De amerikanske forbrugerpriser steg med 5,0 pct. i marts i forhold til samme måned året før. Økonomerne havde ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News ventet en stigning på 5,1 pct.
Dermed aftager inflationen, da niveauet måneden før var på 6,0 pct.
Set i forhold til måneden før steg forbrugerpriserne med 0,1 pct. – mens økonomernes forventning var en stigning på 0,2 pct.
Kigger man på kerneforbrugerpriserne, der fraregner udviklingen i fødevare- og energipriser, steg de med 5,6 pct. i marts sammenlignet med samme måned et år forinden. På månedsbasis steg kerneforbrugerpriserne med 0,4 pct. Begge dele præcist som ventet af økonomerne.
Måneden før var der stigningerne på henholdsvis 5,5 pct. og 0,5 pct.
.\\˙ MarketWire