ALK-Abelló får skåret både anbefaling og kursmål af norske DNB.
Anbefalingen sænkes til “hold” fra “køb”, og kursmålet skæres ned med 30 kr. til 110 kr. fra 140 kr.
Det fremgår af data fra Bloomberg News.
ALK kom mandag aften med foreløbige tal for sit første kvartal af 2023, der vidner om fremgang sammenlignet med sidste år.
Væksten på toplinjen og fremgangen målt på driftsresultatet, EBIT, var drevet af et bedre end ventet salg af SCIT/SLIT-dråber. Omvendt skuffer tabletsalget som følge af en midlertidig effekt af smitte med luftvejsinfektioner, der har bremset behandlingsopstart hos nye patienter i Europa.
En aktie i ALK steg 1,2 pct. til 111,30 kr. mandag.
.\\˙ MarketWire