ildsjæle har skabt dansk bæredygtighedseventyr

Boganmeldelse: Ny bog fra Harvard professor Geoffrey G. Jones viser, hvor svært det har været at forene forretning med bæredygtighed gennem historien. Forfatteren fremhæver, hvordan blandt andet danske excentriske grønne ildsjæle er grundlaget for mange af de bæredygtige forretningsmodeller, som fungerer i dag. Folkene bag Vestas, Aarstiderne, FDB og Merkur Bank tildeles betydningsfulde roller i udviklingen af globale grønne væksthistorier.

Uden slagsider fra ubalancen i stærkt kapitalistiske, geopolitiske eller ideologisk styrede markeder ville bæredygtige iværksættere ikke have haft mulighed for at stille sig i opposition og kaste sig over forretningsideer, som ved første øjekast syntes helt håbløse, men som med tiden alligevel overlevede sig selv. Verdens grønne iværksættere og bæredygtige forretningsmodeller kan historisk spores tilbage til før industrialiseringen. Men den skabte for alvor grundlag for nye bæredygtige forretningsmuligheder, bå-ret frem af hårdføre og insisterende excentriske ildsjæle. I erhvervshistorisk sammenhæng spiller danske projekter en væsentlig rolle i forståelsen af verdens grønne forretningsmodeller, som professor i virksomhedshistorie ved Harvard Business School, Geoffrey G. Jones, grundigt gennemgår i sin nye bog.

Læs også:  Topdanmark: Robotter øger kundetilfredsheden

Særligt Vestas, Aarstiderne og Merkur Bank får stor opmærksomhed for deres forskellige betydninger for, hvordan forretningslivet og verden generelt i dag definerer og opfatter bæredygtige iværksættere. Faktisk dokumenterer Geoffrey G. Jones, at den danske stat stort set ikke orienterede sig mod vindenergi før flere år efter oliekrisen i 1973, hvor den daværende danske regering endeligt opgav ambitionen om kul og atomkraft som fremtidens energikilder.

De første statsbaserede subsidier til vindmølleindustrien kom dermed næsten 100 år efter, at vindmøllepioner Poul la Cour (1846-1908) i slutningen af 1800 på Lolland lagde fundamentet med sine systematiske eksperimenter med turbiner til vindenergi.

Bogen forfølger erhvervshistorisk forskellige industrier som økologiske fødevarer – herunder bl.a. via danske FDB – organiske skønhedsprodukter, vedvarende energikilder, økoturisme og impact investeringer. Alle mødte i starten hård modstand fra de etablerede systemer og traditionelle tankesæt. Overlevelsen krævede radikale beslutninger og ikke mindst en meget stor portion stædighed.

Den første kendte sociale bank var, ifølge forfatteren, hollandske The Triodos Bank, hvis værdigrundlag bygger på Rudolf Steiners tanker. Banken gjorde i 80’erne op med det ensidige profitmaksimerende mantra, og så sig i stedet om efter bæredygtige impact investeringer, der kunne generere et ”reasonable profit” og samtidig skabe sociale resultater.

Geoffrey G. Jones gør Steiner til en meget central figur for en række af de bæredygtige udviklingstrin, de forskellige brancher i bogen gennemgår. En position som nok de færreste i dag forbinder med Steiner.

The Triodos Bank er forløberen for såkaldte ansvarlige investeringer – globalt defineret som Social Responsible Investment (SRI). The Triodos Bank investerede i 90’erne både i dansk vindmølleenergi og i den danske succesfulde økologiske fødevareproducent Aastiderne.

I Danmark har Merkur Bank sat et kraftigt aftryk på udviklingen. I begyndelsen af 80’erne begyndte tankerne om et fællesskab til at finansiere små bæredygtige projekter at danne sig for projektets daværende leder og nuværende CEO Lars Pehrson. I den indledende fase samarbejdede han med en anden pioner i bæredygtige investeringer, tyske GLS Bank. Med harmoniseringen af den europæiske banklovgivning blev det muligt at etablere en andelskasse og blive en del af det officielle banksystem. Uden den bankreform ville Merkur nok ikke have været en bank i dag.

Bogen er omfattende, men udforsker til gengæld meget detaljeret interne såvel som eksterne drivkræfter bag verdens første grønne iværksættere.

Historiens vidnesbyrd afslører, at konventionelle finansieringskilder generelt ikke accepterer de risici, som følger af at udfordre de bestående markeder med ”skøre” ideer. Årtiers hård kamp og tålmodig er nødvendige redskaber for at overleve som grøn iværksætter.

Profits and Sustainability – A History of Green Entrepreneurship af Geoffrey Jones, Professor of Business History, Harvard. Sideantal: 448 – Udgivet: 20-04-2017 Forlag: Oxford University Press