Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

Ændring af rentekurven i Japan kan påvirke herhjemme, skriver Sydbank

MarketWire

tirsdag 17. januar 2023 kl. 10:24

Den japanske centralbank, Bank of Japan, afslutter natten til onsdag sit første rentemøde i 2023. Det kan udmønte sig i en justering eller en decideret skrotning af centralbankens rentekurvekontrol, og det kan få betydning for danske boligejere.

– Vi skal lede længe tilbage i historiebøgerne for at finde et japansk rentemøde, der er ventet med så stor spænding på de finansielle markeder, skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank, i et notat.

Bank of Japan rettede ved sit seneste rentemøde netop på rentekurvekontrollen, således at spændet for renten på den toneangivende tiårige japanske statsobligation maksimalt måtte være 0,5 pct. over eller under nul.

Siden er renten på statspapirerne kravlet over 0,5 pct., pointerer seniorøkonomen.

– Op til rentemødet natten til i morgen er der i den grad blevet bygget en stemning op blandt investorerne om, at Bank of Japan justerer rentekurvekontrollen igen.

– Ud fra såkaldte swaprenter, der ikke er påvirket af Bank of Japans rentekurvekontrol, kan man udlede, at investorerne forventer, at Bank of Japan løfter rentekurvekontrollen med 0,35-0,4 pct.point., påpeger Mathias Dollerup Sproegel.

Den japanske centralbank har modsat centralbankerne i Vesten fortsat i et lempeligt pengepolitisk spor, da inflationen ikke på samme måde har påvirket økonomien i Japan.

Nu er inflationen imidlertid nået dertil, hvor den senest blev opgjort til omkring 4 pct., skriver Sydbanks seniorøkonom. Selv om Bank of Japan ikke ventes at ændre på den negative rente på 0,1 pct., understøtter det behovet for at justere rentekurven.

Højere renter på de japanske statsobligationer er alt andet lige positivt for landets valuta. Den japanske yen er da også styrket, efter at rygter om en revision af rentekurvekontrollen har ramt markederne.

Tirsdag formiddag går der 128,47 yen på en dollar. I første uge af januar – før markedet fik nys om centralbankens overvejelser – gik der til sammenligning 133,41 yen på samme.

Højere japanske renter kan også have indflydelse for de danske boligejere.

– For danske boligejere kan udsigten til højere japanske renter betyde, at de japanske pensionskasser, der siden 2015 har kastet deres kærlighed over danske realkreditobligationer, finder det mere attraktivt af trække pengene hjem til Japan, skriver Mathias Dollerup Sproegel.

Allerede over det seneste år har de japanske pensionskasser tømt ud i beholdningen af danske realkreditobligationer. Det kan dog forværres, hvis Bank of Japan udvider sit spænd for rentekurven.

.\\˙ MarketWire

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Konsulent til Økonomi og Styring
Region Sjælland
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland
Vil du have økonomisk overblik, ansvar og samfundsmæssig impact uden at arbejde fuld tid?
Region Sjælland
Cheføkonom med flair for samfundsanalyser til fagforeningen DM
Region Hovedstanden
Udløber snart
Økonom eller generalist med talforståelse og skarp pen til Person- og Ejendomsbeskatning i Skatteministeriet
Region Hovedstaden
Underdirektør til Formue og Investeringer i Skattestyrelsen
Region Sjælland

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank