Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

Bavarian-storaktionær ser opkøb som skridt i den rigtige retning

MarketWire

fredag 24. februar 2023 kl. 8:27

Købet af flere rejsevacciner til porteføljen er et skridt i den rigtige retning for Bavarian Nordic, der er i gang med at omdanne sig fra et biotekselskab til et vaccineselskab.

Derfor møder det opbakning fra storaktionæren ATP, der ser det som en naturlig del af den strategi, selskabet har lagt for år tilbage.

Det fortæller Claus Berner Møller, underdirektør for danske aktier hos pensionsselskabet ATP, der forvalter en stor andel af danskernes pensionsmidler, hvoraf en bid er sendt efter vaccineproducenten.

– Vi har en stor tiltro til, at det vil lykkes Bavarian Nordic at blive et egentligt velindtjenende vaccineselskab inden for en overskuelig tid. Og med den her transaktion kommer de tættere på, siger Claus Berner Møller til MarketWire.

ATP ejede ved udgangen af året aktier i selskabet for lige omkring 1,5 mia. kr., hvilket gør investeringen til en af pensionskassens største i en dansk enkeltaktie. Det er samtidig nok til at udgøre en samlet ejerandel på lige over 10 pct. i Bavarian Nordic.

– Vi har været stor investor i det her selskab gennem mange år, og så har man tit også en holdning til den retning, selskabet skal udvikle sig. Vi har gennem mange år været supporterende over for, at de skulle opbygge en portefølje inden for rejsevacciner, siger Claus Berner Møller.

– De har rejsevacciner i forvejen, og at man får yderligere to gør bare investeringscasen bedre. Populært sagt kan man sige, at sælgerne kan have fire produkter med i kufferten frem for to, lyder det videre.

SÆLGER NYE AKTIER FOR AT FINANSIERE

Bavarian Nordic betaler op til 380 mio. dollar, svarende til omkring 2,6 mia. kr. for vaccineporteføljen og de medfølgende faciliteter. Heraf skal 270 mio. dollar betales ved overtagelsen, og det er mere, end selskabet har på kistebunden.

Derfor har Bavarian Nordic valgt at udstede nye aktier for at rejse penge, hvilket i praksis vil udvande de eksisterende aktionærer, medmindre de deltager i aktieemissionen og sender nye penge ind i selskabet for at holde fast i deres ejerandel.

– Man håber selvfølgelig altid, at et selskab har en stærk nok balance til at finansiere det selv, men det kan vi godt se, at de ikke har, siger Claus Berner Møller.

Ifølge ham er det vigtigste dog, at Bavarian Nordic med aftalen følger sin strategi, og han hæfter sig samtidig ved den pris, Bavarian har givet for opkøbet.

– Det virker som om, de har fået det til en favorabel pris, konstaterer han.

De nye aktier kan handles på børsen fra på fredag, og ATP ønsker ikke at oplyse, om pensionskassen har taget del i emissionen. Claus Berner Møller afviser dog, at størrelsen på pensionskassens investering i aktien skulle stå i vejen.

Fredag kan markedet dog alligevel blive klogere, når de nye aktier kommer i salg. Hvis ejerandelen skrumper til under 10 pct. fredag, er ATP forpligtet til at oplyse det til markedet. Det vil derfor blive tilfældet, hvis ikke ATP har købt flere aktier for at opretholde sin ejerandel – medmindre selskabet i perioden efter nytår allerede har købt op og hævet ejerandelen tilstrækkeligt over de 10 pct.

Emissionen faldt på plads mandag, hvor Bavarian Nordic solgte lige over 7 mio. nye aktier til en samlet pris på 1642 mio. kr. Hver aktie blev solgt til 233 kr., hvilket afspejlede en rabat på 4,9 pct. i emissionen, der var overtegnet.

Med i købet af vaccineporteføljen fra Emergent Biosolutions følger to omsætningsgenererende vacciner mod kolera og tyfus, som ifølge selskabet gør det til en ledende global aktør inden for rejsevacciner. Købet omfatter også en senfase-vaccinekandidat mod Chikungunya med forventede fase 3-data i andet halvår 2023 og lancering i 2025. Hertil en fabrik i Schweiz og en forskningsenhed i USA.

.\\˙ MarketWire

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Konsulent til Økonomi og Styring
Region Sjælland
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland
Vil du have økonomisk overblik, ansvar og samfundsmæssig impact uden at arbejde fuld tid?
Region Sjælland
Cheføkonom med flair for samfundsanalyser til fagforeningen DM
Region Hovedstanden
Udløber snart
Økonom eller generalist med talforståelse og skarp pen til Person- og Ejendomsbeskatning i Skatteministeriet
Region Hovedstaden
Udløber snart
Underdirektør til Formue og Investeringer i Skattestyrelsen
Region Sjælland

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank