Del artiklen:

Guide: Erhvervslivet skal forholde sig til investeringer på en helt anden måde end tidligere. Vi lever i en verden, hvor prisen på kapital er tæt på nul (nulrenter), og der findes en overflod af kapitalressourcer. Større virksomheder har ekstremt let ved at skaffe finansiering til nye maskiner, ny teknologi, markedsekspansion og opkøb af virksomheder. Men nulrentemiljøet skaber også andre nye muligheder, konkluderer konsulenthuset Bain.

Efter finanskrisen har erhvervsvirksomheder passet godt på pengene, og de har været ekstremt omhyggelige – og endda tilbageholdende – med investeringer. Ledelserne vil være sikre på, at de giver et godt afkast, og usikkerheden om konjunkturer og geopolitiske risici har lagt en dæmper på investeringslysten. Men det er en helt forkert fremgangsmåde at anskue tingene på, vurderer Bain. Overfloden af kapital betyder nemlig, at virksomheder skal være langt mere parate til at skyde penge i projekter, som er mere risikofyldte og som måske ikke giver et resultat. De skal ikke kun investere i det sikre, men også tage chancer, og dermed fungere som et ventureselskab, hvor eksempelvis kun tre ud af ti investeringer bliver en decideret succes, mens måske halvdelen giver tab.

Tænkning omkring investeringer skal vendes på hovedet, og det skyldes netop den langsigtede tendens til kapitaloverfloden. Over de seneste tre årtier er den globale kapital blevet tredoblet. Den samlede kapitalmængde er ti gange så stor som verdens bruttonationalprodukt. Så adgang til kapital er altså ikke længere problemet.

Derimod er der mangel på kompetencer til at transformere gode vækstidéer til succesrige produkter og services. I en tid med enorme forandringer må man afprøve nogle muligheder, dvs. leve med risikoen for fejlinvesteringer. Dermed bør virksomheder også give sig selv langt friere tøjler til at eksperimentere med nye forretningsmodeller, ny teknologi og nye produkter, hvor der anes disruptive tendenser for den eksisterende forretning. Bain peger på nødvendigheden af et nyt adfærdsmønster, når det gælder investeringer:

For det første må de vestlige virksomheder erkende, at væksten fremover sker i vækstøkonomierne med Kina og Indien i spidsen. Opsparingen fra midaldergruppen i Vesten vil stige kraftigt de kommende årtier, og derfor skærpes kampen om at finde givtige investeringer. Investeringsfilosofien

skal altså tage sigte på, hvordan man kan omdanne den rigelige kapital til gode investeringer.

For det andet skal virksomhederne droppe deres normale barrierer for en succesrig investering. En undersøgelse i USA viser, at virksomhederne siden 2003 havde et afkastkrav på ca. 14 procent på planlagte nye investeringer. Hvis en investering ville give et lavere afkast, blev den skrottet. Den amerikanske forbundsbank kan konstatere, at afkastkravet har været ret stabilt, selv om renten svinger meget.

Ifølge Bain betyder det, at alt for mange projekter droppes, og dermed ophober virksomhederne alt for megen kapital. Det er en af grundene til, at mange virksomheder køber aktier tilbage. Men det signalerer i virkeligheden, at virksomhederne er lø-bet tør for gode ideer. Dermed forbereder man sig slet ikke på den voksende kamp om at bruge overflodskapitalen, og de forbereder sig heller ikke på den digitale transformation, som er ved at ramme samfundet og erhvervslivet.

Faktum er, at der mere end nogen sinde er brug for flere investeringer i nye produkter, teknologier og forretningsområder. Med det lave renteniveau bør afkastkravet til nye investeringer være højest otte for store selskaber, vurderer Bain.

For det tredje bør virksomhederne fokusere endnu mere på at skabe vækst, og dermed bliver investeringer i innovation endnu vigtigere. Innovationsraten i industrilandene er faldet, og omsætningen har været stabil eller faldende i næsten en tredjedel af de ikke-finansielle selskaber i S&P 500 indekset siden 2010. Lederne skal bruge langt mere tid end før på at finde nye vækstmuligheder end på bare at sikre et øget overskud. I en tid med billig kapital får virksomhederne et større udbytte ved at øge omsætningen end ved at forbedre profitabiliteten.

For det fjerde skal virksomhederne være mere parate end hidtil til at foretage eksperimenter. Ved at tænke i vækst og udvidelser uden for forretningskernen, kommer nye medarbejdere på banen, og eksisterende skal have mulighed for at gå nye veje. Det kan være nødvendigt at oprette nye grupper med medarbejdere fra forskellige dele af virksomheden for at udvikle nye ideer.

Virksomheden 3M har i årevis givet sine 8000 forskere lov til at bruge 15 procent af deres tid på at lave eksperimenter – uden godkendelse. I den udvikling begås mange fejltagelser, men det skal ikke betragtes som fiaskoer, men som en nødvendig læreproces.

Hugo Gaarden

Se hele udgivelsen her 

Del artiklen: