Del artiklen:

Op mod et par hundrede store erhvervsvirksomheder skal meget snart i gang med udbud af deres revisionsopgaver som følge af nye EU regler, hvor der skal vælges helt ny revisor. Slagsmål om grænsen mellem lovlig og ikkelovlig anden rådgivning pågår stadig, selvom de nye regler skulle være på plads 1. januar 2017.

De 385 danske PEI virksomheder, som har haft samme revisor siden 1994, skal senest næste år i gang med et tvungent revisorudbud, hvor der vælges helt ny revisor.

Efter de nye EU regler, som fremgår af den nye revisorlov, skal revisionsfirmaer for selskaber med offentlig interesse, de såkaldte Public Interest Enterprises, have valgt ny revisor senest 17. juni 2020. Det betyder i realiteten, at den nye revisor skal vælges på generalforsamlingen i foråret 2020 eller året før, og det betyder også, at udbudsprocessen skal igangsættes senest i foråret 2019 eller næste forår. Som beskrevet i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev står særligt PWC og Deloitte i skudlinjen for at skulle afgive positionen som lovpligtig revisor til at andet firma, hvor især KPMG og de mellemstore revisionsfirmaer håber meget på at kunne tage en del af kagen.

Revisionsfirmaer, der har vundet udbud om revisionsopgaven efter 2006, har mulighed for at blive siddende som lovpligtig revisor i hele tyve år. Dermed er de revisionsfirmaer, som har vundet nye kunder efter den første store rokade efter fusionen mellem ”gamle” KPMG og EY for tre år siden, ikke umiddelbart i farezonen for at miste revisionskunder lige foreløbig.

Til gengæld er der et andet højdramatisk slagsmål i gang om, hvad den lovpligtige revisor må og ikke må i relation til ”anden rådgivning.” Den endelige grænsedragning kan komme til at betyde millioner for de enkelte revisionsfirmaer, fordi en stram fortolkning kan betyde, at et revisionsfirma i realiteten må opgive både at være lovpligtig revisor og stor rådgiver for samme virksomhed.

Som det fremgik af kortlægningen i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse køber halvdelen af Top 100 virksomhederne ”anden rådgivning” for mere end 70 procent af revisionshonoraret – og i mange tilfælde for flere gange revisionshonoraret. Spørgsmålet bliver altså ved en stram fortolkning om revisionsfirmaet strategisk skal satse på anden rådgivning – frem for revision. Modsat vil en løs fortolkning af EU reglerne betyde, at der stort set ikke ændres på de væsentligste lovlige rådgivningsopgaver. Under alle omstændigheder kan en stram fortolkning medføre, at virksomhedskundernes revisionsudvalg vil beslutte at skille tingene helt ad, ikke mindst fordi medlemmerne af revisionsudvalget fremover kan drages personligt til ansvar. Selvom der er kommet en bekendtgørelse omkring revisors generelle uafhængighed afventes fortsat en eller flere vejledninger som præciserer grænsen mellem lovlig og ulovlig rådgivning, hvor EU forordningen umiddelbart lægger op til en betydelig stramning i forhold til gældende danske praksis. Særligt afventes en mere præcis tolkning af, hvad revisor må omkring skatterådgivning. Som det fremgår af et notat fra EY er der væsentlige fortolkningsmuligheder, blandt andet omkring anvendelse af en ”uvæsentlighedsbetragtning” omkring ellers ulovlige rådgivningsydelser, som eksempelvis regnskabsmæssig assistance.
Notatet fra EY fremhæver også en stribe andre ydelser, som ikke er tilladt i henhold til EU forordningen, men som tillades i Danmark, eksempelvis generelt skatterådgivning og bistand i forbindelse med skattekontroller. Revisor må også fortsat yde rådgivning omkring gennemgang af interne kontroller og rådgivning om regnskabsmæssige forhold, fremgår det af notatet.

Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger foregår der for tiden noget af en magtkamp mellem Erhvervsstyrelsen og dele af Revisorrådet på den ene side, og FSR og PWC på den anden side om, hvad der skal være forbudt. EU’s forordning er ikke helt klar, og der er forskellige formuleringer i de forskellige EU oversættelser. Uenighed mellem parterne om den juridiske fortolkning har sendt sagen til en vurdering hos kammeradvokaten, hvor den nu ligger.

Slagsmålet har nu trukket ud så længe, at der ikke er klarhed næsten et halvt år efter, at de nye regler skulle have været på plads, nemlig ved årsskiftet. Fra FSR siger direktør Charlotte Jepsen om uenigheden om de fremtidige spilleregler: ”Det havde naturligvis været at foretrække, at der allerede havde ligget en vejledning. Men der er tale om vanskelige juridiske problemstillinger, som det kræ-ver tid at udrede. Vi er optagede af, at det danske regelsæt ikke bliver mere restriktivt end i landene omkring os, så danske virksomheder ikke stilles dårligere end deres udenlandske konkurrenter”.

læs hele udgivelsen her

Morten W. Langer

Del artiklen: