Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

Demant-topchef meget fokuseret på fortsat løft i markedsandelen hos VA

MarketWire

torsdag 20. april 2023 kl. 11:57

Det er ambitionen hos danske Demant at forsætte med at løfte markedsandelen hos den offentlige amerikanske salgskanal, Veterans Affairs (VA), der tilpasser høreapparater til militærveteraner.

Siden november sidste år har selskabet haft held til gradvist at løfte andelen, og det skyldes et stort benarbejde fra organisationen omkring salgskanalen.

– Det er vores ambition at blive ved med at øge vores markedsandel hos VA. Det er vi meget optagede af og meget fokuserede på. Det er også et langt og sejt træk. Det er et hospitalsbaseret system med faste processer og rutiner og begrænsninger i adgangen, fordi det ikke er et rent kommercielt salg, siger Søren Nielsen, der er administrerende direktør hos Demant, i et interview med MarketWire i forbindelse med denne uges messe hos den amerikanske brancheforening for audiologer, American Academy of Audiology (AAA), i Seattle i USA.

– Det er nærmest audiolog for audiolog, man skal have til at prøve det og forsøge at få dem til at skifte det mærke ud, de normalt arbejder med. Jeg er glad for at se, at vi måned for måned kan tage små skridt, fortsætter topchefen.

Når april snart bliver til maj, får Demant også lejlighed til at lancere sit seneste topprodukt, Oticon Real, hos VA, der blot har to årlige lanceringsvinduer. Og det kan være med til at give endnu et hop, håber Søren Nielsen.

– Hver gang man introducerer et nyt produkt, er det selvfølgelig en oplagt mulighed for at kunne rykke lidt på tingene, og det håber vi selvfølgelig også vil ske med Oticon Real, siger Demant-topchefen.

OPPE I OMDREJNINGER

Han peger desuden på, at VA-salgskanalen igen er ved at være oppe i omdrejninger, efter at coronapandemien lagde systemet nærmest helt ned, fordi tilpasningen foregår på hospitaler, der var hårdt belastede af pandemien.

Siden da har normaliseringen været langsom og langvarig, men nu er VA igen ved at være oppe i gear, lyder det fra Demants direktør.

– Det er mit klare indtryk, at der er ved at indtræffe en meget høj grad af normalisering. Men der er stadig udfordringer med mangel på medarbejdere, som man har tabt under corona. Det er ganske, som man også har set det i sundhedssystemet mange andre steder, siger Søren Nielsen.

Demant har gradvist øget sin markedsandel hos VA – målt på andelen af det samlede salg – siden november sidste år, hvor andelen faldt en smule, da flere konkurrenter introducerede ny teknologi i salgskanalen.

I november var Demants markedsandel på 14,65 pct., mens den i marts i år var steget til 15,93 pct. efter små hop hver måned.

VA udgør omtrent en femtedel af hele det amerikanske høreapparatmarked, der er verdens største enkeltmarked.

.\\˙ MarketWire

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.