Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Fluoguides største aktiv FG001 er på vej mod mulig Blockbusterstatus

Frank Hørning Andersen

onsdag 23. november 2022 kl. 11:00

Fluoguide leverer gode fase 2 data på yderligere to FG001 studier

Fluoguide har målt på aktiekursen det seneste år, ligesom mange andre biotekselskaber, været under pres, og flere forsinkelser har ikke gjort det nemmere at være Fluoguide. På det seneste er der dog fremskridt i pipelinen, og flere vigtige kliniske data næste år kan få investorerne til igen at se på investeringscasen og dens potentiale, som i al overvejende grad pt. udgøres af FG001 og den mulige blockbusterstatus, der tegner sig langt ude i horisonten.

Aktiekursen steg i begyndelsen af oktober i år med raketart fra omkring kurs 36 SEK til kurs 67 SEK ovenpå nyheden om lovende fase 1/2a data på selskabets største aktiv FG001 mod glioblastom, som er en aggressiv form for hjernecancer med dårlige prognose, med en markedstørrelse på USD 300 mio.

Aktien er efterfølgende faldet noget tilbage og ligger nu omkring kurs 51 SEK. Det på trods af, Fluoguide i begyndelsen af november i år har offentliggjort positive, midlertidige resultater fra et undersøgende fase 2a studie af FG001 i Lungecancer. Vi vurderer, at FG001 har Blockbuster potentiale (et salg på mere end USD 1 mia.), såfremt det lykkes at få etableret FG001 i flere cancertyper, hvilket selskabet er godt på vej til, og som vi vurderer ikke er reflekteret i den nuværende aktiekurs. Det er naturligvis vigtigt at påpege, at vejen fra fase 1/2 og til blockbusterstatus stadig er meget lang og kostbar. Alene en drøm om blockbusterstatus med støtte fra solide kliniske data kan dog som regel være nok til at drive en solid kursstigning, selvom man i bedste fald kan være på markedet i den første cancerindikation i 2025.

Fluoguides stof gør cancerceller selvlysende
Fluoguide har udviklet et stof, der gør cancerceller selvlysende under operationer. Det skal hjælpe kirurger med at udføre mere præcise operationer, så de ikke bortopererer raske celler eller overser tumorvæv, der burde have været fjernet, under operationen.

Selskabets største aktiv hedder FG001, som ventes at kunne komme på markedet i 2025 og bliver undersøgt i fase 2b mod glioblastom, som er en aggressiv form for hjernecancer med dårlige prognose. Markedsstørrelsen anslås til 300 mio. USD. FG001 bliver ligeledes undersøgt i fase 2a mod NSCLC (Ikke småcellet lungecancer) med en markedstørrelse på ca. 700 mio. USD og mod hoved-og halscancer med en markedstørrelse på ca. 500 USD mio. Vi forventer også, at Fluoguide vil starte kliniske fase 2 studier med FG001 i brystcancer med en markedstørrelse på ca. 3 USD mia.

Selskabets næste produkt FG002, der stadig er i præklinisk udvikling mod tyktarmscancer, vurderes at passe bedre til fluorescence-guidede operationer end FG001, men knap så meget til fototermisk terapi. Fluoguide ventes at indgå partnerskabsaftaler med et eller flere større selskaber for at kommercialisere FG001 og er allerede i dialog med potentielle partnere, selvom en aftale formentlig først vil blive lavet, når FG001 er tættere på markedet.

FG001 har blokbuster-potentiale
Vi ser gode muligheder for Fluoguide for at udvide behandlingen med FG001 til også at omfatte andre cancertyper, hvilket vil øge patientpopulationen markant og give produktet blockbuster-potentiale. FG001 er et uPAR-målrettet, fluorescerende og billeddannende middel beregnet til at øge kirurgisk præcision brug i realtid for at forbedre kirurgiske resultater. Fluoguide har fornyeligt offentliggjort lovende data for FG001 i både glioblastom og lungecancer.

Således viste de offentliggjorte fase 1/2a data i glioblastom, at 100 % af de biopsier, der lyste op under operationen, indeholdt cancer. Studiet var baseret på 31 indsamlede vævsprøver under operationen fra de 8 patienter doseret med FG001 på 36 og 48 mg om aftenen. Vævsprøverne omfattede både væv, der lyste, og væv, der ikke lyste. Efter operationen vurderede to patologer prøverne uafhængigt og bestemte, om vævsprøverne indeholdt kræft eller ej. Patologerne læste prøverne ”blindt”, hvilket betyder, at de ikke vidste, hvor neurokirurgen havde taget prøverne, eller om prøverne lyste op.

De midlertidige resultater fra et undersøgende fase 2a-studie med FG001 mod NSCLC (ikke små-cellet lungecancer) viser, at Fluoguides stof fik cancervævet til at lyse op i fem ud af syv patienter i det igangværende studie. En 8. patient i forsøget, der gennemføres på Rigshospitalet, viste sig ikke at have lungecancer og blev derfor ikke talt med, selvom den også lyste op. I sidste ende forventer Fluoguide at rekruttere 24 patienter til forsøget og dermed basere de endelige data på væsentligt flere forsøgspersoner. Fluoguide er godt tilfredse med resultaterne, især også set i det lys, at hverken dosis eller udstyr er optimeret i studiet. Det kan bane vejen for, at senere kliniske data kan blive endnu bedre. Det endelige fase 2a data på lungecancer ventes i løbet af 1. halvår 2023

Lav cash-burn rate holder Fluoguide kørende til slut 2023
Fluoguide har pt. et finansielt beredskab på ca. 40 mio. DKK, hvilket vil være tilstrækkeligt til at finansiere driften til ultimo 2023. Det mest oplagte vil være, at Fluoguide på et tidspunkt i 1. halvår 2023 efter udlæsning af data fra FG001 vil rejse yderligere kapital til finansiere den fortsatte udvikling af pipelinen. Størrelsen på en emission vil afhænge af de kliniske resultater for FG001 i de forskellige indikationer og selskabets strategi. Et scenarie med gode resultater i alle indikationerne kombineret med et ønske om at fortsætte en bred klinisk udvikling vil således stille krav om en større emission, end hvis Fluoguide vælger at sigte mere fokuseret. Det er derfor for tidligt at vurdere på omfanget af en emission, hvilket kan lægge en dæmper på den forventede kursudvikling.

Vi anbefaler Køb på Fluoguide
Vi ser frem mod et tiltagende nyhedsflow i de kommende 6 måneder med toplinje resultater fra selskabets største aktiv FG001 i flere indikationer. Gode data vil efter vores vurdering have en positiv effekt på aktiekursen.

Vi har allerede som nævnt set aktien stige voldsomt i forbindelse med de lovende fase 1/2a data i på glioblastom. Vi vurderer, at markedet markant undervurderer det kommercielle potentiale for FG001 og anbefaler Køb med et kursmål på 110 SEK.

Frank Hørning Andersen

Kurs på anbefalingstidspunkt: 50 SEK

Kursmål: 110 SEK Analysedato: 15. november 2022

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser

Curasight og Fluoguide – samme stifter med forskellige selskaber. Fluoguide udvikler et middel, som selskabet selv kalder FG001, der kan få cancerceller til at lyse op, også kaldet fluorescere, under kirurgi. På den måde er det nemmere for kirurgen at operere cancertumorer ud af patienterne – og dermed undgå at operere raske celler væk. Curasight arbejder med produkter til brug for diagnostik og behandling af forskellige cancertyper og er bygget op omkring uPAR receptoren, som er en biomarkør, der udtrykkes i de fleste solide cancerformer. Curasight har udviklet en radiofarmaceutisk platform, der kan benyttes både til diagnostik og til behandling af cancer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Udløber snart
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank