Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Morten W. Langer
Ansvarshavende chefredaktør

Velkommen til Økonomisk Ugebrev

Vores erfarne journalister stiller hver dag skarpt på ...

Ledelse

Fred i Iran: ja, men nye risiko-scenarier lurer

Morten W. Langer

mandag 22. juni 2026 kl. 10:00

Iran USA fredsforhandlinger
Kære læser

Den foreløbige aftale mellem USA og Iran er først og fremmest en markedsmæssig lettelse – ikke en egentlig løsning. Det centrale er, at Hormuz strædet ifølge aftalen skal genåbnes, og at konflikten bevæger sig i retning af en afslutning.

Men de politiske uenigheder er fortsat betydelige, ikke mindst på grund af Israels modstand og uløste punkter i forhandlingerne. Derfor er det mest sandsynlige scenarie herfra ikke en lineær normalisering, men en længere periode med ustabil deeskalering. Perioder med faldende risikopræmier vil blive afløst af nye kursudsving, hver gang implementeringen af aftalen bliver udfordret.

Mest sandsynligt er det, at våbenhvilen holder, Hormuz genåbnes gradvist, og energimarkederne begynder at indregne lavere sandsynlighed for et egentligt forsyningschok.

Det vil give en vis lettelse til inflationen, især via olie, transport og energiintensive varer. Det vil også mindske presset på centralbankerne, som ellers står i et vanskeligt spændingsfelt mellem svagere aktivitet og højere importeret inflation.

Usikkerheden forsvinder ikke

Men selv i dette relativt konstruktive scenarie forsvinder usikkerheden ikke. Aftalen er foreløbig, og markedet vil kræve dokumentation for, at olie- og shippingstrømme faktisk normaliseres. Det betyder, at virksomheder bør regne med fortsat volatilitet i energipriser, fragtomkostninger og valutakurser.

Det andet og mere negative scenarie er, at aftalen teknisk set består, men at implementeringen trækker ud, eller at enkeltstående militære eller politiske hændelser igen løfter risikopræmien. Den geopolitiske risiko er fortsat høj, og der foreligger ikke en definitiv aftale.

I dette scenarie vil olieprisen igen stige. Effekten vil være klassisk stagflationær: højere inputomkostninger, lavere realindkomst og mere forsigtige investeringsbeslutninger. Det vil ramme især transport, luftfart, kemi, industri, landbrug og detailhandel, hvor energi og logistik enten er direkte omkostninger eller hurtigt slår igennem i varepriserne.

Virksomheder med lav pricingpower vil få pressede marginer, mens selskaber med stærke markedspositioner vil forsøge at sende regningen videre til kunderne.

Det tredje scenarie er et egentligt tilbageslag: Forhandlingerne bryder sammen, Israel eller Iran ændrer adfærd, og Hormuz bliver igen en reel flaskehals.

Konsekvenserne vil være så store, at det vil dominere risikostyringen. En længerevarende lukning eller delvis blokering af Hormuz vil igen kunne udløse markant højere oliepriser og bredere risikopræmier.

For makroøkonomien er udfaldet, at konflikten gør inflationsnedbringelsen mere skrøbelig. Det peger på et miljø, hvor centralbankerne kan blive tvunget til at gå langsommere frem med rentenedsættelser, end konjunkturerne ellers tilsiger.

Kortere planlægningshorisont

For erhvervsvirksomheder betyder det, at planlægningshorisonten bliver kortere. Der er tre praktiske implikationer:

For det første bliver energisikring og valutastyring vigtigere, fordi udsving i olie og dollar kan ændre marginbilledet hurtigt.

For det andet bliver lager- og leverandørstrategier igen et konkurrenceparameter, især for virksomheder med lange globale forsyningskæder.

For det tredje vil finansieringsomkostningerne forblive højere i længere tid, hvis centralbankerne ikke får ro til at lempe pengepolitikken.

Den mest sandsynlige udvikling er derfor ikke krise, men heller ikke normalisering.

Aktieanalytikerne er fortsat optimistiske omkring overskudsudviklingen i europæiske selskaber. De kommende Q2-resultater er nedjusteret en smule de seneste måneder. Men Q3-resultaterne afspejler fuld normalisering og generelt høj overskudsfremgang, især i industri, forbrugsvarer og tech. Spørgsmålet er, om de er for optimistiske.

God læselyst

Morten W. Langer

Chefredaktør

2 md. adgang for

2 x 49 kr.

straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk

Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Afdelingschef til Erhvervs- og Handelsafdelingen
Grønland

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank