Chr. Hansen er kommet i kridthuset hos finanshuset Carnegie, der hæver sin anbefaling for ingrediensaktien til “køb” fra “hold”.
Det fremgår af data fra Bloomberg News.
Finanshuset hæver i samme ombæring kursmålet med 42,2 pct. til 640 kr. fra 450 kr.
Det giver et kurspotentiale på 27 pct. i forhold til mandagens lukkekurs i 504 kr., der kom efter en stigning på 1,4 pct.
Chr. Hansen leverede regnskab for sit forskudte første kvartal, og Novozymes, som ingredienskoncernen er i gang med at fusionere med, leverede sit årsregnskab torsdag i sidste uge.
.\\˙ MarketWire







