Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

Amerikanske regionale banker på bumpet vej – aktieudsving er for store

MarketWire

onsdag 10. maj 2023 kl. 7:13

Det er en ujævn køretur, flere af de regionale amerikanske banker er på. Kurserne kender for det meste kun en vej – og det er ned. Men der er dog også lyspunkter.

Tirsdag formåede den pressede bank Pacwest i løbet af handelsdagen at vende rundt fra solide fald til et pænt plus. Pacwest Bancorp lukkede med en stigning på 2,3 pct. I eftermarkedet faldt aktien så igen – med 1,2 pct.

I starten af marts kostede en aktie i Pacwest i niveauet 29 dollar – tirsdag kunne den købes for 6,11 dollar.

Western Alliance, der på mange måder er i samme båd som Pacwest , formåede dog ikke at holde fast i fremgangen og gik fra plus til et minus på 1,4 pct. I eftermarkedet steg bankaktien 0,2 pct.

I løbet af tirsdag gik Pacwest fra at være den værst præsterende bank i KBW Regional Banking Index til at ende med at være den bedste. Og det er da også tredje handelsdag i træk, at regionalbanken kan notere sig fremgang.

De regionale banker har stort set over en kam været under stort pres efter kollapset af Silicon Valley Bank og Signature Bank. Investorerne har været nervøse over de penge, der er blevet taget ud af de mindre banker af kunderne, og det har føjet til bekymringer over generel ustabilitet i sektoren, skriver Bloomberg News.

Bekymringer om et længerevarende pres i form af stigende finansieringsomkostninger og potentielle regulatoriske stramninger har også tynget banksektoren.

– Vi tror, at de seneste udsving i aktiekurserne er for overdrevne, da der ikke er noget egentligt bevis på, at pengene strømmer ud af bankerne, skriver Manan Gosalia, analytiker hos Morgan Stanley, i et notet.

Jon Arfstrom, der er analytiker i RCB Capital anerkender udfordringerne i sektoren:

– Men vi tror også, at de kan håndtere disse modvinde ret godt. Vi ser værdiansættelserne som attraktive, når man ser på de seneste ugers store kursfald, siger han ifølge Bloomberg News.

Fire amerikanske regionalbanker er kollapset siden uroen startede i begyndelsen af marts, hvilket vendte investorernes opmærksomhed mod urealiserede tab på obligationsinvesteringer og indlånsniveauer.

I marts måtte Silvergate Bank, Silicon Valley bank og Signature Bank alle opgive at fortsætte deres bankvirksomhed. Silvergate Banks afvikling blev besluttet af ejerne selv, mens Silicon Valley bank og Signature Bank begge blev overtaget af de amerikanske bankmyndigheder.

I sidste uge blev First Republic Bank desuden købt af JPMorgan Chase, efter at banken i weekenden inden var blevet overtaget af de amerikanske bankmyndigheder.

.\\˙ MarketWire

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank