Få fri adgang til alle lukkede artikler på ugebrev.dk hele sommerferien:
Tilmeld dig tre udgaver gratis af aktieanalysepublikationen ØU Formue, der udkommer igen til august
Kun 40 af de 100 største danske selskaber præsterede sidste år fremgang i cash flow fra driften. Samlet leverede de 100 selskaber fremgang i cash flow fra driften med fire pct. fra 413 mia. kr. til 435 mia. kr. Arbejdskapitalen blev samlet forøget med seks-syv mia. kr. Hovedparten af fremgangen i cash flow fra driften kom fra få store selskaber. Chefredaktør Morten W. Langer identificerer vinderne og taberne på cash flow fra driften og forsøger at give nogle forklaringer på forskellen mellem vindere og tabere.
Sidste år var der en stribe store vindere, når det gælder generering af cash flow fra driften. Flertallet af dem leverede reelle forbedringer i pengestrømmene fra selve driftsforretningen. Men der var også mange, der leverede et cash bidrag fra en bedre arbejdskapital.
Fremgang i cash flow fra driften var der blandt andet hos ALK-abelló, Flügger, Jeudan, LEO Pharma, Vestas og Heartland. Disse selskaber udmærker sig ved fremgang i cash, også hvis der ses bort fra likviditetsbidrag fra en reduceret arbejdskapital.
Hos malingproducenten Flügger blev cash flow fra driften forøget til 194 mio. kr. mod 88 mio. kr. året før. Selve driften generede ca. 200 mio. kr. i cash mod ca. 135 mio. kr. året før. Ledelsen skriver om udviklingen i driftsoverskuddet, at ”EBIT for regnskabsåret 2023/24 blev 68 mio. DKK mod -8 mio. DKK i samme periode året før. Forbedringen er delvist positivt påvirket af salgsudviklingen og de forbedrede marginer fra prisstigninger og den gradvise normalisering i forsyningskæden.”
LEO Pharma forbedrede det samlede cash flow fra driften, men mest på grund af bidrag fra en lavere arbejdskapital og andre justeringsposter. Selve EBIT-driftsresultatet blev godt nok forbedret med en halv milliard, især på grund af lavere af- og nedskrivninger. Medicinalkoncernens EBITDA-resultat står stort set ændret på plus ca. 600 mio. kr. svarende til en EBITDA-marginal på fem procent.
Heartland, ejet af landets næstrigeste familie, Holck-Povlsen, øgede sidste år cash flow fra driften til 7,2 mia. kr. mod 4,3 mia. kr. året før. Heraf kom 0,6 mia. kr. af forbedringen fra en lavere arbejdskapital. Efter nye investeringer for 4,2 mia. kr. og nettotilbagebetaling af lån for 2,9 mia. kr., var cash positionen ved udgangen af året stort set uændret på 4,3 mia. kr.
Morten W. Langer
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her







