Tema: Top 100 cash flowanalyse 2024 – Her blev overskudslikviditeten anvendt

Få fri adgang til alle lukkede artikler på ugebrev.dk hele sommerferien:

Tilmeld dig tre udgaver gratis af aktieanalysepublikationen ØU Formue, der udkommer igen til august

På trods af større cash flow til investeringsaktiviteter steg Top 100 selskabernes likviditetsbuffer fra 237 mia. kr. til 331 mia. kr. Ørsted øgede likviditeten til 23 mia. kr. fra 10 mia. kr. året før. NKT øgede fra syv til 11 mia. kr. i fri likviditet. DSV fra seks til 84 mia. kr. Vestas fra 25 til 28 mia. kr. Til gengæld blev der sendt færre penge tilbage til aktionærerne som udbyttebetalinger, der dykkede til 100 mia. kr. mod 163 mia. kr. året før. Chefredaktør Morten W. Langer har set på cash flow fra finansieringer.

Det store danske erhvervsliv valgte sidste år samlet set at forfølge en dobbelt strategi: På den ene side blev der skruet markant op for investeringerne, blandt andet i virksomhedsopkøb, for at sikre øget effektivitet og konkurrencedygtighed. På den anden side blev der sparet yderligere op til dårlige tider ved at forøge likviditetsbufferen med næsten 100 mia. kr.

Overordnet er billedet altså, at de større virksomheder både forsøger at udvikle forretningen samtidig med at styrke den finansielle robusthed. Investeringerne er øget markant, mens likviditetsbufferen også er blevet øget.

Det er sket på bekostning af lavere udbyttebetalinger til aktionærerne, som er faldet til 100 mia. kr. mod 163 mia. kr. året før. Dog skal det nævnes, at Mærsks ekstraordinære udbytter i 2023 kan forklare det meste af udbyttefaldet. Korrigeres for dette var udbyttebetalingerne uændrede fra 2023 til 2024.

De 100 selskaber tilbagebetalte sidste år gæld for 182 mia. kr., men øgede gældsoptagelsen med 323 mia. kr., så nettogælden steg ca. 140 mia. kr. I 2023 blev nettogælden kun øget med 23 mia. kr.

Største udbyttebetalere var sidste år Novo Nordisk med 44 mia. kr., Mærsk med knap ni mia. kr., unoterede LEGO med ni mia. kr., Torm med 3,6 mia. kr., Novozymes/ Novonesis med 2,8 mia.kr. og unoterede VKR Holding med 1,5 mia. kr., hvilket var 50 pct. højere end året før.

De største pengekasser med fri likviditet ved årets udgang var DSV, Mærsk og Vestas. DSV havde ved årets udgang en likvid beholdning på 83 mia. kr. efter en kapitalforhøjelse på 37 mia. kr. og låntagning på 41 mia. kr.

Beredskabet skal langt hen ad vejen anvendes til at betale for købet af tyske DB Schenker for samlet 107 mia. kr. Selve cash flow fra driften holdt sig hos DSV nogenlunde uændret efter korrektion for en forøget arbejdskapital på knap fem mia. kr.

Efter nogle svære år kom Vestas ud på den anden side med stærk fremgang i cash flow positionerne: Cash flow fra driften steg ti mia. kr., hvoraf fem mia. kr. kom fra en bedre arbejdskapital.

Også investeringsaktiviteten blev næsten fordoblet med fortsat udbygning af produktionsfaciliteter og klargøring af produktion til nye store mølletyper.

Investeringerne udgjorde ca. ti mia. kr., som dog alligevel gav en ekstra likviditetsbuffer på godt syv mia. kr. hvoraf en tredjedel blev anvendt på at tilbagebetale gæld. Herefter steg den samlede likviditetsbuffer ved årets udgang med fire mia. kr.

Ørsted havde ved årsskiftet en stor likviditetsbuffer på 23 mia. kr., sammen med Novo Nordisk på 16 mia. kr., NKT med 11 mia. kr., Mærsk 43 mia. kr. og ISS på syv mia. kr. De store likviditetsbuffere giver et fingerpeg om, hvilke af de større virksomheder, som har løst krudt til nye store investeringer eller virksomhedsopkøb. Eksempelvis ses NKT og ISS som oplagte opkøbskandidater på grund af en solid likviditetssituation.

Morten W. Langer

Læs også de øvrige artikler i temaet om Top 100 cash flowanalyse 2024:

Boom i anlægsinvesteringer drevet af Blue Chip

60 af top 100-selskaber gik tilbage på cash flow fra drift