Regeringen arbejder i disse uger på den første af de kommende årlige fremdriftsrapporter om Danmarks bidrag til FN’s 17 Verdensmål. Men de økonomiske konsekvensberegninger, der er hele grundlaget for kommende indsatser og rapportering, hemmeligholdes for offentligheden og bliver altså heller ikke sendt i offentlig høring. Det kritiseres af forskere, erhvervsliv, NGO’er og af oppositionen.
Regeringen holder kortene helt tæt til kroppen om, hvordan de har tænkt sig at måle og beregne kommende lovforslag i forhold til Verdensmålene. Regeringen har kun sporadisk udsendt forslag til fremdriftsrapporten i en lukket høringsrunde til en række udvalgte organisationer, der tidligere selv har meldt sig på banen i forbindelse med tilblivelsen af ”Handlingsplan for FN’s Verdensmål” fra marts sidste år. Modtagerne blev påbudt ikke at videresende eller udlevere materialet til andre.
I denne ”Handlingsplan for FN’s Verdensmål ” hedder det bl.a., at ”Lovforslag og andre tiltag vil blive vurderet i forhold til Verdensmålene i relevant omfang, og såfremt konsekvenserne af disse forhold er væsentlige.”
Regeringens hensigt var altså, at lovforslag og andre tiltag skal vurderes på økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser samt i forhold til konsekvenserne for global udvikling og udviklingslandene. Men, ifølge et ministersvar, har regeringen ikke tænkt sig åbent via en offentlig høring at drøfte, hvad der helt konkret i denne sammenhæng er relevant og væsentligt for Danmark, og slet ikke hvilke regnemetoder og datagrundlag, der benyttes.
”Det er helt uholdbart, hvis regeringen vil hemmeligholde grundlaget for rapportering om opfyldelsen af FN’s verdensmål. De fleste af målene handler om forhold, der er omfattet af de særlige krav til offentlighed i miljøoplysningsloven og EU-direktivet om miljøoplysninger”, siger Oluf Jørgensen, der er jurist, offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Vi har spurgt Finansministeren, hvorfor beregningerne ikke er sendt i høring. Finansministeriet har ikke svaret konkret på dette spørgsmål. (se svarene her). Også klimaordfører Rasmus Nordqvist fra Alternativet mener, at regeringen skal åbne diskussionen overfor offentligheden. ”Det er noget helt nyt, at ikke bare Danmark, men alle verdens lande, skal forholde sig til hvordan Verdensmålene indfries. Derfor mener jeg også, at regeringen åbent burde drøfte, hvordan vi gør det bedst muligt.” Siger Rasmus Nordqvist.
Han bakkes op af 92-gruppen, der er et samarbejde mellem 24 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppen er en af de heldige udvalgte, der har fået udkastet til handlingsplanen til gennemsyn, men altså ikke konsekvensberegningerne, der hemmeligholdes.
92-gruppen henviser til sit høringssvar, der er offentliggjort på deres hjemmeside. Her skriver 92-gruppen, at ”den manglende offentlige høring betyder ligeledes, at vi er usikre på, om alle høringssvar efterfølgende offentliggøres, hvilket direkte har betydning for, hvor transparent Finansministeriet er i sit løbende monitoreringsarbejde.” Dansk Erhverv ønsker ikke at kommentere på den manglende åbenhed. Dansk Erhverv har dog offentliggjort deres høringssvar, hvor organisationen bl.a. skriver, at ”Den fremsendte fremdriftsrapport kan i sin nuværende udgave ikke læses som et selvstændigt dokument (…). ”På den baggrund finder Dansk Erhverv ikke, at fremdriftsrapporten i sin nuværende form er handlingsanvisende.”
92-gruppen kritiserer også regeringen for substansen i den forslåede fremdriftsrapport og skriver, at ”Overordnet set anser Globalt Fokus og 92-gruppen ikke det fremsendte udkast til fremdriftsrapport som en indikation på, at regeringen tager sit ansvar for at nå Verdensmålene alvorligt.”
Den substantielle kritik er seniorforsker Lars Engberg-Pedersen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) enig i. DIIS er en af de organisationer, som er inviteret til at give høringssvar. ”Jeg har ikke svaret på hø-ringen, bl.a. fordi jeg mener, at handlingsplanen og fremdriftsrapporten kun forholder sig meget overordnet til Verdensmålene og slet ikke går ned i de konkrete delmål og indikatorer. Det svækker rapporten og gør den meget lidt anvendelig til at vurdere, hvordan Danmark klarer sig i forhold til Verdensmålene. Dertil kommer, at handlingsplanen kun omhandler eksisterende politikker og ikke fremlægger nye forslag til hvordan regeringen vil nå Verdensmålene på de punkter, hvor vi halter bagefter”, siger seniorforsker Lars Engberg-Pedersen fra DIIS.
