Ugens grafik: Evaluering af 10 større single-asset M&A-deals 2016-19

I ugens grafik skal vi igen besøge M&A-området, som jo er så vigtigt for investorerne og for værdiskabelsen indenfor Life Science. Det er ingen hemmelighed, at mange investorer håber på, at lige netop deres selskab bliver opkøbt af en stor virksomhed med en ofte høj 2-cifret kurspræmie til følge. Og nogle gange også 3-cifret kurspræmie.

Et opkøb vil typisk give en investor en god upfront-betaling mod at afgive potentialet i det mulige lægemiddel på sigt. Betalingen her og nu kan man så sætte på spil i andre, nye investeringscases i håb om endnu en succes fremfor at skulle vente x antal år på, at den første investering når i mål.

Såfremt et lægemiddel går hele vejen og bliver godkendt, er det dog derudover slet ingen garanti for kursmæssig succes for investorerne. Hvis lægemidlet bliver en salgsmæssig succes, er sandsynligheden for en kursmæssig succes naturligvis noget højere, men i sidste ende bliver det mest afgørende, hvordan selskabet har finansieret sig undervejs, og ofte også hvornår investorerne er kommet med.

Da danske Veloxis f.eks. blev solgt for et par år siden til kurs 6 DKK, var det givetvis en god handel for de investorer, der deltog i den sidste emission i 2012 til en kurs på 0,35 DKK. De oprindelige investorer, som var med ved børsnoteringen til kurs 44 DKK i 2007, ville næppe kunne sige det samme. Det er blot et eksempel på, hvor afgørende timing også kan være indenfor Life Science investeringer.

Får køberne nok ud af det?

I en mere bred forstand viser talrige undersøgelser, at det i de fleste tilfælde er ”sælgerne” af en virksomhed, der får mest ud af det ved et opkøb eller en fusion. Det er sjældent, at køberne gør en rigtig god handel. Ingen regel uden undtagelser, og det er de gode opkøb, som alle jagter, og som kan gøre selskabsledelser med store drømme for optimistiske, når de kigger på en opkøbsmulighed og værdien af denne.

Ugens grafik handler netop om dette, og den er et forsøg på efterfølgende at vurdere, hvordan det gik med 10 store opkøb (over 1 mia. USD hver) fra perioden 2016-2019. De udvalgte opkøb udmærker sig ved i overvejende grad at være det, man kan betegne som single-asset, dvs. de opkøbte selskaber har haft ét lægemiddelprojekt/stof/molekyle, der har været baggrunden for købet og derfor også udgjort langt størstedelen af værdien.

Når det er et single asset (eller selskab), er det nemmere efterfølgende at vurdere, hvordan det gik ift. de opstillede forventninger. Det har kommentator og tidligere investment banker Andrew Pannu forsøgt at gøre i tabellen, og det korte, enkle slutresultat findes i spalten helt til højre i form af en karakter efter den amerikanske A til F skala. Der er kun 2 A’er ud af 10 opkøb.

Rationalet for hvert opkøb er oplistet i en kolonne (”deal rationale”), og ved siden af er den aktuelle status/udfald oplistet. Det er selvfølgelig ikke en endegyldig sandhed, der her fremføres i tabellen, men man behøver heller ikke at kigge længe på kolonnerne med forventede peak sales og de aktuelle salgstal for at se, at det langt fra er alle opkøb, der er gået godt eller blot som forventet.

Der er flere forklaringer eller læringer at drage fra oversigten. Først og fremmest er opkøb (og andre partnerskaber) indenfor biotech svært, fordi man både skal have hånd om den kliniske og regulatoriske udviklingsrisiko og derudover have meget godt styr på konkurrerende projekter under udvikling. Projekter, der f.eks. kan vise sig at komme først på markedet, kan være mere effektive eller opnå en bedre tilskudsdækning.

Dernæst kommer hele den kommercielle udrulning, hvor de store pharmaselskaber principielt bør have en stor fordel og mange ekstra kræfter ift. mindre selskaber. Ifølge Andrew Pannu er det også værd at notere sig, hvor vigtig lanceringen er, for det er ret sjældent, at man ser et ”floundering asset” (skuffende/skrumpende aktiv) få en revival. Her er en årsag, at førstehåndsindtrykket er afgørende for læger, KOLs, m.v. og meget svært at ændre på efterfølgende.

Vil man se tabellen i en større udgave kan gå direkte til kilden her.

Kilde: https://twitter.com/andrewpannu/status/1836397919542640719 og meget mere kan findes direkte på https://andrewpannu.com/

Steen Albrechtsen