Alle vil gerne have meningsfuldt arbejde, og for mange unge er det et decideret krav. Men det er vidt forskelligt, hvad den enkelte medarbejder ser som meningsfuldt i tilværelsen. Og det er ikke bare et spørgsmål om politiske overbevisninger, men også om personlighedstyper. Find dig selv, din allierede og din rival i de seks arketyper, som konsulenthuset Bain har identificeret.
De unge på arbejdsmarkedet kræver, at deres arbejdsdag skal opleves som meningsfuld. Og da de ofte har nemt ved at finde job andetsteds, er man nødt til at lade dem få deres vilje. Mens arbejdsmarkedet er blevet strammere, er virksomhederne tudet ørerne fulde af dette budskab.
Men det er nemmere sagt end gjort at gøre arbejdspladsen meningsfuld. Konsulenthuset Bain behandler emnet i rapporten The Working Future: More human, not less, og som vi skrev i forrige udgivelse, må arbejdsgivere bl.a. tage højde for, at de ansattes værdier ændrer sig over tid. Specielt tager værdierne nogle store ryk ved monumentale begivenheder som f.eks. finanskrisen, coronaen og senest krigen i Ukraine.
Men der er mere i det, for selv i udgangspunktet er der store individuelle forskelle indenfor en generation. Hvad den ene oplever som meningsfuldt, er for den anden bare en frustrerende pligt. Man er altså nødt til at se på, hvordan dem, man har ansat, tænker. Bain har identificeret seks arketyper:
Operators ser arbejdet som en biting – et nødvendigt onde i tilværelsen, man må prøve at få det bedste ud af. Men netop derfor bliver de også en rygrad i virksomheden: Det er dem, som sørger for, at det fungerer socialt, de bidrager ofte meget konstruktivt i teams, og de udfører deres opgaver samvittighedsfuldt.
For dem selv er bundlinjen, at de finder meningen med tilværelsen andre steder, så når de kommer på arbejde, vil de gerne have stabilitet og forudsigelighed, mens de går mindre op i status og selvstændighed.
Givers er først og fremmest motiverede af at se, at deres arbejde konkret hjælper andre. Derfor finder man dem også i stort tal på skoler og i sundhedsvæsenet, hvor eleven/patienten er meget synlig. Set fra et arbejdsgiversynspunkt har de to store fordele: De er ikke nøjeregnende med lønnen, og de tænker typisk langsigtet. Ulempen kan være, at de sætter klienten så højt, at de glemmer arbejdsgiverens interesser.
Artisans (ca. kunsthåndværkere) søger opgaver, der fascinerer dem. Her bliver opgaven og udfordringen det centrale, mens det altruistiske element er stort set fraværende. Artisans motivation sætter dem ofte i stand til at løse meget svære opgaver, hvilket bliver beundret – og det er netop denne beundring, de søger. Derimod går de ikke op i formel status, og de hverken deltager i eller efterspørger rygklapperi. Hvor dette er positive egenskaber, indeholder det også kimen til noget asocialt, som er negativt.
Explorers søger frihed og oplevelser. Det er dem, der lader sig lokke af en spændende opgave, der er offentlig opmærksomhed om, og som forsvinder igen, når denne opmærksomhed ebber ud. Jobbet i sig giver dem således ikke meget identitet. Deres motivation er at være med, hvor det sker. Hvor det hele kan lyde meget overfladisk og selvisk, er eksistensen af explorere meget vigtig. Det er dem, der gør det muligt for en virksomhed, der er i vælten, at skrue op for aktiviteterne i en fart.
Strivers er den almindelige arketype for højtstående chefer. De stræber efter et højt mål i livet og efter den høje status og løn, der følger med. Undervejs er de villige til at acceptere vilkår, som vil få de fleste andre arketyper til at stå af, f.eks. perioder med ekstrem arbejdsbyrde, monotoni eller kritik. Et træk ved dem, man skal være opmærksom på, er, at de måler den succes, de stræber efter relativt i forhold til dem, der er eller kunne være ligestillede. I en vurdering af aflønningen handler det således for strivers mindre om, hvad de kan eller ikke kan gøre med pengene, men om hvorvidt beløbet er større eller mindre end det, kolleger får.
Pioneers er derimod iværksætternes arketype. De har ikke bare en mission, men en vision for verden. Denne vision har hyppigt et altruistisk element, men først og fremmest er den eksklusiv. Pioneers identificerer sig fuldstændigt med jobbet, og de er mere risikovillige og tænker mere langsigtet end alle andre arketyper. Alle disse ekstremer indgår, når en konklusion skal gøres op: Pioneers kan ende med at blive betragtet som helte, der ændrede verden, eller de kan lide fuldstændigt skibbrud, hvis deres vision ikke holder eller bliver kørt over af udviklingen.
Sten Thorup Kristensen
