Med 9 point ud af 12 mulige vinder høreapparatvirksomheden WS Audiology Økonomisk Ugebrevs Tax Governance Rating for danske life science selskaber 2026. Coloplast og Lundbeck indtager 2.pladsen, mens prominente selskaber som Genmab, LEO Pharma og Novo Nordisk er langt nede på listen. Generelt er danske life science selskaber mindre åbne omkring deres skattebetalinger end det øvrige danske erhvervsliv, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i dette overblik over 20 danske life science selskabers skattetransparens, som er en del af Økonomisk Ugebrevs Tax Governance Rating 2026.
WSA topper listen i årets udgave af Økonomisk Ugebrevs Tax Governance Rating for danske life science selskaber. Den unoterede høreapparatsproducent slår altså store prominente C25-selskaber som Demant, Coloplast og Novo Nordisk på skattetransparens.
WSA udmærker sig blandt andet ved at udgive en komplet land-for-land oversigt over selskabsskattebetalinger for samtlige af de 43 lande, som selskabet opererer i. WSA oplyser også om alle de skatteincitamenter, som selskabet anvender, herunder i Singapore:
“WSA has been granted a Development and Expansion Incentive in Singapore, which reduces the effective tax rate. The Development and Expansion Incentive is applicable to certain qualifying activities.”
WSA er også årets højdespringer, efter at selskabet sidste år endte i midten af feltet, med 5 point ud af 15 mulige. Ifølge Signe Primdal Alexandersen, Head of Group Tax i WSA, har selskabet de seneste år haft et særligt fokus på at styrke åbenheden omkring skat.
”Det har derfor været et naturligt skridt at øge vores transparens for at være på forkant med udviklingen inden for ansvarlig skatteadfærd blandt større, internationalt orienterede virksomheder med en moden governance-struktur,” siger Signe Primdal Alexandersen.
ØU: Hvorfor har I valgt at udgive en komplet landfor-land oversigt?
”I takt med at flere lande indfører krav om offentlig land-for-land rapportering, ønsker vi at sikre et klart og sammenhængende overblik over WSA’s globale selskabsskattebidrag – herunder hvor vi opererer, og hvordan vores skattebetalinger fordeler sig på tværs af lande,” siger Signe Primdal Alexandersen.
Coloplast og Lundbeck indtager andenpladsen, begge med 7 point. De to selskaber leverer ligesom WSA fuld land-for-land rapportering og Coloplast udmærker sig desuden ved, som eneste life science selskab, at have udgivet en dedikeret skatterapport.
Life science halter efter det øvrige erhvervsliv
Danske life science selskaber halter generelt efter det øvrige danske erhvervsliv på skattetransparens, viser Økonomisk Ugebrevs Tax Governance Rating 2026*. (Se hele Tax Governance artikelserien her) Blot 2 ud af de 20 life science selskaber – Gubra og Novonesis – oplyser om deres samlede skattebidrag, fordelt på afholdte skatter som selskabsskat og opkrævede skatter som medarbejderskat. For de 96 selskaber fra andre sektorer, der indgår i årets rating, oplyser 20 herom – altså 10 % af life science selskaberne mod 21 % af de øvrige selskaber.
På land-for-land rapportering oplyser 40 % af life science selskaberne om deres skattebetalinger på lande og regionsniveau. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor andelen var 30 %. Sektoren halter stadig efter det øvrige erhvervsliv, hvor andelen af selskaber med land-for-land rapportering i år er 51 %.
Når det kommer til fuld land-for-land rapportering – der oplyser om skattebetalinger for samtlige lande, selskaberne opererer i – er life science sektoren også bagud. 20 % af life science selskaberne offentliggør fuld land-for-land rapportering, for det øvrige erhvervsliv er det 29 %.
Fire life science selskaber – Ascendis Pharma, FUJIFILM Diosynth Biotechnologies, Orifarm og Pharmacosmos – kommer slet ikke på tavlen og opnår nul point ud af 12 mulige. Den manglende pointhøst skyldes ikke, at selskaberne slet ikke arbejder med ansvarlig skat, men at de ikke oplyser tilstrækkeligt herom til at opnå point i vores rating.
Eksempelvis indeholder Orifarms seneste ESG-rapport et kort afsnit om skattetransparens, hvori selskabet oplyser, at det tager afstand fra brug af skattely og skatteunddragelse. Formuleringen giver dog ikke point i vores rating – se mere om målepunkter nederst i denne artikel.
Prominente selskaber som Genmab, LEO Pharma og Novo Nordisk scorer overraskende få point i forhold til deres elite-status i offentligheden. LEO Pharma med 2 point scorer det samme som sidste år, hvor selskabet også befandt sig i bunden af tabellen. Genmab og Novo Nordisk er derimod gået pointmæssigt tilbage – sidste år opnåede de to selskaber henholdsvis 3 og 5 point, mod 1 og 2 point i år.
De to selskabers faldende pointhøst skyldes ikke et lavere niveau af skattetransparens men derimod, at vi i år har nedjusteret antallet af mulige point fra 15 til 12 samt at vi har strammet kravene til at opnå point i visse målepunkter.
Det ændrer dog ikke ved, at de to C25-selskaber ender i den kedelige ende af dette års rangliste. Genmab kommer kun på tavlen, fordi selskabet har udgivet en officiel skattepolitik, som er godkendt af bestyrelsen. I de resterende seks målepunkter scorer Genmab nul point ud af 10 mulige.
Økonomisk Ugebrev har rakt ud til Genmab og LEO Pharma for en kommentar til den ringe pointhøst samt for at høre, om selskaberne har planer om at øge deres skattetransparens.
Svaret fra LEO Pharmas presseafdeling indikerer, at der kan være forbedringer på vej: ”Vi støtter transparens indenfor skatteområdet, så investorer, myndigheder, offentligheden m.fl. har god, nem og relevant indsigt i virksomheders skattepraksis, herunder hvor de har deres indtjening, og hvor de betaler skat, det ser vi som en vigtig del af at styrke tillid og ansvarlighed. Vi vurderer derfor løbende, hvordan vi kan udvikle vores rapportering.”
Genmab har ikke ønsket at besvare vores spørgsmål.
Læs mere om Novo Nordisks nedtur i ØU skatte-rating her
Claus Strue Frederiksen
