Får Top 100 selskaberne det, de betaler for?

Tema om Top 100 bestyrelseshonorarer: En stor andel af de 100 største selskaber i Danmark betaler gennemsnitlige bestyrelseshonorarer på op mod en halv million kroner for hvert bestyrelsesmedlem. Men i hvor høj grad får selskaberne noget for pengene? Mange selskaber har ikke sikret sig erfarne og skarpe fagkompetencer i bestyrelsen, selvom de faktisk godt kunne.

I de 100 største virksomheder i Danmark får bestyrelsesmedlemmerne i gennemsnit et årligt honorar på 440.000 kr., hvilket er stort set det samme som året før. Opgørelsen over bestyrelseshonorarerne viser, at der er meget stort spredning i selskabernes vilje til at betale høje bestyrelseshonorarer, hvor det i visse tilfælde kan forklares med, at der sidder en stribe store aktionærer i bestyrelsen, og derfor får deres ”betaling” på anden vis, nemlig i form af overskud i selskabet. Det ændrer dog ikke ved, at nogle selskaber betaler bemærkelsesværdigt høje honorarer i forhold til selskabets størrelse, og der er også store selskaber, som betaler under gennemsnittet.

Ser man ned over ranglisten over selskaber med højeste bestyrelseshonorarer springer det i øjnene, at eksempelvis DLG ligger blandt top 15 med de højeste bestyrelseshonorarer. Det samme er tilfældet med rederiet Torm og Danish Agro. Også for medlemmerne af bestyrelsen i Alm. Brand synes bestyrelseshonoraret at være meget højt.

Eksempelvis betaler disse selskaber højere honorerer end bestyrelsesmedlemmerne i eksempelvis LEGO, Ørsted, Bang & Olufsen og William Demant får. Ofte vil forklaringen på overbetaling være, at der ikke er aktionærer til at holde bestyrelsen i ørene, og at bestyrelsen derfor selv fastsætter honorarer, og altså måske ”for højt”.

I den anden ende af skalaen synes en stribe mindre børsnoterede selskaber også at betale meget lave honorarer. Så lave, at de næppe vil kunne tiltrække de kvalificerede folk, de kunne ønske sig. Eksempler herpå er Columbus og Egetæpper.

For de mindre og mellemstore provinsbanker, hvoraf mange besætter bestyrelsen via lokale valg til repræsentantskabet, er honorarerne en helt særlig historie. I forhold til ansvaret og arbejdsbyrde ved at sidde i en bankbestyrelse, synes disse honorarer at være meget lave. Eksempelvis er det gennemsnitlige honorar i Møns Bank 180.000 kr. årligt. Hvis man skal være lidt grov, kan man også godt påstå at bestyrelsens tyngde og erfaring med at drive finansiel virksomhed er derefter.

Billedet er det samme i en stribe af de øvrige provinsbanker i opgørelsen. Selvom myndighederne efter finanskrisen har fokus på at få opgraderet i faglige kompetencer i provinsbankernes bestyrelser, er det kun gået langsomt med kvalitetsforbedringerne. Forøgede honorarer i provinsbankernes bestyrelser kunne sikkert tiltrække mere kvalificerede folk, hvis det altså er det man ønsker?