Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Morten W. Langer
Ansvarshavende chefredaktør

Velkommen til Økonomisk Ugebrev

Vores erfarne journalister stiller hver dag skarpt på ...

Ledelse

NKT har en klar vækst-køreplan frem til 2030

Steen Albrechtsen

tirsdag 13. oktober 2026 kl. 9:50

Claes Westerlind – CEO for NKT
Claes Westerlind – CEO for NKT

NKT har placeret sig et sted, hvor ledelsen næsten ”kun” skal fokusere på at eksekvere den fine ordrebog frem til 2030. Man kan snart godt tillade sig at sende salgsafdelingen på orlov et par år, indtil ordrebogen for 2030’erne igen skal fyldes op. Samfundets elektrificering driver en voldsom vækst de næste mange år via krævede opgraderinger til elnettet, skriver redaktør Steen Albrechtsen.

Ugens kapitalmarkedsdag fra NKT bekræftede egentligt blot alt det investorerne allerede vidste: Investeringsprogrammet skrider fremad, og ledelsen begynder at være klar til i 2027 og 2028 at skrue produktionen markant op – og indfri de finansielle ambitioner frem til 2030, som der ikke blev ændret på.

Groft sagt bliver det hele et spørgsmål om eksekvering. For de store linjer i NKT-investeringscasen er på plads for de næste par år. Usikkerheden melder sig først for alvor efter 2030, hvor der sikkert stadig vil være markedsmæssig medvind. Fordi NKT’s forretning og marked bliver med egne ord støttet af strukturel medvind i flere årtier.

Fra at væksthistorien for ti år siden mest handlede om elforsyning til de store vindmølleparker, er billedet i dag anderledes og fokus er på den generelle elektrificering af samfundet. Det hele handler om elektrificering, hvor der på det overordnede niveau forventes årlige investeringer i elnettet globalt fra 350 mia. euro til 850 mia. euro i 2050’erne.

Væksten skulle altså fortsætte langt ud i fremtiden. Hvor stor den bliver er usikkert. Men til gengæld er der meget stor enighed om retningen, for væksten drives naturligvis af den stigende elektrificering af samfundet, som igen drives af bl.a. energitransitionen over mod vedvarende energi.

Vigtigt er det også, at 40 pct. af elnettet i Europa og USA nærmer sig enden på sin levetid. Det vil helt automatisk afstedkommer en række store opgraderinger og moderniseringer.

En isoleret væksthistorie handler om de mange nye datacentre, som skal bygges i kølvandet på AI-udviklingen, hvor NKT også kan have en finger med i spillet i forhold til leveringen af strøm til centrene og den interne strømforsyning. Det er en vigtig distinktion, at man ikke laver datakabler, og derfor ikke er indblandet i selve datainfrastrukturen.

NKT har allerede en massiv og stærk ordrebog, hvor 95 pct. af den er indgået med europæiske netoperatører, dvs. offentlige eller kvasioffentlige operatører af kritisk el-infrastruktur. Det er også en pointe, at de mere usikre offshore-vindmølleparker kun udgør 30 pct. af ordrebogen. De resterende 70 pct. er altså såkaldte interconnectors, dvs. udvidelser og moderniseringer af det eksisterende elnet.

NKT’s ledelse sagde selv på kapitalmarkedsdagen, at man pga. ordrebogen er ”very very confident” mht. at levere på 2028 målsætningerne og “very confident” på 2030 målsætningerne, men understreger, at man ikke er helt ”sold out” endnu i 2030.

Investeringsprogrammets ende kan skimtes

Et investeringsprogram på 2 mia. euro er godt i vej med afslutning i 2028, hvorefter fokus skifter til eksekvering af ordrebogen. Og her står NKT med et positivt kapitalproblem, for et voldsomt stigende cash flow og et stort fald i investeringsniveauet betyder, at pengene vælter ind i kassen.

Kapitalmarkedsdagen handlede også om at forsikre investorerne om, at ledelsen vil anvende pengene fornuftigt. Der var ikke store overraskelser i kapitalallokeringsplanen, hvor NKT først og fremmest vil sikre en solid kapitalstruktur uden nettogæld, da det giver rum og plads til at eksekvere de store projektordrer.

Dernæst vil man ”allokere kapital til værdiskabende investeringer gennem initiativer for organisk vækst, samt strategisk relevante og værdiskabende opkøb”. Det vil altså sige, at man enten vil kigge efter nye muligheder for at udvide produktions- og leveringskapaciteten (f.eks. kabellægningsmateriel/skibe) eller gennemføre deciderede opkøb.

Først herefter følger i 2028 det første udbytte i nyere tid, og herefter muligheden for at lave aktietilbagekøb. En lidt skarp tolkning er nok, at NKT stadig tror på et fortsat sundt marked i 2030’erne, og at man gerne vil være klar til også at kunne tage sin berettigede del af kagen, dvs. 20-30 pct., hvis den nuværende markedsfordeling skal fastholdes mellem NKT og de store konkurrenter Prysmian og Nexans.

Samlet kan man hos analytikerne ane en lille frygt for, at nye store investeringsplaner bliver støbt for 2029 og frem, førend investorerne når at høste gevinsterne fra det igangværende investeringsprogram. Meget afhænger af markedsudviklingen.

Udspiller elektrificeringen sig som ventet, står NKT måske overfor nye investeringsprogrammer, hvis væksten skal fastholdes i næste årti. Den store ubekendte er hvordan og hvor meget konkurrenterne investerer. Det er fremtid, og lige nu er fokus trods alt stadig på de næste par års massive vækst i omsætning og indtjening.

Finansielle ambitioner fastholdt

I forbindelse med kapitalmarkedsdagen har NKT ikke ændret på de finansielle ambitioner frem mod 2028 og 2030, bortset fra konstateringen af, at udvidelsen i Sverige er lidt foran planen.

NKT venter således stadig at se en omsætningsvækst på mere end 7 pct. (CAGR) fra 2024 til 2030 og at levere et EBITDA-resultat på >900 mio. euro i 2030. I år ventes 400-430 mio. euro, og indtjeningsrejsen frem til 2030 går via den gamle målsætning om >700 mio. euro i 2028.

Den udvidede fabrik i Karlskrona ventes nu i kommerciel drift i løbet af andet kvartal 2027, hvilket er lidt hurtigere end forventet, men produktionen ventes først at være i fulde omdrejninger i 2029.

Med en stærk ordrebog på 13 mia. euro i transmissionsforretningen og en samlet omsætning omkring 2,75 mia. euro behøver man ikke megen hovedregning for at konstatere, at omsætningen frem mod 2030 i det store hele er på plads. Transmissionsforretningen udgør over halvdelen af den samlede NKT-forretningen.

Ser vi frem mod 2030, vil et EBITDA-resultat på 1 mia. euro, dvs. lidt mere end de forventede ”minimum 900” aflejre omkring 600 mio. euro på bundlinjen, svarende til omkring 4,5 mia. kr. Markedsværdien ligger omkring 47-48 mia. kr. i dag, så vi taler reelt om en P/E for 2030 på 11, hvis alt nogenlunde følger planen.

Selvom der umiddelbart er vækst så langt øjet rækker, gør det ikke NKT til en højvækstcase, ligesom man heller ikke må glemme, at væksten er kapitalkrævende. Præcis som vi ser i øjeblikket, hvor man næste år begynder at kunne se afslutningen på det igangværende 2 mia. euro investeringsprogram, der primært har handlet om opgraderinger og udvidelser af produktionskapaciteten.

De sidste projekter ventes færdige i 2028, hvorefter NKT fremadrettet ser et mere normal investerings-/CAPEX-niveau i niveauet 4 pct. af omsætningen, som dækker den normale, løbende vedligeholdelse og opgradering af fabrikker, IT m.v. Ved en omsætning (standard metalpriser) på 4 mia. euro i slutningen af perioden modsvarer det et investeringsniveau lige over 150 mio. euro eller 1 mia. kr. i runde tal.

Udvidelserne er nødvendige, for at man kan levere på ordrebogen, så væksten frem mod 2030 i både indtjening og omsætning kommer bestemt ikke ud af det blå, selvom markedet giver medvind og stigende priser. I investeringscasen er der egentlig kun tre spørgsmål tilbage:

Bliver investorerne trætte af at vente og se den umiddelbart meget forudsigelige vækst materialisere sig frem mod 2029-2030?

Hvor meget kan NKT overgå minimumsmålsætningerne?

Når investorerne at få glæde af investeringerne, førend der skal nye til?

I øvrigt var der alt taget i betragtning en forholdsvis begrænset spørgelyst i de tre officielle Q&A-sessioner i løbet af præsentationerne, hvilket måske indirekte siger noget om, at casen er ret gennemskuelig de næste par år. Kapacitetsudvidelserne følger planerne, og ordrebogen er til stede til at fylde den nye kapacitet op.

Medvinden på markedet drevet af elektrificering og opgradering af elnettet er der næppe heller stor tvivl om, så usikkerheden begynder først at melde sig efter 2030.

Steen Albrechtsen

Pr. mdr.

349 kr.

Få straks adgang til denne artikel og alle andre artikler på ugebrev.dk

Allerede abonnent? Log ind her

window.dataLayer = window.dataLayer || []; window.dataLayer.push({'event': 'visPaywall'});

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found
*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank