Skattebetalinger udgør et af de væsentligste bidrag fra virksomheder til samfundet. Alligevel indgår skattebetalinger ikke i anbefalinger til ESG-nøgletal fra hverken FSR – danske revisorer eller fra Erhvervsstyrelsen. Økonomisk Ugebrev har spurgt tre skatteeksperter og en professor med speciale i virksomheders samfundsansvar om, hvordan de ser på skatteoplysninger som best practice i fremlagte ESG-nøgletal. De siger samstemmende, at skatteoplysninger bør inddrages i ESG-data.
Finansforeningen/CFA Society Denmark, FSR – danske revisorer og Nasdaq Copenhagen udgav tidligere på året publikationen ESG-hoved- og nøgletal i årsrapporten , hvori de anbefaler 15 ESG-nøgletal, der omhandler blandt andet klima, vandforbrug, sygefravær og tilstedeværelse på bestyrelsesmøder. Men altså ikke skat.
I Erhvervsstyrelsens vejledning Årsrapportens ESG taksonomi , der anbefaler 21 ESG-nøgletal, herunder fem om kønsdiversitet, er der ligeledes nul nøgletal, der vedrører skatteområdet (Økonomisk Ugebrev har spurgt FSR og Erhvervsstyrelsen, hvorfor skat ikke indgår i deres ESG-nøgletal, svarene findes i bunden af denne artikel).
Blandt de store internationale ratingbureauer er billedet anderledes. Eksempelvis indgår transparens på skatteområdet som et ud af 35 ESG-nøgleområder hos MSCI , der er verdens største udbyder af ESG-data. Søren Dalby, skattepartner i KPMG Acor Tax, siger omkring selskabernes skatteoplysninger: ”Der har de senere år været stigende fokus på virksomhedernes skattepolitikker, herunder hvad de betragter som god skattemæssig adfærd samt udformningen af den governance-struktur, de har bygget op omkring skattepolitikken. I tillæg til det spor findes diskussionen om åbenhed om skattebetalinger, som kan give stakeholdere en bedre mulighed for at efterprøve og forstå de kvalitative informationer, virksomhederne lægger frem.”
Ifølge Søren Dalby bør ESG-målepunkter for skat baseres på virksomheders åbenhed omkring deres skattepolitik samt virksomhedernes evne til at vise, hvordan og i hvilket omfang de gennemfører denne politik: ”Det kunne være ved at rapportere om tilgang til skatter efter en anerkendt standard som GRI207 og at give indblik i nærmere definerede resultater i form af progress reporting.” Han tilføjer, at EU har barslet med et direktiv om tvungen offentliggørelse af effektiv skattebetaling, altså hvor mange procent en virksomhed rent faktisk betaler i selskabsskat. Men det er for nærværende uklart, hvordan den konkrete udformning af direktivet kommer til at se ud.
Skattepolitik bør inkluderes i ESG-nøgletal
Karl Berlin, Vice President, Head of Tax i Ørsted, mener også, at virksomheders skattepolitik bør inkluderes i ESG-nøgletal. Et målepunkt kunne eksempelvis omhandle, hvorvidt selskaber rapporterer om deres skattebetalinger land for land på en transparent og pædagogisk måde – altså ikke kun hårde tal, men at de også forklarer, hvorfor deres skattebetalinger er, som de er, vurderer han.
”Selve størrelsen af betalingen siger egentlig ikke så meget om selskabets adfærd, og hvis man ikke tager højde for f.eks. afskrivninger, kan man få et meget skævt billede. Når vi bygger en havvindmøllepark – det vil sige investerer i grøn energi – vil skattebetalingerne typisk være meget små i starten af projektet for derefter at vokse og vokse gennem parkens levetid”, siger Karl Berlin.
Ifølge Hans From, Tax Director i EY, ser vi i disse år en klar stigning i forventningen fra både offentligheden generelt og ikke mindst fra investorerne til, at virksomhederne også inddrager skattetal i deres ESG-rapporteringer.
Denne trend understøttes også af de stigende regulatoriske krav til, at virksomheder både skal indberette mere til landenes skattemyndigheder eller sågar offentliggøre flere oplysninger, så den brede offentlighed får tilgang til dem. På den måde ser vi en klar trend imod mere transparens på skatteområdet, vurderer han.
”Der er ingen tvivl om, at øget transparens kan skabe værdi for virksomhederne og forhåbentlig samtidig give borgerne et bedre blik for, hvordan virksomhederne bidrager økonomisk til samfundet. Det kan måske bidrage til at nedbryde myter om de mange virksomheder, der opfører sig ordentligt, og samtidig gøre det sværere for dem, som ikke spiller efter de samme regler. Den store udfordring er dog, at øget transparens ikke nødvendigvis skaber øget indsigt i, hvordan skattesystemet og virksomhedernes skattebetalingerne hænger sammen”, siger Hans From.
Læs hele Claus Strue Frederiksens artikel her
