Den 1. februar faldt modehuset Guess’ aktie med 15 procent. Der var ingen væsentlige selskabsspecifikke nyheder på dagen. Derimod udsendte fotomodellen Kate Udson et tweet, hvor hun udtrykte sin skuffelse ved, at ”det ikoniske womans brand stadig giver Paul Marciano magt som kreativ direktør.”
Hvor informationen i selve tweetet var skrabet, var der til gengæld al den information, investorerne behøvede i det medfølgende hashtag: Metoo. Poul Marciano er medstifter af selskabet. Der findes næppe nogen type virksomhed, der i højere grad end et modehus med kvinder som målgruppe, er følsom overfor anklager om sexchikane. Men alle virksomheder må se i øjnene, at de på denne måde fra det ene øjeblik til det næste kan blive hårdt ramt på omsætning og image.
Især, naturligvis, hvis der er hold i beskyldningerne, men også selvom der ikke er. Dertil kommer, at hvis sexchikanen er mere end et undtagelsestilfælde, vil den også have skabt mistrivsel, og på den måde i forvejen have medført et økonomisk tab.
Det korte af det lange er, at bestyrelser i dag må regne sexchikane og anklager om det, som en af de risikofaktorer, de må tage højde for. Måske endda med en skriftlig risikopolitik. Der findes ikke megen teoretisk litteratur om, hvordan man konkret håndterer det, men to rådgivere fra proxyrådgiveren ISS giver et bud på det i en guideblog.
Læs også: Guide: Kunsten at få en arbejdsgruppe til at fungere
Forfatterne kommer med fem råd, der dog skal læses med et gran salt, eller måske mere, for flere af rådene synes enten at være uargumenterede, baseret på løse antagelser eller etisk uholdbare. Under alle omstændigheder er det en type forventninger, man kan forvente at møde fra nogle aktionærer. ISS er en førende spiller i henseende til at udmønte aktionæraktivisme på investorers vegne.
Her er de fem råd:
Nedsæt en bestyrelseskomite om sexchikane
Komitéen skal sikre, at emnekredsen ikke bliver glemt blandt alle bestyrelsens andre gøremål. Den skal udarbejde en klageprocedure, som medarbejdere kan følge, hvis de selv eller kolleger chikaneres. Klager over topledelsen skal gå direkte til komiteen. Der skal også arbejdes proaktivt med jævnlige ”helbredstjek” af virksomhedskulturen på dette område, f.eks. ved at man interviewer medarbejdere på alle niveauer, og ved at man undersøger, om kvinder (og minoritetsgrupper) f.eks. bliver forfremmet lige så hyppigt som (hvide) mænd.
Bestyrelsen skal rumme HR-kompetencer
Bestyrelser tæller i dag kun undtagelsesvis HR-specialister, men det er sådanne, der kommer til at håndtere sager om sexchikane i praksis.
Straf skyldige og medskyldige
Det kan f.eks. ske ved at reducere bonusser, og altså ikke bare for den eller de, der har begået sexchikanen, men også for dem, der har været bekendt med den uden at gøre noget ved det. Det er i et sådant punkt, etikken begynder at halte: Hvis ikke forholdet rækker til en politianmeldelse, en fyring eller i det mindste en advarsel, må det være subjektivt vurderet, og så er det en glidebane at tildele en de facto bødestraf – specielt til udenforstående.
Motiver topledelsen
Det bør indgå i direktørernes bonusordning, hvis de skaber fremgang på området. Tankegangen er endvidere, at virksomheden kan opsætte mål for f.eks. flere kvindelige ansatte. Forfatterne antager, at høj diversitet, også i henseende til etnicitet, mindsker omfanget af sexchikane, men der ses ingen dokumentation for dette. Som dansk virksomhed skal man også være opmærksom på, at sådanne bonusprogrammer giver et incitament til at bryde ligestillingsloven, idet man ikke må favorisere bestemte køn eller etniciteter ved ansættelser.
Diversitet fra top til bund
Ledelsen skal sætte et godt eksempel, ikke bare ved at bestyrelsen selv sammensættes ud fra principper om høj diversitet, men også ved at dette gælder ned i lavere ledelseslag.
Guess’ håndtering af situationen kan måske også være en inspiration. Poul Marciano har afvist anklagerne, og at han overhovedet havde været alene med Kate Udson. Han tilføjede, at anklager af denne art burde fremsættes overfor politiet eller en domstol. En uge senere uddybede Kate Udson sine anklager i et interview i Time, hvor man nu kunne læse alle de slibrige og pikante detaljer. To dage efter udsendte selskabet en kort meddelelse om, at man tog anklagerne alvorligt, og at bestyrelsen vil foranstalte en uafhængig undersøgelse.
