Tre C25-formænd: Her er bestyrelsens dagsorden i 2019

Økonomisk Ugebrev Ledelse har spurgt tre toneangivende hjemlige bestyrelsesformænd, hvilke vigtige punkter de ser på bestyrelsens dagsorden i 2019. Vi har sat følgende tre formænd i stævne: Nemlig Carsten Dilling, bestyrelsesformand for SAS og NNIT, Lars Rasmussen, bestyrelsesformand for Coloplast og Lundbeck, og Henrik Brandt, formand for Rockwool og Toms, samt næstformand for Scandinavian Tobacco.

Typisk vil dagsordenerne ikke være spritnye, men der sker hele tiden en ændret prioritering af temaerne, og nogle nye kommer ind, mens andre ryger længere ned på prioriteringslisten. Hovedbudskabet fra de tre bestyrelsesformænd er, at de seneste års klassikere som digital transformation, nye forretningsmodeller og cyber security fortsat er på dagsordenen, men de står ikke højere end tidligere. Det er mere blevet en almindelig del af bestyrelsens normale arbejde. Højere på bestyrelsens dagsorden er temaer som business ethics og ESG, hvor der særligt fremhæves virksomhedernes engagement i samfundets sociale udfordringer, som en ny langsigtet prioritering.

Omkring bestyrelsens arbejde med nye forretningsmodeller og digital transformation siger Carsten Dilling: ”Digitalisering, transformation og til en vis grad disruption vil og skal nok være på agendaen lige nu i langt de fleste bestyrelseslokaler. Men det er ofte mere som et potentielt trusselsscenarie et sted i virksomhedens værdikæde. Det er dog også min oplevelse, at kompetencerne til at tænke digitalt og ud af boksen bliver bredere funderet blandt bestyrelsesmedlemmer. Skal en virksomhed i dag selv skabe et reelt forsøg på disruption er det ofte farligt at dræbe det, som en del af kernevirksomheden – måske skal man nogle gange give det rum som en selvstændig satellit – måske endda med en separat ekstern bestyrelse.”

Man skal forholde sig til nye forretningsmodeller

Henrik Brandt vurderer også, at bestyrelserne fortsat bør forholde sig til nye forretningsmodeller og den digitale transformation, som ruller hen over erhvervslivet. ”Det er jo noget, vi har arbejdet på et stykke tid. Men det er ikke blevet mindre. Det handler om, at bestyrelsen hele tiden skal forholde sig til, om de digitale muligheder giver grobund for nye lønsomme forretningsmodeller. Både hvordan man kan udnytte de nye muligheder internt, men også om der opstår trusler fra nye eller gamle konkurrenter. ”

Lars Rasmussen, som mest arbejder indenfor avanceret farma og medtech, vurderer, at der i erhvervslivets bestyrelser er en stigende fokus på at have skarpe fagkompetencer. ”Nogle virksomheder arbejder indenfor nogle felter, hvor der er brug for meget specialiserede fagkompetencer, og disse personers kompetencer findes ikke nødvendigvis i Danmark. Vi har da også set en slags globalisering af bestyrelserne de seneste år, så en stor andel af mange bestyrelser i dag består af udlændinge. Det giver selvfølgelig også nogle udfordringer i forhold til den måde, man driver bestyrelsesarbejde på i Danmark, og omkring størrelsen af bestyrelseshonorarerne. ”

En debat om bestyrelseskompetencer ender ofte i spørgsmålet om vægtning mellem skarpe fagkompetencer og generalistkompetencer?

Lars Rasmussen: ”Jeg tror, at det trækker i retning af dybere fagkompetencer, som kan bidrage til virksomhedens udvikling på særlige kritiske kerneområder. Jeg har også oplevet, at udenlandske meget erfarne bestyrelsesmedlemmer har virket som ambassadører, fordi de har kunnet hjælpe med at tiltrække andre dygtige bestyrelsesmedlemmer og også topchefer til den daglige ledelse. Man kan godt sige, at de mere fagskarpe bestyrelsesmedlemmer anvendes på en anden måde end bestyrelsesmedlemmer med generalistkompetencer. De kan både bidrage med sparring i den interne organisation og udadtil virke som ambassadører. De deltager jo netop fordi, de gerne vil udnytte deres særlige fagkompetencer og gøre en forskel.”

Henrik Brandt advarer mod, at for mange specialistkompetencer i bestyrelsen kan afspore en sund ligeværdig debat.

Skal bestyrelserne være klædt på til selv at kunne forholde sig til de nye digitale muligheder, og er der brug for nye digitale kompetencer i bestyrelsen?

”Jeg tror ikke så meget på at hyre unge erhvervsfolk med særlige digitale kompetencer ind som bestyrelsesmedlem. Det er først og fremmest det enkelte bestyrelsesmedlems ansvar at have en grundviden, så personen kan deltage i en debat om disse forhold. Det duer ikke, at et bestyrelsesmedlem siger: Det kan jeg ikke. Det må vi have nogle andre til. For hvordan skal man så have en grundig debat i bestyrelsen om forretningsmodellen relateret til disse problemstillinger? Min opfattelse er, at der i bestyrelserne er bedre forståelse af disse debatter end tidligere, fordi temaet nu har været på dagsordenen i nogle år,” vurderer Henrik Brandt.

Henrik Brandt sidder også i bestyrelsen for den internetbaserede dagligvarebutik nemlig.com, hvor digital transformation fylder rigtig meget på dagsordenen. ”Generelt skal man jo vurdere vigtigheden af forskellige fagkompetencer i forhold til virksomhedens forretningsfokus. Men alle virksomheder bør jo i et eller andet omfang forholde sig til digital transformation og overveje trusler og muligheder i nye forretningsmodeller. Men alle bestyrelsesmedlemmer bør forholde sig til, om man skal være proaktiv eller reaktiv. I første runde er det jo også op til direktionen at fremlægge informationsgrundlaget og analysen af, hvad der foregår på dette område. Direktionen skal have fingeren på pulsen og sætte scenen for en god debat.”

De seneste måneder har vist klare tegn på en opbremsning især i europæisk økonomi, hvor USA og Kina ser ud til at holde bedre stand. Har de mere magre udsigter for Europa givet anledning til justeringer i strategien og prioriteringer omkring geografisk fokus og markedsvækst?

Carsten Dilling: ”Nej, ikke endnu der hvor jeg agerer. Men i lyset af den verserende handelskrig – generelt mere protektionisme og enkelte tendenser til begyndende recession, kan det da komme.”

Ekstra stor fokus på makroøkonomien

Henrik Brandt ser, at bestyrelserne i stigende omfang kigger på det makroøkonomiske miljø, og hvad det er, der ligger forude.

”Jeg tror, at mange bestyrelser og ledelser nu har ekstra stor fokus på, hvad der sker i makroøkonomien. Vi har haft ti års bull run. Og der er meget der tyder på, at vi får en slow down. Men om det ender i en recession eller ej, det ved vi ikke endnu. Lige nu tyder det ikke på, at vi får en recession. Men det er et tema alle selskaber skal forholde sig til. Mange har læringen fra den seneste finanskrise. Og jeg tror, at de fleste er meget mere parate i dag, end før den sidste finanskrise. Ledelserne har jo i en del år arbejdet med at blive mere fleksible og agile, så man er parat til at justere ind efter nye markedsforhold, og det gælder jo også ændrede markedsforhold.

Virksomhederne er altså mere parate nu til at reagere på forskellige scenarier, hvis der skulle ske ændringer i basisscenariet. Vi er ikke der, hvor virksomhederne skal slå bak eller ændre strategi. Men det kan betyde en justering i aggressivitet i forretningsudviklingen. Det afgørende er, at man er forberedt på ændringer, og det tror jeg virksomhederne er i dag. Det ligger jo også i den måde, virksomhederne arbejder med strategi på i dag. Typisk er de langsigtede strategiplaner justeret til at være kortere planer, hvor man i højere grad end tidligere eksperimenterer sig frem, i forhold til ændrede omverdensvilkår.”

Lars Rasmussen, der har sin hovedvægt i ikke-cykliske virksomheder, har ikke det primære fokus på makroøkonomien. Ligesom de øvrige formænd ser han, at bestyrelserne de kommende år kommer til at bruge mere energi på virksomhedskultur, etiske problemstillinger og relationer til samfundet, herunder de tilhørende samfundsudfordringer.

Lars Rasmussen: ”Noget af det vi har sat længere op på dagsordenen er business ethics, altså hvordan virksomheden opfører sig i forhold til omgivelserne. Efter de seneste sager med hvidvask i bankerne og Christian Hyldahls fratrædelse fra ATP må vi konstatere, at man let kan blive indhentet af nogle forhold i fortiden, hvor man bliver holdt op mod en standard, der gælder i 2019. Virksomheder og erhvervsfolk bliver i dag bedømt efter ny målestok, også for forhold som tidligere har været en mere almindelig norm. Blandt andet på den baggrund tror jeg, at mange bestyrelser for tiden vurderer, hvordan man kan holde sig ekstra vågen og skarp overfor forhold, som både nu og senere ikke vil virke acceptable.”

Videre siger Lars Rasmussen: ”Man kan selvfølgelig ikke lave om på forhold fra fortiden. Men man kan lave et review på de ting, man gør nu og vurdere om de også virker robuste fremad. Bestyrelserne kan sende nogle signaler, så der er klarhed og sammenhæng med det, direktionen også gør til daglig. Det handler selvfølgelig også om, at virksomhederne hele tiden skal sikre sig at have et samfundsmæssigt mandat til at operere, så de forskellige stakeholders synes, at man gør det ordentligt. Det fylder simpelthen mere på agendaen. Konkret er fokus blandt andet på compliance, altså om vi lever op til spillereglerne, og at vi faktisk gør det, vi siger, vi gør. Det handler også om, at vi har whistleblower ordninger, så der er et fornuftigt system for, at mistanker blandt ansatte eller andre interessenter om urent trav kan blive meldt videre op. ”

Hvordan har læren af Danske Banks hvidvaskproblem i et udenlandsk datterselskab sat sine spor?

Lars Rasmussen siger: ”Ledelserne skal have mere fokus på at bistå whistleblowere især i de geografiske områder, hvor der kan være ekstra risici. Vi skal have nogle meget tydelige værdier omkring hvordan vi driver forretning, ikke mindst i de regioner, hvor de har en anderledes forretningskultur end herhjemme. Fra mine mange år i dansk erhvervsliv er det min opfattelse, at der er meget ordentlighed og sunde værdier i danske virksomheder. Men der er også tendens til, at man tror, at disse værdier også gælder andre steder udenfor det danske samfund. Dagens norm i Danmark behøver jo ikke at være normen andre steder. Derfor er der klart større opmærksomhed omkring, at vores værdier skal italesættes meget tydeligere andre steder på kloden, eksempelvis i Asien, Mellem-østen og Sydamerika.”

Internationale undersøgelser af bestyrelsernes agenda 2019 peger på, at selskabernes bestyrelser går endnu mere i dialog med de store aktionærer/professionelle investorer, både fordi de presser mere på omkring aktivt ejerskab, og fordi de selv afkræves mere gennemsigtighed om deres ansvarlige investeringspolitikker. Hvordan skal bestyrelserne forholde sig til denne tendens i 2019?

Carsten Dilling: ”Der er generelt tendens til at større investorer og aktionærer bliver mere aktive og engagerede. Det er efter min mening naturligt efter en periode, hvor aktier generelt har været dyre. Men det er vel kun en positiv cirkel, at der reelt stilles endnu større krav til bestyrelserne. Det tror jeg bare, at man skal indstille sig på.” Velkendt er det også, at investorerne selv er under pres for at fremme ansvarlige investeringer, herunder fokus på ESG relaterede forhold i de børsnoterede selskaber, investorerne sætter deres penge i. Henrik Brandt ser også, at erhvervslivet fortsat udvikler tænkningen indenfor ESG (altså miljø, det sociale og governance).

Henrik Brandt: ”Særligt oplever jeg, at virksomheder lægger mere vægt på det sociale, altså hvordan de bidrager til at løse nogle af de sociale problemstillinger i samfundet. Jeg har været involveret i virksomheder, som arbejder med sociale entreprenører, og hvor vores fokus har været impact investeringer, altså hvor vi vurderer den konkrete effekt af vores bidrag. I den tid vi lever i, finder stadig flere virksomheder ud af, at der skal være meget mere fokus på S’et i ESG, og virksomheder, der ikke selv finder ud af det, bliver ofte hjulpet af omgivelserne.”

Henrik Brandt ser flere forskellige drivkræfter i denne udvikling: ”Både medarbejdere, kunder og andre interessenter synes i stigende grad, at det er rigtigt at kigge den vej. Også investorerne lægger mere vægt på det. Senest har vi også set, at toplederne i Davos har drøftet erhvervslivets ansvar i omstillingen af samfundet, ikke mindst de påvirkninger på arbejdsmarkedet, som robotter kan få på den lange bane. Det er problemstillinger, som også erhvervslivet bør forholde sig til. Så debatten om, hvordan vi skaber tryghed samtidig med globaliseringen, er også en langsigtet debat.”