Regeringen forventer at hente 500 mio. kr. ekstra om året ved at fordoble arveafgiften på store formuer. Men statens egne økonomer erkender i et nyt notat, at højere arveafgifter får velhavere til at ændre adfærd, og at beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed. Da bundfradraget for arveafgiften sættes op, kan det ende med et underskud for statskassen, skriver chefredaktør Morten W. Langer.
Regeringens planlagte fordobling af arveafgiften for dødsboer over 10 mio. kr. risikerer at blive en økonomisk skuffelse for statskassen. I værste fald kan de samlede afledte økonomiske konsekvenser blive negative, hvis velhavere i stort omfang ændrer deres opsparing og formueplaceringer for at undgå den nye afgift.
Regeringens egne økonomer har i et dokumentationsnotat fra februar 2026 beskrevet en række mekanismer, der kan svække provenuet fra højere arveafgifter. Og netop disse mekanismer bliver særligt interessante med den nye, kraftige forskel mellem beskatningen af almindelig arv, gaver og aktive erhvervsvirksomheder.
Regeringen lægger i sit finanslovsforslag for 2027 op til at forhøje boafgiften fra 15 til 30 pct. af den del af større dødsboer, der overstiger 10 mio. kr. Samtidig forhøjes det almindelige bundfradrag, mens den særlige afgift på 10 pct. ved generationsskifte af kvalificerede erhvervsvirksomheder bevares.
Regeringen har beregnet, at den nye afgift skal indbringe 500 mio. kr. ekstra årligt efter tilbageløb og adfærd. Modregnet udgiften til et højere bundfradrag ventes omlægningen samlet at forbedre de offentlige finanser med 250 mio. kr. årligt fra 2029.
Spørgsmålet er imidlertid, hvor mange af de store formuer der overhovedet kommer til at betale den forhøjede afgift. I et 21 sider langt dokumentationsnotat med titlen Regneprincipper for bo- og gaveafgiften, samt dødsboskatten gennemgår Finansministeriet og Skatteministeriet i februar 2026 den internationale forskning i de økonomiske virkninger af arvebeskatning.
I notatet gennemgås udenlandske undersøgelser, der viser, at højere arvebeskatning reducerer størrelsen af de skattepligtige dødsboer. Ministerierne nævner selv øget anvendelse af afgiftsfrie gaver som et eksempel på, hvordan højere arvebeskatning kan reducere det fremtidige afgiftsgrundlag. Notatet indeholder et konkret regneeksempel, hvor den almindelige bo- og gaveafgift forhøjes fra 15 til 16 pct. Altså langt mindre end den planlagte forhøjelse.
Her viser ministeriernes beregninger, at de afledte adfærdseffekter på langt sigt kan reducere det forventede merprovenu med 27 pct., hvis man anvender en forudsætning for, hvor følsom opsparingen er over for ændringer i arvebeskatningen. Ved alternative forudsætninger varierer den langsigtede selvfinansieringsgrad fra 5 til 40 pct. Med andre ord kan adfærdsændringer i de forenklede beregninger reducere statens forventede indtægter mærkbart.
Modsat antages i den nye finanslov ingen adfærdseffekter. Begrundelsen er, at højere arveafgift kan få arvingerne til at arbejde mere, fordi de modtager mindre i arv.
De rigeste familier har ofte adgang til professionelle skatterådgivere, komplicerede ejerstrukturer og langt bedre muligheder for at planlægge formueoverførsler end almindelige danskere. For de velhavende familier med formuer over 10 mio. kr. er der nu en helt konkret tidsmæssig udfordring. Regeringen ønsker, at de nye regler allerede skal træde i kraft fra 2028. Dermed kan de kommende fjorten måneder blive en vigtig periode for familier med formuer over 10 mio. kr.
Er formuen hensigtsmæssigt placeret?
For dem er det oplagt allerede nu at få undersøgt, om formuen er hensigtsmæssigt placeret i forhold til de kommende regler. Det gælder ikke mindst tidligere virksomhedsejere med store kontantbeholdninger, investorer med betydelige aktieporteføljer og ejere af holdingselskaber, hvor aktiverne hovedsageligt består af værdipapirer og andre passive investeringer.
Partner i Deloitte, Ursula Riis, der rådgiver om arveforhold, siger om de forventede nye arveregler: “Vi ser øget fokus fra vores kunder i forhold til konsekvenserne af de bebudede ændringer til boafgiften… De kunder som henvender sig for at få rådgivning, er familier med formuer over 10 mio. kr. Og vi ser fra alle formuestørrelser interesse i at få afdækket de umiddelbare konsekvenser af de nye regler.”
Men der er flere faldgruber: Overdragelse af aktier kan udløse beskatning af avancer, og ændringer i ejerstrukturer kan være både tidskrævende og skattemæssigt komplicerede. Det er heller ikke alle familier, som ønsker at give børnene rådighed over store formuer på et tidligt tidspunkt.
Ny skat kan ramme dem, der ikke planlægger
Det paradoksale ved regeringens forslag er, at den forhøjede arveafgift kan ende med at få størst negativ betydning for velhavere, som ikke har planlagt deres generationsskifte i god tid. De bedst forberedte familier kan i betydeligt omfang benytte eksisterende muligheder for gaveoverdragelser og generationsskifte af erhvervsvirksomheder.
Andre familier kan blive ramt af en langt højere afgift, fordi formuen fortsat består af passive investeringer på dødstidspunktet. Dermed risikerer reformen i praksis at skabe store forskelle mellem familier med lige store formuer, men forskellige muligheder for at gennemføre generationsskifte.
Det er ikke i sig selv dokumentation for, at den nye afgift vil mislykkes som indtægtskilde. Men det er en væsentlig usikkerhed i et finanslovsudspil, hvor regeringen allerede har indregnet 500 mio. kr. i årlige indtægter fra de store dødsboer.
For hovedparten af familierne på Økonomisk Ugebrevs liste over Danmarks 100 rigeste er generationsskifte ikke noget, man først begynder at overveje, når den ældre generation nærmer sig pensionsalderen. I en række store danske erhvervsfamilier er ejerskabet allerede overført helt eller delvist til børnene gennem holdingselskaber, familieejede koncerner og andre ejerskabskonstruktioner.
Dermed kan betydelige dele af familiens formue allerede befinde sig hos næste generation, når den nye arveafgift efter planen indføres i 2028. Det betyder, at disse værdier ikke på ny skal indgå i forældrenes dødsbo, forudsat at ejerskabet er reelt overdraget. Andre familier har bevaret formuen i aktive erhvervsvirksomheder, som under de relevante betingelser fortsat vil kunne generationsskiftes med 10 pct. boafgift.
Det betyder også, at en familieformue på flere milliarder kroner ikke nødvendigvis bliver mødt af den nye afgift på 30 pct. Det afgørende er, hvem der juridisk ejer værdierne, og hvilke aktiver der fortsat skal overdrages. For de store erhvervsfamilier kan generationsskiftet således allerede være gennemført, mens velhavere med mindre, passive formuer risikerer at blive hårdere ramt.
Det mest oplagte ”hul” i regeringens forslag er forskellen mellem den kommende arveafgift og den eksisterende gaveafgift. Mens arveafgiften foreslås forhøjet til 30 pct. af store dødsboers formuer over 10 mio. kr., fastholdes den almindelige gaveafgift på 15 pct. ved overdragelse til børn.
Og der findes ikke nogen øvre beløbsgrænse for, hvor store afgiftspligtige gaver forældre må give deres børn. Dermed kan en velhaver undgå den ekstra arveafgift ved at overdrage en stor del af formuen til børnene, mens vedkommende lever.
Det kræver ikke avancerede skattearrangementer eller investeringer i udenlandske selskaber. Ved kontante formuer er den grundlæggende konstruktion relativt enkel. Der kan dog opstå andre skattemæssige konsekvenser, hvis formuen eksempelvis består af aktier med betydelige urealiserede kursgevinster. Overdragelse af sådanne aktiver kan udløse avancebeskatning.
Men for familier med betydelige likvide midler kan den afgiftsmæssige gevinst være meget stor.
Aktive erhvervsvirksomheder slipper billigere
Den anden store mulighed er undtagelsen for aktive erhvervsvirksomheder. Regeringen har udtrykkeligt tilkendegivet, at den særlige bo- og gaveafgift på 10 pct. ved generationsskifte af såkaldte kvalificerede virksomheder skal bevares.
Dermed kan der opstå en meget stor forskel mellem beskatningen af en velhaver, som ejer 100 mio. kr. i værdipapirer, og en velhaver, som ejer en aktiv erhvervsvirksomhed til samme værdi. Den passive formue kan blive ramt af en boafgift på 30 pct. over grænsen på 10 mio. kr., mens den aktive virksomhed under de relevante betingelser kan generationsskiftes til en afgift på 10 pct.
Det åbner for en interessant udvikling, hvor velhavere i højere grad kan søge mod direkte investeringer i produktionsvirksomheder, industriselskaber og andre operationelle virksomheder. Det kan eksempelvis være investeringer i unoterede selskaber, som producerer varer, udvikler teknologi eller driver egentlig erhvervsvirksomhed.
Også kvalificerede minoritetsposter kan komme i betragtning, mens almindelige passive investeringsselskaber og finansielle fondsandele ofte vil falde uden for særreglerne.
Morten W. Langer
Pr. mdr.
349 kr.
Få straks adgang til denne artikel og alle andre artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
