Eliteudøvere er mestre i compartmentalization, altså i at dele et liv op i kasser, hvor noget er vigtigere end andet, så man kan være fokuseret på det væsentlige, uden at droppe den normale hverdag, f.eks. at fejre gode resultater. Gør man ikke dét, bliver man udbrændt.

At have blik for det lange seje træk, at udvikle sig selv hele tiden og at bruge konkurrenter som en slags træ-ningskammerater er afgørende. Men først og fremmest er det viljen til at vinde, der afgør, om man vinder. Banalt? Ja. Sådan er det.

Et gennemgående træk ved artiklerne og de gode råd er den mentale træning. Det er tit det vigtigste for sportsfolk. En af de mest udholdende personer er den amerikanske journalist Sidney Rittenberg, der i alt sad fængslet i formand Maos Kina i 16 år, men som undgik at gå ned med flaget, fordi han skabte et godt forhold til sine fangevogtere. Han skabte sit eget liv med dem. Det samme gjorde Nelson Mandela. Topledere kan lære noget af selv de største ildprøver fremfor at lade sig køre ned.

Læs også:  Eksperter i frontalangreb på sociale mediers udemokratiske censur

Martin E.P. Seligman betegnes som faderen til den positive psykologi, og han mener, at en tredjedel af alle mennesker ikke kender til begrebet hjælpeløshed eller håbløshed. De betragter tilbageslag som noget midlertidigt, ja, næsten som noget, der kan gøre dem immune over for hjælpeløsheden.

Han har trænet mange soldater og officerer i mental styrke, og han bruger den klassiske sætning fra filosoffen Friedrich Nitzsche: ”Det, der ikke dræber os, gør os stærkere.” Igen er det en enkel livsvisdom, men sådan er det. Seligman har udviklet et helt træningsprogram for soldaters fitness, og det handler altså ikke om muskler eller vå-benbrug. Man skal hele tiden have et mål foran sig, der er større end sig selv.

Mental fitness betyder også, at man skal bruge både venstre og højre hjernehalvdel, altså både det logiske og følelsesmæssige. Det er ikke mindst vigtigt, når en topleder er involveret i ekstreme forhandlinger, f.eks. om overtagelser. Så er der mange faldgruber, og gode råd findes næsten ikke.

On Mental Toughness, Harvard Business Review, 142 sider, 18,18 pund.

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her