Coronavirus-krisens vindere og tabere

Luftfartsselskaberne har hidtil været de største tabere under det igangværende udbrud af coronavirus. SAS aktien er dykket næsten 40 procent på to uger. Den seneste måling af erhvervstilliden i Europa for februar viser overraskende robusthed, men det kan være stilhed før stormen.

Europæisk erhvervsliv har frem til udgangen af februar klaret sig nogenlunde godt gennem de negative følgeeffekter af det kinesiske udbrud af coronavirus. Men nu ses effekterne at ramme dobbelt hårdt, dels fordi den afbrudte forsyningskæde til kinesiske underleverandører begynder at gøre ondt, og dels fordi europæiske virksomheder og forbrugere begynder at blive påvirket negativt.

Luftfartsselskaberne er allerede blevet ekstremt hårdt ramt på aktiekursen, og det afspejler, at rigtig mange både fritidsrejsende og erhvervsrejsende udskyder rejser og bestillinger. Særligt Norwegian er hårdt ramt, og det afspejler, at selskabet kan blive truet af likviditetsknaphed, efter i forvejen at have kørt på kanten i flere år. Den internationale luftfartsorganisation IATA estimerer, at den aktuelle krise kommer til at koste branchen tabte indtægter på 113 mia. USD.

Generelt er konkursrisikoen da også steget i en stribe brancher, og de højeste konkursrisikorater ligger inden for sektorer som metaller, flyselskaber, banker og bilindustri. Billedet tegnes meget klart op af den seneste erhvervstillidsmåling fra Markit, opdelt på europæiske sektorer . Her fremgår det netop, at bilindustri, healthcare service, kemikalier, metaller og mining og generel teknologi er hårdest ramte. Endnu i februar er turisme ikke så hårdt ramt, men det kommer med stor sikkerhed. Farma og biotek, fødevareindustri, finans og software klarer sig fortsat godt.

Danske Bank vurderer i en analyse , at de nordiske økonomier vil blive mindre påvirket end det øvrige Europa, med ca. 0,2-0,3 procent lavere BNP vækst. Efter det oplyste har den danske regering ikke overvejelser om finanspolitiske lempelser, og der ses ikke rentesænkninger fra den danske nationalbank.

Danske Bank ser lavere negative effekter for de nordiske lande, dels fordi eksponeringen mod Kina er lavere, og dels fordi butikker, restauranter, rejser og kultur udgør en lavere del af den samlede økonomi end i det øvrige Europa. For Danmarks vedkommende er der et lille plus på betalingerne fra turisme, på den måde, at udenlandske turister spenderer lidt mere i Danmark, end danskerne bruger i udlandet.

Danske Bank påpeger også, at hvis den økonomiske opbremsning alligevel accelerer, så har myndighederne betydeligt bedre handlemuligheder, herunder finanspolitisk til at stimulere økonomien, fordi de offentlige finanser generelt er meget sunde.

Fredag fik kreditmarkederne store tæsk, som et udtryk for at de store investorer igen har travlt med at tage risiko af bøgerne. Itraxx Crossover faldt fredag formiddag hele 2,4 procent, og denne risikoindikator for europæiske erhvervsobligationer nærmer sig nu det største risikoniveau i fire år.

SMV virksomheder kan risikere en brat opvågning, når det gælder deres adgang til ekstern finansiering, ligesom tilbage under bankkrisen i 2007-2008. Dengang opstod de akutte problemer mest, fordi bankernes interbankmarked nærmest frøs fast fra den ene dag til den næste, ikke mindst fordi myndighederne lod Amagerbanken gå ned.

Denne gang handler det mere om, at bankerne bare smækker pengekassen helt i på grund af øgede usikkerheder. Til gengæld vil det mildne chokket, at mange SMV virksomheder, belært af 2008-oplevelserne, har reduceret deres afhængighed af bankerne ganske betydeligt.