Europas vækstbillede peger mod recession i Q2

Kære læser

De seneste nøgletal tegner et mere bekymrende billede af europæisk økonomi end de officielle væksttal umiddelbart antyder.

S&P Globals foreløbige PMI for eurozonen faldt i maj til 47,5 fra 48,8 i april, det laveste niveau i 31 måneder. Det er anden måned i træk under 50-grænsen, som adskiller fremgang fra tilbagegang.

Især servicesektoren svækkes markant, mens industrien kun holdes oppe af midlertidige forhold som lageropbygning og forsigtighedskøb. Samtidig falder nye ordrer, beskæftigelsen reduceres, og virksomhedernes forventninger er nede på det laveste niveau i 32 måneder.

Det mest urovækkende er, at nedgangen ikke kommer alene. Den ledsages af stigende omkostningspres. Inputpriserne i eurozonen stiger ifølge PMI’en med den højeste takt i tre et halvt år, og salgspriserne løftes hurtigere end i mere end tre år.

Det skaber det klassiske stagflationsproblem: Svagere aktivitet, men fortsat inflationært pres. Dermed bliver det også vanskeligere for centralbankerne at støtte økonomien med lavere renter uden samtidig at risikere ny næring til inflationen.

Danmark ser ved første øjekast bedre ud

BNP steg hele 1,9 pct. i første kvartal. Men under overfladen er billedet langt mindre overbevisende.

Ifølge nationalregnskabet kom 1,5 procentpoint af vækstbidraget fra lagerforøgelser, mens de faste bruttoinvesteringer faldt 3,5 pct. i forhold til fjerde kvartal.

Faldet ramte alle investeringsgrupper og var særligt markant i bygge og anlæg samt maskininvesteringer. Det er ikke et sundhedstegn, når virksomhederne holder igen med investeringer, mens lagrene vokser. Det kan lige så vel være udtryk for usolgte varer, usikker efterspørgsel og afventende ledelser.

Også beskæftigelsestallene viser en økonomi, hvor dynamikken er smallere, end de samlede tal antyder. Antallet af lønmodtagere steg ganske vist med 3.900 i marts, men industrien mistede 700 lønmodtagere på måneden og 921 over året.

Fremgangen ligger i højere grad i sundhed og socialvæsen, offentlig forvaltning, transport, restauranter og enkelte serviceområder. Transportfremgangen kan meget vel være hjulpet af den strukturelle vækst i e-handel og onlineforbrug, men det ændrer ikke ved, at de klassiske konjunkturfølsomme erhverv sender mere blandede signaler.

Her ligger risikoen

Når jobvæksten i stigende grad bæres af offentligt finansierede områder og servicesektorer med lavere produktivitetsvækst, mens industri og investeringer svækkes, bliver vækstfundamentet mindre robust.

Økonomien kan stadig se pæn ud i de aggregerede tal, men dens motor skifter karakter: Fra privat investeringsdrevet ekspansion til mere defensiv aktivitet, lageropbygning og offentligt understøttet beskæftigelse. Det bør mane til forsigtighed hos både virksomheder og politikere.

Europa er ramt af svag efterspørgsel, omkostningspres og faldende ordreindgang. Danmark er ikke isoleret fra dette billede, selv om medicinalindustrien og eksporten i perioder kan løfte de samlede BNP-tal. Når investeringerne falder, industribeskæftigelsen svækkes, og europæiske PMI-tal peger mod kontraktion, er det vanskeligt at argumentere for, at dansk økonomi står foran en bred og solid vækstfase.

Tværtimod bør ledelserne forberede sig på et mere krævende andet halvår. Det vil kræve strammere prioritering af kapital, mere selektive investeringer og tættere kontrol med omkostningerne.

For politikerne bør konklusionen være den samme: Den danske økonomi har ikke brug for nye efterspørgselsstimulanser, men for reformer, der styrker produktivitet, arbejdskraftudbud og private investeringer.

De gode overskriftstal må ikke skygge for realiteten: Europæisk økonomi mister momentum, og Danmark mærker allerede svaghedstegnene under overfladen.

God læselyst

Morten W. Langer

Chefredaktør