Jim Hagemann Snabe får en flot placering i Økonomisk Ugebrevs årlige Top 60 Formandsrating. Han er foreløbig et symbol på de forventninger, der næres til transformationen i Mærsk. Men han er et ubeskrevet blad som formand, og han er allerede inde i en balancegang mellem forskellige interesser.
Formanden for Danmarks største virksomhed er i år kommet med i den nye eksklusive gruppe af bestyrelsesformænd, der nyder særlig anerkendelse blandt aktieanalytikere og porteføljemanagere. Økonomisk Ugebrevs årlige rating af bestyrelsesformænd i de større børsnoterede selskaber viser, at Jim Hagemann Snabe, ny formand for A.P. Møller-Mærsk, springer direkte ind på en femteplads, hvor hans forgænger Michael Pram Rasmussen sidste år indtog plads nummer 35.
Jim Hagemann Snabes placering er nok især et udtryk for de forhåbninger, som omverden og investorer nærer til omstruktureringen af A.P. Møller-Mærsk og til den nye formands digitale indsigt. Det vurderer aktieanalytikeren Frans Høyer, der følger A.P. Møller-Mærsk for Jyske Bank. ”Michael Pram Rasmussen kom på den anden side til at stå som et symbol for en lang periode, hvor aktiekursen kørte sidelæns, selvom han jo ikke havde ansvaret for alt, hvad der skete i koncernen i den periode,” siger Frans Høyer.
Med Jim Hagemann Snabe har A.P. Møller-Mærsk fået en formand, der personificerer den transformation, der i det seneste år har været i gang i Danmarks største virksomhed. Som svar på et særligt spørgsmål om Jim Hagemanns første måneder på posten vurderer fire ud af femten adspurgte analytikere, at han er kommet meget tilfredsstillende fra start, seks mener, at han er kommet tilfredsstillende fra start, fire er neutrale eller mener, at det er for tidligt at svare, mens kun én mener, at han er kommet utilfredsstillende fra start.
Magtudøvelse er også vigtig
Foreløbig er indtrykket altså godt. Baggrunden som tidligere topchef og bestyrelsesmedlem i den tyske it-virksomhed SAP, tidligere bestyrelsesmedlem i forsikringsgiganten Allianz, og kommende bestyrelsesformand i Europas største teknologivirksomhed Siemens kunne dårligt være mere imponerende.
Financial Times mener, at han er Europas ”top industrialist.” Hans tidligere kollega i SAP, it-koncernens nuværende topchef Bill McDermott, har sagt, at Jim Hagemann Snabes formandsposter i Mærsk og Siemens betyder, at Europas erhvervsliv nu erkender, at digital disruption ”i sandhed kan revolutionere den måde, mennesker driver deres forretninger på.”
Forventningerne er store. Først og fremmest skal Jim Hagemann Snabe vise vej for den digitalisering, som A.P. Møller-Mærsk satser stærkt på. Hans udtalelser tyder på, at han også vil give koncernen nye mere motiverende værdier. Man forstår på hans udtalelser, at formandsarbejdet ikke drejer sig ”så meget om tilbageskuende kontrol som om strategi, innovation og efterfølgerplanlægning.”
Men en formand skal også i højere grad aktivt udøve magt og afveje interesser. Her skal Jim Hagemann Snabe også stå en prøve. Tyske medier vurderer, at han i 2013 forlod topchefstillingen i SAP efter en magtkamp med meddirektør Bill McDermott. I SAP’s topledelse blev han betegnet som ”den intellektuelle,” og det er vist ikke en ubetinget ros i erhvervslivets top.
Nuskal Jim Hagemann Snabe finde en rolle i forhold til hovedaktionæren i det børsnoterede A.P. Møller-Mærsk, nemlig det stadig mere aktive A.P. Møller Holding. Holdings repræsentanter Robert Uggla og Ane Uggla, er ikke kun involverede i A.P. Møller-Mærsk som bestyrelsesmedlemmer, men også som initiativtagere, og – især over for medarbejderne – beskyttere af værdier og brand.
Underliggende interessemodsætning
At nogle nu ser en mulig interessemodsætning blev klart, da det børsnoterede selskab i den forgangne uge solgte Maersk Tankers til A.P. Møller Holding for 1,2 mia. dollar. Ifølge Simon R. Johannesen fra den norske pensionsfond KLP, der er investor i A.P. Møller-Mærsk, er der opstået et governanceproblem, fordi A.P. Møller – Mærsk kun har udsendt en kortfattet meddelelse om salget af Maersk Tankers til A.P. Møller Holding. Milliardhandelen mellem de nærtstående parter burde set fra et investorsynspunkt være dokumenteret bedre, mener han. Og det er en bestyrelsesopgave at sørge for den dokumentation.
Læs resten af artiklen her.
Morten A. Sørensen
