Den australske centralbank, Reserve Bank of Australia, har uventet hævet renten med 25 basispoint til 3,85 pct.
Her ventede størstedelen af 30 adspurgte økonomer ifølge Bloomberg News en fastholdelse på 3,60 pct., mens 9 havde ventet en forhøjelse til 3,85 pct.
Den Sydney-baserede centralbank pointerer, at den primære prioritet er at få inflationen tilbage til målet, samt at renteforhøjelsen er foretaget for at hjælpe med at forankre inflationsforventningerne.
Det pointeres også, at der kan være behov for yderligere stramninger af pengepolitikken.
Forhøjelsen styrker australske dollar til 0,6685 amerikanske dollar fra 0,6630 amerikanske dollar.
.\\˙ MarketWire