Coloplast får hævet sit kursmål af Jefferies til 930 kr. fra 880 kr.
Samtidig gentager Jefferies dog anbefalingen “hold”, da det amerikanske børshus finder det fornuftigt at se tiden lidt an med flere usikkerheder forude.
– Selv om vi tror på, at 2022/23-forventningerne til EBIT-marginen kan blive løftet, hvis situationen i Kina og inflationspresset forbedres, vurderer vi med den nuværende sigtbarhed, at det er fornuftigt at forblive konservativ og ligger på midtpunktet af forventningerne, skriver Jefferies i et analysenotat.
Coloplast spillede i sidste uges årsregnskab for 2021/22 ud med en prognose om en overskudsgrad (EBIT-margin) før særlige poster på 28-30 pct.
Det var skuffende for analytikerne, da konsensus på forhånd var 30 pct.
Coloplasts aktie faldt 0,5 pct. til 895 kr. fredag.
.\\˙ MarketWire







