Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Tobaksinvestering kan udløse tillidskrise i pensionssektor

Joachim Kattrup

lørdag 21. april 2018 kl. 11:52

Bestyrelserne i Sampension og MP Pension undersøger nu, hvordan de afvikler deres investeringer i tobaksindustrien for at imødekomme en potentiel tillidskrise om etik mellem ledelse og medlemmer. Ny undersøgelse viser, at to ud af tre danske pensionsmedlemmer mener, at det er uetisk at investere pensionsmidler i tobaksindustrien, som formentlig må indstille sig på, at adgangen til kapital begrænses i de kommende år.

Spørger man kunderne i AP Pension og medlemmerne i Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger (PJD) om, hvor den etiske grænse går i forhold til pensionskassernes investeringer, mener henholdsvis hele 67 og 62 procent, at tobaksindustrien overskrider den. Det viser en helt ny delvist offentliggjort undersøgelse, Sampension via Epinion har foretaget, som Økonomisk Ugebrev Ledelse har fået indsigt i.

Dermed nærmer investeringer i tobaksindustrien sig samme moralske fordømmelse som krænkelse af arbejdstagerrettigheder, miljøskadelig produktion, våbenproduktion og overtrædelse af internationale konventioner.

Den relativt høje andel af medlemmer i AP og PJD, og for den sags skyld Sampension Livs kunder, der mener, at tobak går ud over den etiske grænse for investeringer, tager vi alvorligt.

I Sampension, der er administrativt fællesskab for AP og PJD, undersøger bestyrelsen på den baggrund, hvordan man skal forholde sig til undersøgelsens tal.

”Den relativt høje andel af medlemmer i AP og PJD, og for den sags skyld Sampension Livs kunder, der mener, at tobak går ud over den etiske grænse for investeringer, tager vi alvorligt. Er vi ikke i overensstemmelse med medlemmers holdninger, kan der potentielt opstår en tillidskrise. Derfor har vi allerede haft drøftelser i bestyrelsen om investeringerne i tobaksindustrien”, siger kommunikations- & HR-direktør Søren P. Espersen fra Sampension.

De etiske grænser flytter sig altså i hastigt tempo og reagerer pensionskassernes ledelser ikke på de ændrede etiske holdninger blandt medlemmer og kunder lurer potentielt en tillidskrise i horisonten.

Investeringer i tobaksindustrien deler for nuværende vandene i pensionssektoren. De første pensionskasser har trukket sig, nogle overvejer, mens hovedparten stadig fastholder investeringer i den kontroversielle, men lovlige, tobaksindustri, der hvert år i Danmark har ansvar for godt 13.000 mistede menneskeliv.

Tobaksindustri højt på etisk dagsorden 
Efter en række medlemsmøder , hvor stemningen vajede mod afvikling af tobaksinvesteringer undersøger også MP Pensions bestyrelse, med Formand Egon Kristensen i spidsen, nu hvordan og med hvilke afkastmæssige konsekvenser MP kan trække sine investeringer ud af tobaksindustrien. PKA har for få år tilbage trukket sine investeringer ud af tobaksindustrien, ligeså har Lægernes Pensionskasse, PenSam og senest Almindelig Brand i forhold til deres investeringsfonde.

I Nordea Invest blev et forslag om at trække tobaks-investeringerne afvist på årets generalforsamling med henvisning til Nordeas Star Fonde, der de-facto, men altså ikke principielt, ekskluderer tobaksvirksomheder.

”Pensionsselskaberne bør kigge indad og tage moralsk stilling og samfundsansvar. I Norge har det længe været helt almindeligt, at pensionskasser dropper deres øko – nomiske interesser i tobaksindustrien ”, mener Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Undergraver tobaksinvesteringer verdensmål?
Med FN’s verdensmål – herunder særligt nummer 3 om Sundhed og Trivsel – har kritikerne af tobaksindustrien fået nyt aktuelt teoretisk skyts til argumenterne mod investeringer i tobaksindustrien. Verdensmål nummer 3 nævner konkret, at landene skal ”Strengthen the implementation of the WHO Framework Convention on Tobacco Control in all countries.”

Der skal umiddelbart mere end en excentrisk tryllekunstner til at få Verdensmål nummer 3 til at gå hånd i hånd med investeringer i tobaksindustrien.

UN Global Compact – verdens største rapporteringsinitiativ om samfundsansvar – ekskluderede sidst år tobaks-industrien fra klubben. Og mon ikke også at nyheden fra Den Nationale Sundhedsprofil om, at det går den gale vej med antallet af yngre rygere i Danmark, vil skubbe yderligere til befolkningens etiske grænse overfor tobaksinvesteringer?

Læs også Interviewet CEO Nils Frederiksen, Scandinavian Tobacco Group om, hvordan tobaksindustriens vil reagere på øget pres fra investorerne.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank