Iværksættere, der har et socialt eller bæredygtigt fokus, oplever i deres søgen efter kapital og forretningssupport større barrierer end traditionelle iværksættere. Selvom de er mindst lige så økonomisk risikovillige som traditionelle iværksættere, føler de sig udsatte og mere bekymret for fiasko som ledere.

Billedet bekræftes af både Den Sociale Kapital Fond og Foreningen af Sociale Entreprenører i Danmark samt en række danske sociale iværksættere som Økonomisk Ugebrev har talt med, på baggrund af en ny empirisk analyse af europæiske iværksættere foretaget Erasmus School of Economics.

I den socialøkonomiske cateringvirksomhed Send Flere Krydderier, der ansætter kvindelige indvandrere – den gruppe i Danmark med den laveste erhvervsfrekvens – mener direktør Mirka Mozer, at frygten for fiasko rækker langt ud over egne iværksætterambitioner:

”Jeg har et ansvar, der rækker langt ud over en almindelig personalegruppe. For mange af de kvinder, der er ansat i Send Flere Krydderier gælder det, at det er første gang, at de har et job, og at sandsynligheden for, at de får et andet, hvis vi går neden om og hjem, er relativt lille. For mig er det en forpligtelse ud over det sædvanlige,”

siger Mirka Mozer.

Den særlige ansvarsbyrde mærker også formand for Sociale Entreprenører i Danmark, Per Back, blandt sine medlemmer. ”For iværksættere med et socialt ærinde, følger ofte et meget dedikeret ledelsesansvar med, fordi konsekvenserne af lukning eller dårlig ledelse kan have alvorlige konsekvenser for de ansatte. Dertil formulerer loven om registreret socialøkonomisk virksomhed også, at ledelsen skal være inddragende og etisk forsvarlig,” siger Per Bach.

Andre perspektiver end profit

Forskningsresultaterne fra Erasmus School of Economics viser, at bæredygtige iværksættere i højere grad oplever, at de investerer personlig prestige i deres forretningsprojekter. ”Sociale iværksættere har andre perspektiver end profit og arbejder ofte med udgangspunkt i deres personlige netværk end i finansielle formelle netværk. De har ganske enkelt mere at miste på det personlige plan,” siger Assistant Professor fra Erasmus School of Economics Brigitte Hoogendoorn, der i forskningsprojektet har spurgt i alt 3000 iværksættere i alle EU-lande.

Det nu nedlagte Råd for Socialøkonomiske Virksomheder, hvis opgaver nu varetages af Dialogforum for Bæredygtighed og Vækst, anbefalede i deres sidste rapport bl.a. mere uddannelse og udvikling af forretningskompetencer, samt påpegede, at investeringsmarkedet reelt ikke tilbyder bæredygtige iværksættere mange muligheder.

”En forklaring på, at mange oplever finansielle barrierer er, at der blandt de sociale iværksættere kun er meget få gode projekter, når man tager forretningsbrillerne på. Men der er intet, der tyder på, at de forretningsdygtigste sociale iværksættere har ringere muligheder end andre. Men en stor gruppe af dem mangler forretningsmæssig forståelse. Til gengæld kan vi se, at de sociale entreprenø-rer, der formår at få tilført kapital, faktisk klarer sig godt. Fordi de er vant til at agere etisk og er villige til at ofre sig. Det giver integritet og troværdighed,” vurderer Steen B. Lohse, investeringschef i Den Sociale Kapitalfond.

Send Flere Krydderier står netop foran en proces, hvor kapitaltilførsel bliver afgørende for virksomhedens udvikling. ”Hvis vi skal – og det skal vi – forretningsudvikle, så kræver det kapital, som vi selvfølgelig skal ud og hente. Det er en proces, vi har gang i. Men det er p.t. svært for mig at vurdere, hvorvidt det kommer til at blive vanskeligt. Men vi er længere tid om at skabe proft end vanlige virksomheder, fordi de sociale mål kræver ekstra ressourcer. Men jeg er til gengæld ikke i tvivl om, at vi bidrager til samfundsøkonomien,” siger Mirka Mozer.

Det mere komplekse forretningslandskab gør, at sociale entreprenører oftere må trække på personlige netværk for at finde kapital. Det betyder, ifølge Brigitte Hoogendoorns, at frygten for fiasko opleves større blandt sociale og bæredygtige iværksættere.

”Når man aktiverer sit personlige netværk, har man langt mere at miste. Derfor er min anbefaling også, at de sociale iværksættere skal være bedre på de forretningsrelaterede kompetencer, så de kan slippe noget af den negative forestilling, de har om finansiering og forretningssupport. De skal være bedre til at benytte formelle finansieringsstrukturer,” vurderer Brigitte Hoogendoorns på baggrund af sit forskningsprojekt.

Joachim Kattrup