Danske pensionskasser, som anvender internationale proxy advisors til at stemme for dem på generalforsamlingerne, er med til at drive mere aktivistiske dagsordener frem på de danske generalforsamlinger. Flere danske pensionskasser er mere ukritiske og vælger blot at stemme med den danske ledelse. Nye kritikpunkter fra investorerne er en skæv kønsfordeling i bestyrelsen og manglende oplysninger om selskabets politiske bidrag, viser Økonomisk Ugebrevs gennemgang af stemmeafgivningen i pensionskasserne.
Men der er også flere af de gamle travere med, som giver nej-stemmer fra de udenlandske proxy advisors som ISS og Glass-Lewis, der varetager stemmeafgivningen for stadig flere danske pensionskasser. Eksempelvis er et flertal af uafhængige bestyrelsesmedlemmer fortsat noget, der er meget fokus på. Og de udenlandske rådgivere har det med at indregne medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer som ikke-uafhængige (hvad de naturligvis heller ikke er), og så opstår der i flere selskaber problemer med at leve op til kravet om, at mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne skal være uafhængige.
Nok især derfor valgte pensionskassen PBU på Novo Nordisks generalforsamling at stemme nej til genvalg af Maj Invest-chef Jeppe Christiansen og tidligere Ørsted-chef Henrik Poulsen, der nu helliger sig en bestyrelseskarriere. I en kort begrundelse for nej-stemmerne hedder det, at i bestyrelsen skal en halvdel være uafhængige for at sikre ”appropriate balance and objectivity.”
Pensionskassen stemte også nej til to dagsordenspunkter om ledelsesaflønning: Den ene nej-stemme begrundes sådan: ”Incentive awards to executives should be clearly disclosed and include robust and stretching performance targets to reward strong performance and drive shareholder value over a sufficiently long period of time. Moreover, severance payments should not exceed two year’s pay. Larger severance packages should be subject to a separate shareholder approval.” Og “Incentive awards to executives should be clearly disclosed and include robust and stretching performance targets to reward strong performance and drive shareholder value over a sufficiently long period of time.”
Hos Rockwool stemte pensionskassen også nej til godkendelse af vederlagsrapporten med denne begrundelse: ”Incentive awards to executives should be clearly disclosed and include robust and stretching performance targets to reward strong performance and drive shareholder value over a sufficiently long period of time.”
Men opsigtsvækkende er det, at selskabet skal gøre endnu mere ud af sin klimarapportering: ”Climate change presents ongoing and serious long-term risk that can impact shareholder value. Companies should improve their public disclosure and strategy stetting in relation to climate change. We agree with the spirit of the proposal for further improvement in disclosure overall but note that the company provides comprehensive disclosure on its efforts to reduce the negative environmental impact from its manufacturing sites.”
Endelig er der tilsyneladende en bekymring over, om Rockwool anvender politiske lobbypenge til at arbejde for ”forkerte” dagsordener. I et eksternt forslag, som flere institutionelle investorer stemte ”for”, mod ledelsens anbefaling, anbefales det, at der kommer fuld åbenhed om, hvad eventuelle lobbypenge anvendes til, og hvem der får pengene. ”Modtagerens identitet samt det beløb, der er udbetalt til hver enkelt; og b. Titlen på den eller de person(er) i selskabet, som er ansvarlige for beslutningstagningen. Rapporten skal fremlægges for bestyrelsen eller det relevante bestyrelsesudvalg og offentliggøres på selskabets hjemmeside.”
Økonomisk Ugebrev har tidligere beskrevet, hvordan der i USA er vidtgående oplysningskrav om de børsnoterede selskabers political spending, hvor der herhjemme ikke er oplysningskrav, men hvor det må forventes, at de udenlandske vinde vil sætte fokus på dette, også på de danske selskabers generalforsamlinger. Forslaget fik støtte fra 2,6 mio. stemmer, svarende til 2,4 procent af aktiekapitalen.
Også pensionskassen P+ har haft i Rockwool, som også blev udsat for nej-stemmer på andre dagsordenspunkter. Som bekymringer nævnes blandt andet: ”Concerns related to Non-audit fees. Concerns related to board gender diversity. Overboarded/Too many other time commitments (og) Apparent failure to link pay & appropriate performance.” I afstemningen om vederlagsrapporten sagde 2,1 mio. stemmer nej, svarende til to procent af aktiekapitalen.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
