Amerikanske bankdirektører med anden- eller tredje-generations immigrationsbaggrund har under ekstremt pressede konkurrenceforhold kunne fremvise 6,2 procent højere forrentning af den investerede kapital end gennemsnittet af amerikanske banker.

Del artiklen:

Sådan lyder konklusionen i et forskningsprojekt under Centre for Responsible Banking and Finance på det skotske University of St. Andrews, i en analyse fra i år af 936 amerikanske bankdirektørers performance. Den bemærkelsesværdige konklusion er, at bankdirektørers kulturelle arv har langt større økonomisk indflydelse via en kulturelt bestemt ledelsesadfærd i forskellige markedssituationer, end man hidtil har haft viden om.

”Vores resultater viser, at kulturarv spiller en overraskende stor rolle for bankdirektørers ledelsesbeslutninger – og dermed de økonomiske resultater – især under pressede markedsomstændigheder. Det overraskende er, at de kulturelle dimensioners betydning for ledelsesbeslutninger aftager over generationer. Diversiteten – forstået som forskellige kulturelle værdier – er altså stærkere repræsenteret i anden og tredje generation af immigranter end i de efterfølgende generationer,” forskeren bag undersøgelsen, Duc Duy Nguyen, til Økonomisk Ugebrev.

Mere konkret viser Duc Duy Nguyens´ forskning, at da konkurrencen blev skærpet markant i 1990´erne, var bankdirektører (fra anden- og tredje-generation af immigranter) fra kulturer, som fremhæver tilbageholdenhed, fællesskab, harmoni og langsigtede mål langt mere effektive.

De engagerede sig i færre opkøb eller salg af andre virksomheder og formåede at realisere langt bedre afkast fra de akkvisitioner, de deltog i. Desuden tog de langt færre risici og sikrede laverer omkostninger.

Forsker Duc Duy Nguyen og hans kollegaer har undersøgt sammenhængen mellem identiteten på de amerikanske bankdirektører og bankernes økonomiske resultater under de særligt intensive og øgede konkurrenceforhold. Loven tillod banker i USA at udvide på tværs af stater eller overtage andre banker i enhver amerikansk stat, uanset tidligere statslige regler. Det medførte et ikke tidligere erfaret øget konkurrencepres, der eskalerede antallet af ”out-of-state banks” fra 64 filialer i 1997 til 24.000 i 2005.

Dette ”competetive shock”, som Duc Duy Nguyen kalder det, er rammen for undersøgelsens resultater.

Forskningsresultaterne viser, at når konkurrencen intensiveres som det skete i USA, er bankernes præstationer positivt relateret til især topchefens kulturelle dimensioner som tilbageholdenhed, langsigtede mål, undgåelse af usikkerheder og harmoni. Omvendt er de økonomiske præstationer negativt relateret til kulturdimensioner fra regioner, hvor individualisme, præstationsorientering, frihedstrang og patriotisme er særligt herskende.

”Pointen er ikke, at det er bestemte kulturelle værdier, som er bedre end andre. Pointen er, at under bestemte omstændigheder er nogle værdier en fordel. De kan så omvendt være ulemper i andre situationer,” siger Duc Duy Nguyen.

Nogle kulturelle værdier har dog ingen betydning for beslutningsadfærden. Det drejer som om indkomstlighed, menneskelig orientering, tillid til andre, magtdistance og maskulinitet. Nguyen henter definitionen på 16 kulturelle værdier fra den hollandsk kulturanalytiker Geert Hofstede, der med baggrund som IBM data-analytiker i 1983 udgav sine analyser i bogen ”Culture’s Consequences: International Differences in Work-Related Values.” .

Kan man relatere dine undersøgelser til fx finanskrisen i 2008?

”Man må formode, at kulturelle værdier og CEO´ens oprindelse har haft en stor betydning for, hvordan banker har ageret under og efter finanskrisen. Det interessante er, at diversiteten slet ikke har samme hverken positive eller negative effekt på økonomiske resultater fra beslutninger truffet lige under den absolutte topdirektør i banken,” siger Duc Duy Nguyen.

Studier afslører også, at under stabile markedsforhold (alt andet lige) har diversitet mindre betydning for den økonomiske performance i de amerikanske banker. Forskningsstudiet viser nemlig også, at bankdirektører fra fjerde generationsimmigranter er mere rentable end bankdirektører fra anden- og tredjegenerations immigranter. Anden og tredje generations CEO er dermed mere effektive i pressede markeder, mens deres børn og børnebørn vil være bedst på mere stabile og forudsigelige markeder.

Duc Duy Nguyen er lektor i Banking & Finance ved University of St Andrews School of Management (Scotland) Han modtog sin ph.d. (2015) i økonomi fra University of Edinburgh og forsker i dag i ”Responsible Banking and Finance.”

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her