Op mod 50 danske koncerner skal senest til årsskiftet fremlægge en offentlig skattepolitik, som går langt videre end aktuel dansk praksis. Nye skrappe regler i UK rammer nemlig alle de store danske koncerner, som har aktivitet i UK. Interview med Søren Dalby, Partner fra KPMG Acor Tax.
En revolution er undervejs i dansk – og europæisk – erhvervsliv i forhold til de store erhvervsvirksomheders åbenhed om deres skattepolitik, herunder holdninger til problemområder som skattely og skattereglernes gråzoner. Senest ved udgangen af 2017 skal store danske erhvervsvirksomheder med en global omsætning over 750 mio. euro og med aktiviteter i UK have fremlagt en offentlig skattepolitik, efter ret vidtgående krav.
KPMG’s Søren Dalby med ansvar for Tax Transformation, vurderer, at de store danske virksomheder allerede er i fuld gang med opgaven. Selvom den nye engelske lovgivning alene kræver en fremlagt skattepolitik for de engelske forretningsaktiviteter, forventer Søren Dalby, at de fleste virksomheder vil udarbejde en global skattepolitik med henblik på offentliggørelse.
”De fleste selskaber, vi taler med – både i Danmark og i udlandet – vælger en global tilgang til deres skattestrategi. Det er ret sikkert, at mange andre lande vil følge i kølvandet på UK med krav til de store virksomheder om at fremlægge en skattestrategi. Samtidig er det svært at forsvare i offentligheden, at man skulle agere skattemæssigt på én måde i et land, og på en anden måde i et andet land. Grundlæggende er skattestrategi jo også et værdisæt for, hvordan man vil agere i virksomheden,” siger Søren Dalby.
Loven blev vedtaget i England i oktober 2016 og de engelske myndigheder har også udsendt en foreløbig vejledning, der indeholder flere detaljer end selve lovteksten, og skattestrategien kan blive særdeles omfattende, hvis alle de beskrevne detaljer skal indgå. Søren Dalby forventer, at de nye engelske regler vil smitte af på andre landes oplysningskrav til skat, og udviklingen bliver også fremmet af den offentlige debat om selskabsskat. ”Det er givet, at ikke kun de britiske skattemyndigheder, men også skattemyndigheder i resten af verden vil læse de enkelte selskabers skattestrategi med stor interesse, fordi den – afhængigt af detaljeringsniveau – kan give dem input til virksomhedens tilgang til sine skatteforpligtelser. Først og fremmest vil strategien dog kunne anvendes som udgangspunkt for dialog med virksomheden omkring dens kontrolmiljø, og hvordan virksomheden sikrer, at den lever op til det, der fremgår af skattestrategien.”
Ifølge Søren Dalby har den offentlige debat om skat allerede haft stor betydning for erhvervslivets holdning: ”Jeg oplever helt klart et tydeligt skred i flere virksomheders tilgang til skat, og virksomhederne er blevet langt mere risikoaverse end tidligere. Udviklingen er formentlig drevet af den offentlige debat om multinationale virksomheders skattebetalinger og linket over til virksomhedernes CSR agenda. På den måde har debatten i sig selv været adfærdsregulerende, og mange NGO’er har på en effektiv måde fået sat fokus på skattebetalingerne.”
Men nu kommer der altså endnu mere tryk på kedlerne, og mange selskaber halter bagefter. I en nyere global KPMG undersøgelse svarer 40 procent af virksomhederne, at de ikke har en skattestrategi, der beskriver deres risikoappetit, tilgang til skatteplanlægning mv. ”Selvom selve offentliggørelsen af skattestrategien kan opfattes som vidtgående, er tilstedeværelsen af en skattestrategi, der er godkendt på direktions- eller bestyrelsesniveau, efter min opfattelse helt essentiel for enhver større virksomhed og bør derfor, uanset offentliggørelse eller ej, sættes på dagsordenen,” siger Søren Dalby. Men der ser ud til at være et stykke vej til målet: ”Det er en tidskrævende opgave at følge en strategi til dørs. Det gælder både selve udformningen af strategien, hvor særligt drøftelserne omkring risikoappetit er særdeles værdifulde internt i virksomheden. Det gælder også opgaven med at sikre, at strategien implementeres globalt i koncernen, hvor der jo kan være adskillige datterselskaber, komplekse organisatoriske strukturer og rigtigt mange personer involveret. Virksomhederne vil være forsigtige med at melde klart ud, hvordan de vil forholde sig til skat, hvis de ikke er sikre på, at de også i praksis kan leve op til det.”
Videre siger Søren Dalby: ”Når der først er udmeldt en konkret politik, er det jo let at udfordre virksomheder, hvis de ikke har fuldt overblik over deres koncern. Det kan jo eksempelvis være, at en koncern har datterselskaber i skattely af helt naturlige kommercielle årsager. Men så må skattestrategien ikke angive, at man ikke har selskaber i skattelylande.”
