Trods høj inflation og højere renter steg erhvervstilliden i USA i april overraskende ifølge en foreløbig opgørelse.
Det samlede PMI-indeks over indkøbschefernes forventninger viser en stigning i april til 53,5 fra 52,3 måneden før, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet et fald til 51,2.
Både PMI for fremstillingssektoren og servicesektoren udviklede sig bedre end ventet. For fremstillingsindustrien steg indekset til 50,4 fra 49,2, og PMI Service steg til 53,7 fra 52,6.
Et tal over 50 betyder, at der er flere virksomheder, der har meldt om et bedre forretningsklima, end virksomheder, som har meldt om et forværret forretningsklima.
.\\˙ MarketWire