Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Novo Nordisk overrasker på toplinjen og opjusterer

Frank Hørning Andersen

mandag 07. november 2022 kl. 11:00

Novo Nordisk

Novo Nordisk har netop offentliggjort et regnskab for 3. kvartal 2022, hvor selskabet overraskede med et stærkere salg end ventet, opjusterede sine forventninger til 2022 og kom med positive meldinger om produktionsudfordringerne.

Omsætningen blev 46,6 mia. DKK i forhold konsensus estimatet på 44,4 mia. DKK. Overraskelsen i omsætningen er primært drevet af et stærkt salg af GLP-1 diabetesmidlet Ozempic, GLP-1 diabetes-tabletbehandlingen Rybelsus og 1. generations-fedmemidlet Saxenda, som overgik analytikernes estimater. Det nyeste håb i fedmemidlet Wegovy skuffer, men her er der dog lys forude, idet leveranceudfordringerne ser ud til at være ved at være løst. Salget af blødermedicinen Novoseven overraskede positivt i tredje kvartal.

Novo Nordisk forventer nu for 2022 en omsætningsvækst i lokal valuta på 14-17% (tidligere 12-16%) og en vækst i EBIT i lokal valuta på 13-16% (tidligere 11-15%). Regnskabet understøtter således vores positive syn på aktien, og vi fastholder vort positive syn.

Fuld fart på GLP-1 vækstmotoren
Novo Nordisk leverede et overraskende stærkt salg af både Ozempic og Rybelsus, og det på trods af de forsyningsproblemer der har plaget Ozempic. Problemerne er opstået som følge af høj efterspørgsel i flere lande afledt af off-label brug til fedme-behandling, som Ozempic ikke er godkendt til.

Det har bl.a. betydet problemer med at leve op til efterspørgslen efter Ozempic på det amerikanske, britiske og australske marked. Novo indikerer dog i regnskabet, at de nu kan møde efterspørgslen, hvis den nuværende vækstudvikling fortsætter. Novo Nordisk formåede i 3. kvartal 2022 at levere en Ozempic omsætning på 16,4 mia. DKK mod markedsestimat på 16,0 mia. DKK, hvilket indikerer en vækst på 63% sammenlignet med samme periode sidste år. På sigt er ligger der en udfordring i hvor meget af Ozempic off-label-salget (til fedme) der forsvinder, når Wegovy er lanceret fuldt ud.

Vi forventer en fortsat solid vækst fra GLP-1 forretningen og forventer også, at Wegovy vil bidrage signifikant til væksten i forbindelse med relanceringen næste år. Tabletudgaven Rybelsus omsatte i 3. kvartal 2022 for 3,0 mia. DKK mod et markedsestimat på 2,6 mia. DKK, hvilket indikerer en vækst på 101% sammenlignet med samme periode sidste år.

Novo Nordisk 01

Novo Nordisk 01

Novo Nordisk 03

Saxenda overrasker positivt, Wegovy skuffer pt.
Novo Nordisk overraskede positivt med salget af det ældre fedmemiddel Saxenda, som i 3. kvartal omsatte for 3,1 mia. DKK mod markedsestimat på 2,6 mia. DKK. Derimod skuffede Wegovy omsætningen, som lød på 1,16 mia. DKK i kvartalet mod en markedsforventning på 1,24 mia. DKK.

Forventningerne til omsætningen af Wegovy har også været plaget af usikkerheder relateret til produktionsudfordringer hos Novo Nordisks underleverandør Catalent, der igen har modtaget en advarsel fra de amerikanske sundhedsmyndigheder efter en inspektion i august. Udfordringen har for Novo været, at selskabet ikke havde opbygget et tilstrækkelig stort lager, der kunne afbøde problemerne i produktionen, som samtidig vanskeliggjordes af en stærk lancering med stor efterspørgsel. Problemerne betød som bekendt, at lanceringen blev sat i bero og opstart af nye patienter blev stoppet.

Novo oplyser i forbindelse med regnskabet, at 1,7 mg og 2,4 mg-doserne af Wegovy lige nu er tilgængelige på markedet, og Novo Nordisk forventer fortsat at kunne møde efterspørgslen efter alle doser af Wegovy fra omkring årsskiftet. Samlet set overgår salget af de to fedmemidler i året første 9 måneder hele sidste års salg.

Med de nye oplysninger om Wegovy forventer vi, at lanceringen bliver genoptaget med fuldt tryk, og at de store forventninger til Novos fedmeforretning kan blive indfriet. I forbindelse med kapitalmarkedsdagen i marts 2022 blev de finansielle ambitioner for omsætningen i fedmeforretningen opjusteret til ca. 25 mia. DKK i 2025, mens konsensus allerede ligger over 30 mia. DKK (inkl. Saxenda). Vi ser derfor også gode muligheder for yderligere opjusteringer af forventningerne til fedmesalget.

Fokus på Eli Lillys Mounjaro i fedme næste år
Vi forventer et stærkt fokus på fedmemarkedet fra næste år, hvor Eli Lilly ventes at udfordre Novo med sit produkt Mounjaro (tirzepatide) som har vist lovende vægttab, der overgår de resultater, som er opnået med Wegovy i kliniske forsøg. Vi ser det som positivt, at der er flere aktører til at

opdyrke og udbygge det eksisterende marked for fedmebehandlinger, da det vil kunne gøre markedet markant større. Eli Lilly har fået en god start på markedslanceringen af Mounjaro mod type 2 diabetes.

Køb på Novo Nordisk
Vi anbefaler køb på Novo Nordisk med et kursmål på DKK 1.000 i forventning om en fortsat stærk udvikling i både GLP-1 og fedmeforretningen, som vi også var vidne til i 3. kvartalsregnskabet. Salget af Ozempic bulder derudaf og slog markedsforventninger, men salget kunne have været endnu højere hvis produktionen kunne have fulgt med. Derfor venter vi, at de igangsatte produktionsudvidelser vil accelerere væksten yderligere.

Vi ser især frem mod relanceringen af Wegovy i slutningen af året. En succesfuld relancering vil efter vores vurdering kunne løfte både Novos egne forventninger om et salg på 25 mia. DKK og konsensusestimatet på >30 mia. DKK. Som investor bør man derfor holde øje med performance i disse nøgleprodukter, da det efter vores vurdering er de væsentligste drivere for markedsværdien af Novo Nordisk.

Frank Hørning Andersen

Kurs på anbefalingstidspunkt: 845 DKK

Kursmål (12 mdr.): 1.000 DKK

Analysedato: 2. november 2022

Frank Hørning Andersen og/eller dennes nærtstående ejer aktier i Novo Nordisk.

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Udløber snart
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank