Den Europæiske Centralbank, ECB, kan blive nødsaget til at hæve sin indlånsrente yderligere efter sit rentemøde i marts, hvor en forhøjelse på 50 basispoint er noget nær lovet.
Det siger ECB-chef Christine Lagarde i et spansk tv-interview ifølge Bloomberg News.
Renteløftet på 50 basispoint i marts er både nødvendigt og meget sandsynligt, vurderer centralbankchefen.
Lovgiverne vil gøre alt for at bringe inflationen ned på centralbankens mål på omkring 2 pct. om året mod den nuværende inflation, der er mere end fire gange over målsætningen.
Christine Lagarde afviser dog at sætte tal på en eventuel terminalrente – toprenten i den nuværende stramningscyklus.
Markedet venter ifølge Bloomberg News, at indlånsrenten i EU vil toppe i 4 pct. – 150 basispoint under den nuværende indlånsrente på 2,5 pct.
Onsdag skuffede inflationstal fra Tyskland, da de mod forventning holdt niveauet 8,7 pct. mod en ventet afmatning til 8,5 pct. Udviklingen fulgte ligeledes skuffende nyt fra Frankrig og Spanien tirsdag, hvor inflationen steg mod forventning.
.\\˙ MarketWire







