Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Coloplasts CSR-regnskab i minus

Joachim Kattrup

tirsdag 21. november 2017 kl. 16:19

Coloplasts bæredygtige resultater fremlagt i CSR-årsrapporten 2. november illustrerer den situation, der for tiden er billedet i flere store danske virksomheder. Nemlig, at den positive økonomiske vækst overfuser de ikke-finansielle mål. Selv kalder Coloplast årets CSR-resultater for en gang blandede bolsjer.

CSR-analyse: Alle væsentlige miljø og klimarelaterede nøgletal i Coloplasts årlige CSR regnskab udvikler sig i den gale retning. Selskabet varsler i CSR regnskabet på den baggrund nye tiltag og mål for bl.a. de CO2 reduktioner, hvor Coloplast nu vil købe vedvarende energi (VE) certifikater for at imødekomme sit ansvar. Det er især de klima og miljørelaterede nøgletal, der er svære at holde i ave, når produktionen øges. Mange andre virksomheder er lige som Coloplast reelt meget langt fra at kunne levere på historien om yderligere faktiske CO2 reduktioner, som Paris aftalen dikterer.

Udfordringen for Coloplast er, at det kræver store investeringer i nye teknologier eller omlægning af energikilder for helt at afkoble produktionen fra CO2 udledninger. Det er der for nuværende ikke udsigt til i Coloplast, der på linje med fx Novozymes og Lundbeck har svært ved at harmonere CO2 reduktioner med omsætningsstigning. ”Investeringer i egne energianlæg kan ikke betale sig for os, da tilbagebetalingstiden er for lang. Derfor er VE certifikaterne en god løsning for os, da vi kan sikre, at vi bruger vedvarende energi og samtidig støtter kapacitetsudvidelsen af vedvarende energi. Derudover er det også en løsning, der gør, at vi kan bruge flere af vores egne ressourcer på vores største miljøudfordring – materialeforbrug,” siger Corporate Responsible Manager i Coloplast, Christoffer Quist Weesgaard.

Coloplasts CO2 emissioner er stigende på både faktiske og relative tal. Forklaringen er, at produktionen skal følge med den stigende efterspørgsel og årets omsætningsvækst på seks procent. Og det betyder, at Coloplasts nu vælger køb af VE certifikater.

Vi vil samtidigt fortsætte med at effektivisere vores energiforbrug på eksisterende anlæg, og vi vil fortsætte med at bygge efter LEED silver standarden, når vi bygger nyt. I sidste ende er det jo også med til at reducere nogle udgifter

Løsningen er ikke umiddelbart ambitiøs, selvom den trods alt samlet set sikrer, at samfundet får støtte til at producere mere energi fra vedvarende energikilder. ”Vi vil samtidigt fortsætte med at effektivisere vores energiforbrug på eksisterende anlæg, og vi vil fortsætte med at bygge efter LEED silver standarden, når vi bygger nyt. I sidste ende er det jo også med til at reducere nogle udgifter,” siger Christoffer Quist Weesgaard situationen.

Coloplast øger også affaldsmængden pr. produkt og benytter i stigende grad flytransport trods mål om det modsatte som følge af en stigning i restordre. Coloplast når heller ikke sine mål i forhold til mere diversitet i ledelseslagene, hvor selskabet erkender, at udfordringerne med at sikre 22 procent kvinder i top management er større end antaget.

”Coloplast did not reach the target of increasing the share of women in top management to 22% by 2017. While the increase has proven to be more challenging to facilitate than expected,” skriver Coloplast. De indfrier dog det langsigtede mål om, at mere end 40 procent i alle ledelseslag skal være kvinder.

”Resultaterne for dette års CR regnskab er en blandet pose bolsjer. Reduktion i brugen af phthalater og antallet af “Access to Healthcare” projekter er meget positive. Omvendt er det ikke gået den retning vi gerne ville med at få flere kvinder i ledelse, og på miljøsiden har vi i år været udfordret, dels af et udslip samt maskintransfers. Sammen med resultaterne har vi dog også en række nye initiativer på vej, som man også kan læse om i rapporten. Fx en ny ambition for kvinder i ledelse samt en handlingsplan herfor. Derfor er det et årsregnskab, der efterlader os med optimisme,” siger Christoffer Quist Weesgaard.

På positivsiden har Coloplast reduceret brugen af Phthalater, der er et syntetisk stof til at blødgøre pvc plastik. I CSR rapporten oplyses, at der nu vil blive sat nye mål for reduktion i brugen. Desuden har Coloplast implementeret ISO 14001 (Standard for Environmental Management) på alle produktionssites. Fokus er med andre ord stadig rettet mod udviklingen af selskabets bæredygtige profil trods årets svage udvikling på vigtige nøgletal.

ESG vurderinger viser, at Coloplast især er stærke i forhold til konkurrenterne til at interagere med myndigheder, omliggende samfund og markeder, hvor virksomheden er repræsenteret.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank