Guide: Fremtidens digitale rapportering

Den digitale revolution har endnu kun haft beskedne effekter på den finansielle afrapportering. Men det vil sandsynligvis ændre sig i de kommende år, så virksomhederne kommer i et kapløb om at tilfredsstille regnskabsbrugernes ønsker.

For fire år siden ankrede A.P. Møller – Mærsk et af sine nye triple E-skibe op i København og Aarhus og inviterede offentligheden ombord. Det blev et tilløbsstykke, ikke mindst blandt selskabets mange danske investorer. Men snart vil den slags fremvisninger måske synes gammeldags: Med den virtual reality-teknologi, der hastigt bliver udbredt, kan samtlige investorer over hele verden på en langt enklere vis få fremvist skibe, havneanlæg, borerigge og alt andet materiel, koncernen råder over. Endnu er digitaliseringen ikke slået meget igennem på selskabernes årsrapporter. Groft sagt ligner de sig selv, som de så ud for 10 og 20 år siden, bortset fra at de fleste nu læser dem på en pdf-fil. Men et gennembrud kan være på vej, hvor digitaliseringen – som på alle andre områder – ikke bare ændrer brugernes forventninger til formen, men også til indholdet.

Britiske Financial Reporting Lab har i en rapport skitseret, hvad fremtidens digitale rapportering kommer til at bestå af. Skitseringen er baseret på, hvad regnskabsbrugerne gennem undersøgelser har udtrykt ønske om.

Interaktive årsrapporter
Den største forventede ændring er, at årsrapporten i en eller anden grad bliver interaktiv. Man skal dog ikke forestille sig samme udvikling som inden for f.eks. tv, hvor de store stationer forsvinder og afløses af mange små udbydere, som tilbyder folk at sammensætte præcis det billedmedie, der passer dem. Der er blandt regnskabsbrugere en forståelse for, at essensen af en årsrapport, også i den beskrivende del, er, at virksomheden har et budskab, som den skal aflevere.

Men brugerne kan have forskellige behov for at få fremhævet enkeltelementer, og de kan have forskellige ønsker til detaljeringsgraden. For én bruger er det måske bedst, at de centrale informationer er klemt sammen i en overskuelig tabel. Mens en anden ønsker adgang til big data-analyser i en form, der gør dem direkte sammenlignelige med tilsvarende tal fra andre sammenhænge.

Muligheden for at give langt flere oplysninger åbner dog for et nyt problem: Det bliver ekstremt omkostningstungt, hvis ledelsen eller revisorer skal verificere det hele. Det skal man finde en form til at håndtere. Det kan være, at nogle oplysninger slet ikke skal verificeres, eller at de skal verificeres af personer længere nede i virksomhedens hierarki. I samme åndedrag kan det nævnes, at det er vigtigt, at årsrapporten også skal bevare sin uforanderlighed: De data, der bliver præsenteret, skal forblive der, også i årene efter rapporteringsperiodens afslutning, og regnskabsbrugerne skal være trygge ved, at det er sådan.

De nye muligheder vil generelt udfordre dem, som står for formidlingen. Årsrapporten skal stadig være overskuelig og nem at finde rundt i. Det stiller blandt andet krav til søgefunktionen, som allerede i dag kan være vanskelig at bruge – med mindre man søger på meget specifikke nøgletal, kan man være usikker på, om man med et givent søgeord når frem til al den information, som rapporten indeholder om det ønskede emne. Også på links, henvisninger og kildereferencer vil brugerne sandsynligvis komme til at stille større krav.

Produktion og distribution
Men oven i alt det, som regnskabsbrugerne vil forvente, er der nogle rent praktiske udfordringer med dels fremstillingen af rapporten, dels distributionen af den. For så vidt angår produktionen overtager man nogle restriktioner fra nutidens rapportering: Det vil næppe være gangbart, hvis rapporteringen bliver meget dyrere end nu, og rapporteringen skal også være kompatibel med det, man har i dag. Endelig skal opgaven være nem for dem nede i organisationen, der skal levere data og andet materiale. For så vidt angår distributionen skal rapporteringen grundlæggende tjene to herrer: Dels myndighederne, dels alle andre. Det sidste indebærer, at informationerne skal være nemme at tilgå for den menige ikke-professionelle bruger, og at de skal komme hurtigt. Men det skal altså ske under den restriktion, at også myndighedernes krav til formidlingen og anvendte systemer er overholdt. Et sidste de facto-krav har i hvert fald alle danske virksomheder vænnet sig til i den nuværende, og for rapporteringens vedkommende tidlige fase af digitaliseringen: Det skal være gratis for alle at rekvirere årsrapporten, eller det miks af medier, som i fremtiden vil udgøre det, vi i dag forstår ved en årsrapport.

Sten Thorup Kristensen 

Læs hele udgivelsen her