Året har budt på høj bølgegang på finansmarkederne og kun få steder at søge ly for investorerne. Det kan meget vel fortsætte i 2023, hvor der også er udsigt til en recession.
Det vurderer Pernille Bomholdt Hennebjerg, der er cheføkonom hos Velliv.
– Jeg forventer, at 2023 kommer til at byde på en recession med vedvarende høj inflation. Det kommer til at give fortsat finansiel turbulens, og jeg tror, der går længere tid, før det vil være muligt at søge ly i den sædvanlige negative sammenhæng mellem aktier og obligationer, skriver hun i en analyse.
Pernille Bomholdt Hennebjerg skønner, at aktiemarkedet i det kommende år kommer til at falde 10 til 15 pct. – om end hun pointerer, at der er tale om et “særdeles usikkert bud” på nuværende tidspunkt.
RECESSION LURER
Ifølge Vellivs cheføkonom er der ikke meget tvivl om, hvorvidt der kommer en recession i den nærmeste fremtid. Spørgsmålet er blot, hvor slemt det bliver.
– Europa er højst sandsynligt allerede i recession som følge af krigen i Ukraine og energiprischokket i forlængelse heraf. Store finanspolitiske hjælpepakker har ikke afværget krisen, men modvinden er derimod øget på grund af de massive pengepolitiske stramninger. Jeg tror derfor, der er risiko for en lang recession i Europa med faldende aktiekurser og generel finansiel usikkerhed, skriver Pernille Bomholdt Hennebjerg.
På den anden side af Atlanten er der mere tvivl om, hvor hårdt recessionen vil ramme. Her er arbejdsmarkedet fortsat stærkt, men renteforhøjelserne fra den amerikanske centralbank koblet med “finanspolitisk dødvande” ventes at slå den amerikanske økonomi tilbage, vurderer hun.
FORTSAT FOR HØJ INFLATION
Centralbankerne i Europa og USA rettede i 2022 sigtekornet mod den tårnhøje inflation, hvilket har affødt en stribe markante renteløft.
Mens det ser ud til, at forbrugerprisstigningerne er aftagende, vurderer Pernille Bomholdt Hennebjerg ikke, at inflationen i USA og Europa kommer ned på centralbankernes målsætning om 2 pct. allerede i 2023.
– Det vil være en skuffelse for de finansielle markeder med risiko for at sætte sig negativt i værdiansættelsen af aktier.
Hun regner derfor ikke med, at centralbankerne bliver lige så bløde, som markederne håber på.
– En faldende inflation vil godt nok åbne for, at centralbankerne ser på hele økonomien og ikke kun på inflationen, men hvis ikke inflationen falder til tæt på målet på 2 pct., bliver det vanskeligere for centralbankerne at lempe renterne. Derfor tror jeg, centralbankerne venter med at sætte renterne ned til en gang efter 2023, skriver hun.
.\\˙ MarketWire







