Det påbegyndte boligbyggeri i USA bremsede ikke helt så hårdt op som ventet i december. Til gengæld faldt antallet af byggetilladelser mere end forudset af økonomerne.
Det påbegyndte boligbyggeri faldt til 1.382.000 enheder fra 1.401.000 i måneden før. Her var der ventet 1.358.000 enheder af økonomerne ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg.
Antallet af byggetilladelser faldt til 1.330.000 enheder fra 1.351.000 i november. Her var konsensus blandt analytikerne ifølge Bloomberg 1.365.000 tilladelser.
Begge nøgletal er sæsonjusterede og opgjort på helårsniveau.
.\\˙ MarketWire







