Mærsk vil sammen med tre pensionskasser vriste markedsandele fra Kina, hvad angår investeringer i den afrikanske infrastruktur. Siden John Magufuli fik magten i Tanzania for to år siden, har hans tiltag mod korruption skabt forventninger – og foruroligelse. Præsidenten bliver ikke uden grund kaldt The Bulldozer, skriver Kommunikationsrådgiver John de Summer-Brason i denne kommentar. Han har nyligt besøgt Tanzania som et led i Udenrigsministeriets bestræbelser på at få belyst udviklingsproblematikker hos danske bistandslande.

Del artiklen:

Mærsk har sammen med tre store pensionskasser dannet en kapitalfond for at vriste markedsandele fra Kina, hvad angår investeringer i den afrikanske infrastruktur. Samtidig er A.P. Møller Capital oppe mod den formidable modstander, der ifølge iagttagere har en konkurrencefordel gennem mindre uvilje mod at deltage i korruption. Mærsk ser dog mulighederne. ”Det vigtige er, at vi betragtes som en langsigtet investor, der ikke er korrupt,” oplyser APM Terminals chef for Afrika og Mellemøsten, David Skov.

Mærsks nye storsatsning falder sammen med at Tanzania har fået en præsident, Dr. John Magufuli. Han har demonstreret en antikorruptionspolitik, som sjældent er set mage i noget udviklingsland. Barack Obama erklærende tilbage i 2015, at ”intet vil åbne Afrikas økonomiske potentiale mere end en helbredelse fra den dødelige cancer som korruption er.” Magufuli er et eksempel på, at der kan opnås resultater. Som præsident har han præsteret at møde personligt op på store offentlige arbejdspladser og fyre direktører, der ikke var til stede, eller ikke kunne redegøre for konstaterede uregelmæssigheder.

Udover at have sat skarpe begrænsninger på offentlige lederes lønninger, diæter og rejser, har Dr. Magufuli fyret 10.000 ”ghostworkers”, altså mennesker, der var blevet bestukket med et job uden at skulle yde noget til gengæld, samt 9.932 offentlige ansatte med utilstrækkelige eksamensbeviser. Hertil kommer en erklæret kamp mod slendrian, hvor Magufuli gerne og ofte optræder som indpisker.

Mange tanzaniere er glade for den nye kurs: ”Der var simpelthen for meget korruption,” siger læreren Denis Mukandara. Men selv om Tanzania nyder godt af mange års økonomisk boom med vækstrater på plus seks procent i BNP og hovedstaden Dar es Salaam er ”boomet udad og i højden,” som Ph.d. Jesper B. Jonsson fra COWI udtrykker det, vækker Magufuli uro blandt vestlige investorer. Forklaring: Med sin nationalisme og autoritære stil minder han om en Erdogan, en Putin eller en Trump.

”Med Magufuli er der kommet øget fokus på ”local content”, hvilket vil sige lokal arbejdskraft, varer og tjenesteydelser,” forklarer Jesper B. Jonsson. ” Det er ikke et problem for os, da vi blandt 50 ansatte kun har to danskere. Og med vores tilstedeværelse i Tanzania i 52 år, har vi været med til at videreudvikle utallige eksperter inden for ingeniørvirksomhed, miljø og økonomi.”

Magufuli administrationen har vist sig at handle drastisk overfor udenlandske virksomheder. En ting er, at ansatte hos det indiske Overseas Infrastructure har fået inddraget passene – indtil de havde færdiggjort et stærkt forsinket vandprojekt. Mere vidtrækkende er Magufulis udfald mod det britiske mineselskab Acacia, der i juli modtog et krav på 190 milliarder dollars for at have underdeklareret sin guldeksport. Sagen har chokeret expat-miljøet, men kan være ved at finde sin afslutning med et kompromis, hvor Acacia, som udtryk for god vilje skal svare 300 millioner dollars og 50 procent af fremtidige guldindtægter.

Også iværksætterne er udfordrede. Maxence Melo, der med bl.a. Jamiiforums.com er Østafrikas svar på Martin Thorborg, er blevet genstand for en højesteretssag, hvor anklageren kræver ham fængslet for at skjule identiteten på whistle blowere, har talt Magufuli-administration imod. Når man tilbringer timer sammen med den civilingeniø- ruddannede entreprenør og den belgiske konsul pludselig støder til, tænker man, at Melos frihed er proportional med, at vi i de vestlige medier skriver om hans sag.

Selvom Dr. Magufuli har vist sig effektiv mod korruption, er det private erhvervsliv ikke overbevist: ”Det kan gå begge veje. Vi frygter lidt, hvad der skal ske om et års tid,” siger Henrik S. Nielsen, der er direktør i Merrywater, der er en af Tanzanias førende virksomheder indenfor vandrensning.

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her