Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Carlsberg vinder Top 100 Rating af CSR Rapportering

Joachim Kattrup

søndag 13. maj 2018 kl. 10:02

Carlsberg vinder med mindst mulig marginal Økonomisk Ugebrev Ledelses årlige Top 100 Rating af CSR Rapportering. Flere selskaber har gennem de seneste år formået at forankre CSR rapporteringen i flere formelle kvalitetskriterier som fx udvikling af factbook, der forsyner læserne med konkrete ESG-nøgletal. Det gælder fx Lundbeck og D/S Norden, der er med helt fremme i et førerfelt.

ISS, Novo Nordisk, Danske Bank, Lundbeck og Carlsberg tildeles alle maksimumscoren 13 i Økonomisk Ugebrev Ledelses årlige Top 100 Rating af CSR Rapportering, der på 11 konkrete målepunkter vurderer kvaliteten af CSR-rapporteringen i de 100 største børsnoterede selskaber.

Carlsberg vinder dog samlet på mindst mulige marginal i kraft af en lidt højere vurdering på målepunktet ESG ratingscore i ”Reporting & Transparency”. Vurderingen indgår delvist i målepunkt 11, og afspejler de internationale ESG ratingbureauers vurdering af kvalitet og gennemsigtighed i governance rapporteringen.

”Vi er glade for at vores indsatser skinner igennem i jeres rating. Vi har i forbindelse med vores nye ambitiø-se bæredygtighedsstrategi, Together Towards ZERO, også fokuseret på at forbedre kommunikation og rapporteringskvaliteten. Vores udgangspunkt har været, at vi gerne vil øge transparensen og målrette vores indsatser, så de afspejler både Verdensmål og de emner, der er mest væsentlige for os og samfundet,” siger Direktør for Group Sustainability i Carlsberg Group, Simon Boas Hoffmeyer.

[irp posts=”804672″ name=”Storytelling vigtig ingrediens i CSR-rapportering“]

Simon Boas Hoffmeyer oplyser, at primært tre hovedområder er med at drive rapporteringen frem i Carlsberg: ”Vi vil som udgangspunkt gerne være transparente. Dertil kommer, at vi skal leve op til de forpligtelser, vi har i forhold til lovgivning om frivillige initiativer indenfor CSR-området, såsom rapporteringen til UN Global Compact og Carbon Disclosure Project. Sidst, men ikke mindst, vurderer vi, at en stærk CSR-indsats i dag er afgørende for vores forretning i fremtiden, hvor prisen for CO2-udledning, vandforbrug samt forbrugeres og investorers fremtidige krav indenfor bæredygtighed er eksempler på områder, vi tror vil påvirke os. ”

Hos medicinalvirksomheden H. Lundbeck, der også scorer maksimumpoint, kulminerer årets placering blandt Danmarks allerstærkeste børsnoterede selskaber til CSR-rapportering efter flere års målrettet indsats.

[irp posts=”804670″ name=”CSR-rapportering: Nye regnskabsregler hæver bundniveauet“]

Lundbecks CSR-rapportering lever i dag op til alle formelle krav, og har nu helt samme kvalitet som fx Danmarks anden store medicinalvirksomhed Novo Nordisk, der historisk har været frontløber på CSR-området. Men nu er Lundbeck, målt på Økonomisk Ugebrev Ledelses 11 formelle målepunkter, på helt samme niveau.

”Tilbage i 2010 besluttede vi at fokusere vores CSR-indsats til en mere målrettet og nøgtern tilgang. De seneste år har vi ved at inkludere FN’s verdensmål i rapporteringen søgt at gøre diskussionen mere forretningsorienteret. Vi er nok mere fokuserede på handling end rapportering i Lundbeck. Selvom CSR ikke er direkte forbundet med afsætning af vores produkter og patienterne, så vurderer vi, at etik og samfundsansvar er afgørende for at opretholde integritet i vores samarbejdsrelationer,” siger Uffe Kåre Rasmussen, Senior Director med ansvar for Compliance & Sustainability hos Lundbeck.

Førerfeltet ser i årets rating ud til at blive udvidet, og flere virksomheder formår, som Lundbeck, at få iværksat CSR-rapporteringer på et højt niveau efter både dansk og international målestok.

[irp posts=”804599″ name=”15 af C25 selskaberne undgår revision af CSR-regnskaber“]

Også mid cap selskabet D/S Norden placerer sig med en flot placering blandt de næstbedste, hvor også SAS, DSV, Novozymes og Københavns Lufthavne er at finde. For D/S Norden har de formelle rapporteringsrammer været afgørende at etablere, før selskabet i 2016 kunne præsentere markedet for en egentlig CSR-strategi.

”Vi udgav vores første selvstændige CSR-rapport tilbage i 2009 og har siden løbende arbejdet med at få stadig flere processer og formelle strukturer på plads. Fokus var i første omgang på at have orden i eget hus og rapporteringen heraf, dernæst på at udbrede konkrete CSR-initiativer til fælles gavn for kunder og samfund. Det betyder også, at CSR er stærkt integreret i den daglige drift og ikke noget der skæres væk i krisetider. Det er vi glade for, at jeres rating honorerer og giver point for,” siger Nicolai Bro Jöhncke, der er Head of Corporate Communications & CSR i Norden.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank