Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

Columbus-topchef efter opkøb: Ser store synergier på kundesiden

MarketWire

tirsdag 11. april 2023 kl. 15:25

It-konsulentfirmaet Columbus har med opkøbet af danske ICY Security taget et vigtigt skridt ind på markedet for cybersikkerhed. Kompetencerne har været efterspurgt hos kunderne hos Columbus, som ser store synergier i at brede dem ud på tværs af kundeporteføljen.

Det siger Columbus administrerende direktør, Søren Krogh Knudsen, i et interview med MarketWire.

– Vi har kigget efter dem i et godt stykke tid, og jeg har personligt også kendt til deres eksistens i ret lang tid, og så har der været en intens og struktureret proces her igennem de sidste måneder, siger han om forløbet.

ICY Security er blandt de største konsulentvirksomheder i Norden inden for “Identity & Access Management” og har mere end 50 medarbejdere i Ballerup, Aarhus og Aalborg.

BETROET PARTNER PÅ ANDRE OMRÅDER

Med købet overtager Columbus en kundebase på mere end 70 mellemstore og store virksomheder.

– Det er en mulighed for os med et slag at komme ind på et område, hvor vi ikke rigtigt har fyldt noget før. Vi er i forvejen en betroet partner hos kunderne for andre platforme, og flere kunder har efterspurgt, at vi også skal kunne det her, siger Søren Krogh Knudsen.

Cybersikkerhed kan opdeles i mange delkomponenter, men for Columbus var det ifølge den administrerende direktør mest naturligt at gå ind i “Identity & Access Management” som det første.

– Vi synes, at vi havde for spinkle kompetencer til bare at kunne bygge det op selv. Det ville have været for svært for os, og derfor ville vi gerne starte med et opkøb.

– Og med vores størrelse er det naturligt, at vi også prøver at lede efter noget, som har en vis størrelse fra starten af, så vi ligesom kommer fra land, siger Søren Krogh Knudsen.

NATURLIGT PÅ BANEN MED NYE KOMPETENCER

I forhold til synergimuligheder peger han på tre hovedgrupperinger, men hovedsynergien består i, at kompetencerne hos ICY kan rulles ud på den langt større kundebase hos Columbus.

– Der er en masse synergier i forhold til vores kundeportefølje, hvor vi allerede har gennemgået en udvælgelsesproces og er blevet valgt som strategisk teknologileverandør.

Når vi ligesom er igennem det, er det naturligt, at vi også kommer på banen med den her nye kompetence, siger Søren Krog Knudsen.

Som en anden synergi peger han desuden på, at ICY har følt sig begrænset ved, at det ikke har kunnet tilbyde et fuldt driftsset-up.

– Det er sådan noget med at kunne 24/7 og andre ting, som vi har i forvejen, så det giver nogle muligheder for at udvide de services, som ICY har, til noget mere.

– Samtidig vil der også være nogle operationelle synergier, som der vil være forbundet med, at et mindre firma kommer over på nogle lidt mere gennemtestede processer og platforme, som vi allerede har i Columbus, fremhæver Søren Krog Knudsen.

RESTBETALING KNYTTET TIL MÅLOPFYLDELSE

Den samlede købesum for ICY Security er aftalt til 125 mio. kr. Det er fordelt med en betaling på 40 mio. kr. i forbindelse med transaktionens indgåelse, mens det resterende beløb på 85 mio. kr. betales afhængig af opnåelse af visse mål over de næste tre år.

De fastsatte mål, der udløser den resterende del af betalingen, knytter sig til mål for fortsat vækst i Danmark og specifikke mål for vækst uden for Danmarks grænser.

ICY omsatte i 2022 for 66,5 mio. kr. og genererede et driftsresultat, EBITDA, på 4,6 mio. kr. Columbus overtager virksomheden med finansiel effekt fra 1. april 2023.

.\\˙ MarketWire

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Spændende og alsidig stilling som økonomi- og administrationschef
Region Hovedstaden
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Medarbejder til tilsynet med markedet for kryptoaktiver og betalingstjenester
Region H
Økonom til tilsynet med realkreditinstitutter
Region H
Økonom til analyser af arbejdsmarkedet
Region H
Financial Controller til Process Integration ApS
Region Midt
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland
Skatteministeriet søger kontorchef til Organisering og Governance
Region H
Udløber snart
SPARTA SØGER EN ERFAREN KOMMERCIEL CHE
Region H

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank